Gigt og andre sygdomme i bevægeapparatet

GLA mod leddegigt

GLA (gammalinolensyre) er en fedtsyre, som findes i natlysolie, boragoolie og solbærkerneolie, og som traditionelt er blevet brugt til at bekæmpe kroniske betændelsestilstande i kroppen, fx leddegigt.

Forsøg med GLA

I Annals of Internal Medicine har man beskrevet resultaterne af et 24-ugers dobbeltblind, placebo-kontrolleret forsøg med GLA udvundet af boragoolie. De patienter, som fik boragoolien, oplevede et 36 % fald i antallet af smertende led, 45 % i omfanget af smerterne, en 41 % mindskelse i hævelsernes omfang og et 28 % fald i antallet af hævede led. Placebogruppen oplevede ingen former for fremskridt.

Boragoolie med GLA er et effektivt naturmiddel mod leddegigtEn anden rapport beskriver resultaterne af et 24-ugers dobbeltblind, placebokontrolleret forsøg med leddegigtpatienter, som blev behandlet med solbærkerneolie indeholdende store mængder GLA og alfalinolensyre. De patienter, som fik solbærkerneolien, meldte om en reduktion af symptomerne på lidelsen. Blandt placebogruppe-deltagerne var der ikke nogen ændring i sygdomsbilledet at spore. Ifølge forskerne bag undersøgelsen viser resultatet, at solbærkerneolie potentielt med stor effekt kan anvendes til at behandle aktiv leddegigt. Der blev ikke meldt om nogen former for bivirkninger, selvom enkelte personer forlod undersøgelsen før tid på grund af forsøgsmedicinens omfang (både størrelsen på de enkelte kapsler og det antal, de skulle indtage pr. dag).

Metaanalyse af andre forsøg med GLA til behandling af leddegigt

En gennemgang af al offentliggjort litteratur vedr. brugen af GLA til behandling af leddegigt offentliggjort i Seminars in Arthritis and Rheumatism konkluderer, at GLA kan reducere virkningen af autoimmun ledsygdom, selvom der klart er brug for mere forskning på området, før man kan fastsætte den optimale dosis. Den formodede optimale dosis er 4-5 boragooliekapsler pr. dag.

Læs også
Leddegigt er ikke arveligt
Boragoolie: En superkilde til GLA
Boragoolie – effektiv mod leddegigt
Boragoolie kan hjælpe børn med leddegigt
Boragoolie – hvordan virker det?
Granatæble reducerer symptomer på leddegigt
Muno Colostrum og gigtsygdomme

Kilder
Annals of Internal Medicine, 1993, 199/9.
British Journal of Rheumatology, 1994, 33/9.
Seminars in Arthritis and Rheumatism, 1995, 25/2.