Knogler og tænder Zink

Zinks betydning for knoglerne

Eksperter anbefaler en række næringsstoffer, som medvirker til at opbygge stærke og sunde knogler, primært calcium, magnesium og D-vitamin. Men der er et andet mineral, som også spiller en væsentlig rolle, når det drejer sig om at sikre sig sunde knogler, nemlig zink.

Zink bliver ofte overset i denne sammenhæng, men det er af afgørende betydning for vækst og vedligeholdelse af sunde knogler. Zink virker på to fronter: Det forebygger nedbrydning af knogler og medvirker til at danne nye knogler. Det er en af byggestenene i selv knoglestrukturen. Og det medvirker til at reducere den inflammation, som kan beskadige knoglerne. Et dagligt indtag af zink sammen med andre essentielle næringsstoffer til knoglerne kan medvirke til at holde knoglerne stærke langt op i den tredje alder.

Zink har stor betydning for dine knoglerLidt om knogler generelt

Vi har mere end 200 knogler i kroppen. Ca. 90 % af knoglevolumen udgøres af mineraler og forskellige proteiner. De resterende 10 % er forskellige typer af celler, bl.a. osteoklaster og osteoblaster.

Knoglerne er ikke et statisk organ – de gennemgår en kontinuerlig proces, der kaldes remodeling. I denne proces er det osteoklasterne, der nedbryder og fjerner gamle og beskadigede knogler og overfører mineraler fra knoglevævet til blodet. Osteoblasterne bruger disse mineraler til at danne nye, raske knogler. Når denne proces fungerer, som den skal, er knoglemineraltætheden (knoglemassen) optimal.

Men med alderen begynder knoglemineraltætheden at falde. Dette problem kan forværres af andre faktorer, bl.a. et lavt niveau af calcium, D-vitamin, K-vitamin og andre næringsstoffer, samt en stillesiddende livsstil, rygning osv.

Truslen fra knogleskørhed

Knogleskørhed (osteoporose) er en sygdom, der er karakteriseret ved en alvorlig reduktion i knoglemassen. Knoglerne bliver skøre og meget modtagelige for brud. Det kan føre til dårligere livskvalitet, handicaps og i sidste ende dødsfald.

Skønsmæssigt lider ca. 10 mio. amerikanere over 50 af knogleskørhed. Mange ved ikke, at de har sygdommen, før de kommer ud for et knoglebrud. Yderligere 43 mio. amerikanere lider af osteopeni, knoglesvækkelse, som betyder, at knoglemineraltætheden er lavere end normalt, men ikke helt så ringe som ved knogleskørhed.

Lægerne anbefaler rutinemæssigt øget indtagelse af calcium og D-vitamin for at vedligehold og bevare knoglemassen, men det er ikke nok. Knogle-remodeling er en kompliceret proces, som kræver et tilstrækkeligt indtag af mange andre næringsstoffer, bl.a. zink, magnesium og K-vitamin. Zink er ofte overset, når det gælder sunde knogler. Men uden tilstrækkelige mængder zink er det umuligt at opbygge stærke knogler.

Zink og sunde knogler

Zink er et essentielt mineral, som spiller mange forskellige roller i menneskekroppen. Det er nødvendigt for en god immunfunktion, cellereplikering, proteindannelse og meget mere. Zink er også nødvendigt for vækst, udvikling og vedligeholdelse af sunde knogler. Et lavt indtag og dermed et lavt blodindhold af zink har forbindelse knogleskørhed hos voksne mænd og kvinder, der har overstået overgangsalderen.

Et forsøg har vist, at det gennemsnitlige zinkniveau var signifikant lavere hos kvinder med knogleskørhed end hos kvinder, der enten led af osteopeni eller havde en normal knoglemineraltæthed. I et randomiseret, kontrolleret forsøg var et oralt tilskud af zink i stand til at forebygge en formindskelse af knogletætheden hos kvinder, der havde overstået overgangsalderen, og som havde et lavt zinkindtag.

Stærke knogler er vigtige for at undgå knogleskørhed og knoglebrudZinks rolle i knogledannelsen

Zink synes at kunne øge knogledannelsen på flere forskellige måder. Det spiller en rolle i dannelsen af proteinet insulin-lignende vækstfaktor (IGF-1), som har en væsentlig indflydelse på vedligeholdelsen af stærke knogler. Mineralet har også vist sig at stimulere ekspressionen af en transkriptionsfaktor, der har forbindelse til differentieringen af stamceller til præ-osteoblaster.

Forsøg tyder også på, at zink øger aktiviteten i et enzym kaldet alkalin-fosfatase, som ansporer osteoblasterne til at begynde at danne nye knogler.

I et forsøg fik en gruppe patienter med knoglefrakturer enten 50 mg zink om dagen eller placebo. Efter 60 dage havde zinkindtaget haft en positiv effekt på dannelsen af callus, det knogle- og bruskmateriale, der dannes på et knoglebrud, der er i gang med at hele. Zinkindtaget resulterede også i en signifikant forøgelse af aktiviteten i alkalin-fosfatase.

Og samtidig med, at zink medvirker til knogledannelse, hæmmer det osteoklasternes nedbrydning af knoglevæv. Dette er med til at støtte balancen mellem gamle og nye knogler, kaldet knogle-remodeling.

Andre næringsstoffer, der fremmer sunde knogler

Knogler er dynamisk, levende væv – og kan som alle andre levende væv beskadiges. Zink er væsentligt for vedligeholdelsen af sunde knogler. Andre næringsstoffer, der fremmer sunde knogler:

  • Calcium udgør hovedparten af mineralindholdet i knogler, og D3-vitamin fremmer optagelsen af calcium fra tarmen.
  • Magnesium regulerer calciums bevægelse ind i og imellem knoglecellerne og øger dermed knoglemineraltætheden.
  • K-vitamin er af afgørende betydning for knoglernes styrke. Et lavt K-vitaminniveau mindsker knoglemineraltætheden og øger risikoen for knoglebrud.
  • Mangan fungerer som en essentiel co-faktor (hjælpermolekyle) for enzymer, der fremmer knoglevækst og forebygger skadelig oxidativ belastning.
  • Silicium forbedrer kvaliteten i knogle-matrix (den ikke-mineralske del af knoglen, som udgøres af kollagen og andre proteiner) og fremmer knogleopbygningsprocessen.
  • Bor er et spormineral, som har en gavnlig indvirkning på styrken i knogler og led.

Stærkere, sundere knogler

Zink medvirker ikke kun i dannelsen af knogler – mineralet spiller også en strukturel rolle i skelettet. Det er det mest forekommende sporstof i menneskets skelet (mineraler som calcium, fosfor og magnesium findes i større mængder). Ca. 85 % af kroppens zink findes i muskler og knogler.

Zink er af afgørende betydning for normal udvikling og funktion i immunforsvarsceller, som medvirker til at beskytte mod aldring af immunforsvaret og kronisk inflammation. I knoglerne kan inflammation afbryde knogleomdannelsen og resultere i knogletab.

Zink er også nødvendigt for, at D-vitamin kan fungere, som det skal, inde i cellerne. Adskillige D-vitaminafhængige gener påvirkes af zinkkoncentrationen.

Læs også
Zink er vigtigt for din krop
Zink: Mineralet, du måske mangler
Godt at vide om mineraler
Dette bør du vide om vitaminer og mineraler
Zink er godt for hele dig
Calcium og D-vitamin mindsker knogletab
Knogleskørhed: Magnesium er et must
Te er godt for knoglerne
Blødere hud og stærkere negle med kollagen

Kilder
https://lifeextension.com /magazine/2021/4/zinc-bone-health
Clarke B. Normal bone anatomy and physiology. Clin J Am Soc Nephrol. 2008;3 Suppl 3(Supplement 3):S131-9.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK441968/. 2021.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK499863/. 2021.
Amin N, Clark CCT, Taghizadeh M et al. Zinc supplements and bone health: The role of the RANKL-RANK axis as a therapeutic target. J Trace Elem Med Biol. 2020;57:126417.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK441901/. 2021.
Wright NC, Looker AC, Saag KG et al. The recent prevalence of osteoporosis and low bone mass in the United States based on bone mineral density at the femoral neck or lumbar spine. J Bone Miner Res. 2014;29(11):2520-6.
Goode SC, Wright TF, Lynch C. Osteoporosis Screening and Treatment: A Collaborative Approach. The Journal for Nurse Practitioners. 2020;16(1):60-3.
Sunyecz JA. The use of calcium and vitamin D in the management of osteoporosis. Ther Clin Risk Manag. 2008;4(4):827-36.
Yamaguchi M. Role of nutritional zinc in the prevention of osteoporosis. Mol Cell Biochem. 2010;338(1-2):241-54.
https://ods.od.nih.gov/factsheets/Zinc-HealthProfessional/. 2021.
Hyun TH, Barrett-Connor E, Milne DB. Zinc intakes and plasma concentrations in men with osteoporosis: the Rancho Bernardo Study. Am J Clin Nutr. 2004;80(3):715-21.
Okyay E, Ertugrul C, Acar B, et al. Comparative evaluation of serum levels of main minerals and postmenopausal osteoporosis. Maturitas. 2013;76(4):320-5.
Mahdavi-Roshan M, Ebrahimi M, Ebrahimi A. Copper, magnesium, zinc and calcium status in osteopenic and osteoporotic post-menopausal women. Clin Cases Miner Bone Metab. 2015;12(1):18-21.
Nielsen FH, Lukaski HC, Johnson LK et al. Reported zinc, but not copper, intakes influence whole-body bone density, mineral content and T score responses to zinc and copper supplementation in healthy postmenopausal women. Br J Nutr. 2011;106(12):1872-9.
Guo J, Xie J, Zhou B, et al. The influence of zinc supplementation on IGF-1 levels in humans: A systematic review and meta-analysis. Journal of King Saud University – Science. 2020;32(3):1824-30.
Yamaguchi M. Nutritional zinc plays a pivotal role in bone health and osteoporosis prevention. Edorium J Nutr Diet 2014;1:1-8.
Sadighi A, Roshan MM, Moradi A et al. The effects of zinc supplementation on serum zinc, alkaline phosphatase activity and fracture healing of bones. Saudi Med J. 2008;29(9):1276-9.
O’Connor JP, Kanjilal D, Teitelbaum M, et al. Zinc as a Therapeutic Agent in Bone Regeneration. Materials. 2020;13(10):2211.
Gammoh NZ, Rink L. Zinc in Infection and Inflammation. Nutrients. 2017;9(6):624.
Scholtysek C, Kronke G, Schett G. Inflammation-associated changes in bone homeostasis. Inflamm Allergy Drug Targets. 2012;11(3):188-95.
Maruyama M, Rhee C, Utsunomiya T et al. Modulation of the Inflammatory Response and Bone Healing. Front Endocrinol (Lausanne). 2020;11(386):386.
Shams B, Afshari E, Tajadini M et al. The relationship of serum vitamin D and Zinc in a nationally representative sample of Iranian children and adolescents: The CASPIAN-III study. Med J Islam Repub Iran. 2016;30:430.
Moyer VA, Force* USPST. Vitamin D and calcium supplementation to prevent fractures in adults: U.S. Preventive Services Task Force recommendation statement. Ann Intern Med. 2013;158(9):691-6.
Mammoli F, Castiglioni S, Parenti S et al. Magnesium Is a Key Regulator of the Balance between Osteoclast and Osteoblast Differentiation in the Presence of Vitamin D(3). Int J Mol Sci. 2019;20(2).
Fujita Y, Iki M, Tamaki J et al. Association between vitamin K intake from fermented soybeans, natto, and bone mineral density in elderly Japanese men: the Fujiwara-kyo Osteoporosis Risk in Men (FORMEN) study. Osteoporos Int. 2012;23(2):705-14.
Bullo M, Estruch R, Salas-Salvado J. Dietary vitamin K intake is associated with bone quantitative ultrasound measurements but not with bone peripheral biochemical markers in elderly men and women. Bone. 2011;48(6):1313-8.
Rodriguez-Olleros Rodriguez C, Diaz Curiel M. Vitamin K and Bone Health: A Review on the Effects of Vitamin K Deficiency and Supplementation and the Effect of Non-Vitamin K Antagonist Oral Anticoagulants on Different Bone Parameters. J Osteoporos. 2019;2019:2069176.
https://lpi.oregonstate.edu/mic/minerals/manganese. 2020.
Price CT, Koval KJ, Langford JR. Silicon: a review of its potential role in the prevention and treatment of postmenopausal osteoporosis. Int J Endocrinol. 2013;2013:316783.
Pizzorno L. Nothing Boring About Boron. Integr Med (Encinitas). 2015;14(4):35-48.