GLA (gammalinolensyre) er en fedtsyre, som findes i natlysolie, boragoolie og solbærkerneolie. Den er traditionelt blevet brugt til at bekæmpe kroniske betændelsestilstande i kroppen, fx leddegigt.
Forsøg med GLA
I Annals of Internal Medicine har man beskrevet resultaterne af et 24-ugers dobbeltblind, placebo-kontrolleret forsøg med GLA udvundet af boragoolie. De patienter, som fik boragoolien, oplevede et 36 % fald i antallet af smertende led, 45 % i omfanget af smerterne, en 41 % mindskelse i hævelsernes omfang og et 28 % fald i antallet af hævede led. Placebogruppen oplevede ingen former for fremskridt.

Metaanalyse af andre forsøg med GLA til behandling af leddegigt
En gennemgang af al offentliggjort litteratur vedr. brugen af GLA til behandling af leddegigt offentliggjort i Seminars in Arthritis and Rheumatism konkluderer, at GLA kan reducere virkningen af autoimmun ledsygdom, selvom der klart er brug for mere forskning på området, før man kan fastsætte den optimale dosis. Den formodede optimale dosis er 4-5 boragooliekapsler pr. dag.
Læs også
Leddegigt er ikke arveligt
Boragoolie: En superkilde til GLA
Boragoolie – effektiv mod leddegigt
Boragoolie kan hjælpe børn med leddegigt
Boragoolie – hvordan virker det?
Granatæble reducerer symptomer på leddegigt
Kilder
Annals of Internal Medicine, 1993, 199/9.
British Journal of Rheumatology, 1994, 33/9.
Seminars in Arthritis and Rheumatism, 1995, 25/2.

