Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Søde dufte giver søde drømme

Duften af blomster kan give behagelige drømme, viser resultaterne af et nyt forsøg.

Forsøget, som blev præsenteret ved årsmødet i American Academy of Otolaryngology-Head and Neck Surgery Foundation i Chicago, viste, at hvis man sover i lugten af rådne æg, bliver ens drømme negative, mens duften af roser har en positiv indvirkning.

Tyske forskere under ledelse af Boris Stuck, professor i oto-rhino-laryngologi ved universitetet i Heidelberg, undersøgte 15 raske kvinder. Når kvinderne befandt sig i deres REM-søvn (hvor det meste af drømmeaktiviteten foregår), blev de udsat for enten ingen duft (kontrol), duften af roser eller lugten af rådne æg i 10 sekunder. Et minut senere blev deltagerne vækket. Hver kvinde blev udsat for hver duft én gang.

Da kvinderne vågnede, blev de bedt om at beskrive deres drømme, og hvordan de havde haft det under drømmefasen. I 40 ud af 45 tests kunne de rapportere om drømme. Alle deltagere rapporterede om positive drømme, når de blev udsat for duften af roser, mens de fleste rapporterede om negative drømme, når de blev udsat for lugten af rådne æg.

Aromaterapi er i masser af år blevet brugt til at reducere stress og angst og forbedre søvnkvaliteten. Ved aromaterapi fortyndes essentielle olier fra planterne og forstøves i luften, inhaleres eller påsmøres huden. Massage anvendes ofte til at overføre olier til kroppen og anses for at være den mest effektive metode.

Lavendel-aromaterapi anvendes generelt til afslapning og har vist sig også at kunne modvirke nervøsitet. Tidlige forskningsresultater tyder på, at lavendel kan medvirke til at forbedre søvnkvaliteten, specielt hos mennesker, der lider af søvnløshed.

Tidligere forsøg har vist, at andre former for stimulering under søvnen, f.eks. tryk, lyd eller vibrationer, kan påvirke drømmene.

Kilde: Abstracts of the annual meeting of the American Academy of otolaryngology - Head and Neck Surgery Foundation, 21.-24. September 2008 i Chicago, Illinois, USA. Otolaryngol Headneck Surg. August 2008;139(2 suppl. 1):p.10-200.

Health News 2011

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012