Demens-sygdomme

Kender du advarselstegnene for demens?

Advarselstegnene for demens er mangeartede, og de kan være svære at genkende. Her får du et overblik over de ti mest almindelige kendetegn.

Ti faresignaler

De færreste raske kan sige sig helt fri for indimellem at glemme aftaler, blive forvirrede eller tabe modet. Men hos demente er problemerne med at huske, overskue og orientere sig både værre og langt flere. Ti advarselssignaler fra den amerikanske Alzheimerforening fortæller om forskellen på, hvad der er almindeligt, og hvad der kan være de første tegn på demens. Genkender du flere af disse symptomer hos dig selv, din partner eller dine forældre, er det på tide at kontakte familiens læge.

1. Dårlig hukommelse

Det er helt normalt en gang imellem at glemme opgaver, kollegers navne eller forretningsforbindelsers telefonnumre – for så huske dem senere. Mennesker med demens glemmer oftere ting, og de kommer ikke selv i tanke om dem igen. Den slags giver nederlag på jobbet.

2. Det velkendte glipper

Fortravlede mennesker kan let blive distraherede. De glemmer fx gulerødderne på komfuret for først at komme i tanke om dem, når måltidet næsten er slut. Mennesker med demens kan tilberede en hel middag og så at glemme alt om at servere eller spise den.

3. Sprog-forbistring

Mange må nogen gange lede efter de rigtige gloser, når de taler. Et menneske med demens kan glemme selv de mest enkle ord og måske erstatte dem med forkerte ord, så sætningerne bliver totalt uforståelige.

4. Desorientering

Det er almindeligt et øjeblik at glemme, hvad ugedag det er – eller glemme, hvor det nu lige var, man var på vej hen. En person med demens kan fare vild og helt tabe orienteringen på sin egen villavej eller foran sin egen boligblok. De aner ikke, hvor de er, eller hvordan de kommer hjem.

5. Nedsat dømmekraft

Forældre kan blive så opslugt af telefon eller tv, at de – for en stund – glemmer ungerne, der honorerer svipseren ved forvandle køkkenet til et brusende vandland. Mennesker med demens kan fuldstændig glemme, at de passer et barn. De kan også klæde sig helt forkert på ved fx at iføre sig tre vamsede trøjer på en lummer, solrig dag.

6. Abstrakt virvar

At få et checkhæfte til at stemme kan virke uoverskueligt. Især hvis der er rod i regnskabet og mystiske beløb at slås med. En dement kan fuldstændig svede tallene ud og endda glemme, hvad tal skal bruges til.

7. Smider ting væk

Alle kan komme til at forlægge en tegnebog eller et nøglebundt. En person med demens kan finde på at lægge ting på ganske upassende steder. Fx lægge strygejernet i fryseren eller presse armbåndsuret ned i sukkerskålen.

8. Humørsvingninger

Alle kan blive kede af det og lide af skiftende humør. Demente kan udvise pludselige humørsvingninger fra at være rolige til at hulke hjerteskærende eller blive rasende – tilsyneladende uden grund.

9. Ny personlighed

Ændringer i personligheden er ikke unormalt med alderen. Men mennesker med demens kan ændre sig drastisk og blive meget forvirrede, mistænksomme eller bange.

10. Tab af initiativ

Det er ikke unormalt at blive flad af at støvsuge, slå græs eller deltage i pinagtige høflighedsvisitter. Men de fleste mennesker får trods alt initiativet igen. En person med demens kan blive meget passiv og have brug for stikord, opmuntring og særlig støtte til at komme videre.

Niacin er et af de stoffer, der måske kan være med til at forebygge demensLæs også
Demens – hvad er det?
Forebyggelse af demens – er det muligt?
Karry en gang om ugen kan modvirke demens
Alzheimers: Kan cholin medvirke til at løse gåden?
Vin mod Alzheimers
Vindruekerneekstrakt kan forebygge og behandle Alzheimers
Niacin kan måske beskytte mod Alzheimers
Melisse mod Alzheimers?
Demensbehandling giver højere dødsrisiko

Kilde
Alzheimer’s Disease International og Alzheimerforeningen.