Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Ny viden og forskning om betacaroten

Af Irene Hage, praktiserende læge ved Institut for Orthomolekylær Medicin

Hvad er det, der er farligt? Er det betacaroten eller er det tobaksrygning? Nye analyser af og forskning i betacaroten viser, at betacaroten virker beskyttende mod hjerte-kar sygdomme og cancer. 

I alt to forsøg har konkluderet, at tilskud af betacaroten er farligt at indtage for rygere. Flere analyser har dog senere fastslået, at både kræfthyppighed og kræftdødelighed har relation til kroppens niveau af betacaroten. Jo højere niveau af betacaroten, indtaget gennem kosten i forsøgenes begyndelsesperiode, desto lavere hyppighed af kræft, medens disse forsøg stod på. Flere laboratorie- og dyreforsøg har siden påvist, at betacaroten kan hæmme tumorcellevækst og cancerudvikling. (1), (14) og (15). 

Ingen kendte biokemiske mekanismer har vist, at betacaroten skulle kunne give bivirkninger. Heller ingen dyreforsøg har vist, at betacaroten skulle have skadelig virkning på mennesker. Når man ser de samlede data, der er tilgængelige i dag, er en negativ virkning af betacaroten højst usandsynlig, til trods for de to omdiskuterede forsøgs resultater. Derfor må resultatet, der viser at betacaroten skulle være skadeligt, skyldes en fejl i forsøgets procedure og/eller en misfortolkning. 

De to omdiskuterede forsøg om betacaroten er: 

  1. The Alpha-Tocopherol, Betacaroten Cancer Prevention Study (kaldet ATBC) samt      
  2. The Beta Carotene and Retinol Efficacy Trial (kaldet CARET)

ATBC-forsøget foregik i Finland over en fem til otte år (gennemsnitligt 6 år). Forsøgets formål var, at undersøge betacaroten og E-vitamins virkning på mandlige finske rygere. Forsøget blev offentliggjort af The National Cancer Institute (NCI) i USA i 1994 med den konklusion, at betacaroten kunne øge risiko for udvikling af cancer hos rygere (2).

Forsøget indeholdt dog en hel del fejl og mangler, hvilket desværre er blevet årsag til en række fejlfortolkninger. Forsøgets negative konklusion er sidenhen blevet tilbagevist af flere forskere. Kritikken af forsøget er ikke blevet omtalt i medierne, hvorfor mange ikke har kendskab til denne, og derfor stadig er af den opfattelse, at betacaroten er farligt at indtage (for rygere). 

I ATBC-forsøget indgik 29.133 mandlige rygere mellem 50-69 år. Hver havde røget over en pakke cigaretter om dagen i gennemsnitligt 35,9 år. Fire grupper blev dannet: Gruppe 1 fik 50 mg E-vitamin dagligt, gruppe 2 fik 20 mg betacaroten dagligt, gruppe 3 fik både E-vitamin og betacaroten, medens gruppe 4 fik snydemedicin, placebo.

ATBC-forsøgets resultater:

  • Af de 876 nye tilfælde af lungekræft sås ingen reduktion af lungekræft hos de, der kun fik E-vitamin.      
  • Af de der fik kræft og tog betacaroten sås en 18% stigning af lungekræft.      
  • Hos de der både fik betacaroten og E-vitamin sås hverken en forøgelse eller en nedgang i antallet af forekomsten af lungekræft.      
  • Ud over disse fund viste undersøgelsen andre interessante resultater: Mænd der fik tilskud af E-vitamin, havde 34% færre tilfælde af prostatakræft og 16% færre tilfælde af tyktarmskræft. I undersøgelsen viste det sig også at rygere der indtog betacaroten havde mindre risiko for at få en hjerneblødning. (Dietary intake of betacarotene inversely associated with the risk of cerebral infarction, Stroke, 2000; 31:2301-2306). Disse gode resultater er ikke kendt, da de ikke er blevet nævnt i samme omfang som de negative i medierne. 

Det næste forsøg, CARET, kom nogenlunde til samme konklusion som ATBC-undersøgelsen (3). Her vurderede man effekten af 30 mg betacaroten og 25.000 A-vitamin (retinyl palmitat) modsat placebo hos 18.314 mænd og kvinder. 22% af undersøgelsespersonerne havde tidligere været udsat for asbest, 39% var tidligere rygere og 60% var nuværende rygere. Forsøget endte to år tidligere end først planlagt, efter ca. 4 år, da forøgelsen af lungekræft var 28% højere end i placebogruppen. 

I et tredje forsøg, Physicians Health study (kaldet PHS), der foregik over en 12-årig periode, indgik 22.071 læger. Disse indtog 50 mg syntetisk betacaroten hver anden dag eller 325 mg aspirin alene og i kombination. Denne undersøgelse viste til gengæld ingen forøgede kræftdødsfald efter indtagelse af betacaroten. Andelen af rygere i denne lægegruppe var mindre end hos befolkningen generelt. Andelen af eks-rygere var til gengæld 39% (4).

Forskere har sidenhen taget ATBC- og CARET-forsøgene op til kritisk eftervurdering og påpeget følgende:

  1. I samtlige undersøgelser har man ikke foretaget en screening for tidlige stadier af cancer ved forsøgets start. Tilfælde af tidlig ikke-diagnosticeret cancer ville være sandsynlig i en sådan gruppe af storrygere gennem mange år.      
  2. Ved et forsøg, som involverer langtidsrygere, er det vigtigt at bemærke, at lungecancer er en sygdom der er 20-30 år om at udvikle sig. Forfatteren til det omdiskuterede ATBC forsøg har selv indrømmet at det er usandsynligt, at 20 mg betacaroten dagligt skulle kunne give nogen som helst beskyttelse mod lungecancer hos rygere over en periode på (kun) 6 år, og at det er muligt, at denne periode er alt for kort til at hæmme udviklingen af cancer, som er et resultat af livslang udsættelse for cigaretrøg og andre carcinogener. Teorien fra ATBC- og CARET-forsøgene om at betacaroten virker som et co-carcinogen er blevet kritiseret, da rygerne havde røget i mange år (gennemsnitligt en pakke cigaretter dagligt i ca. 36 år) før undersøgelsens start. En kræfttumors kritiske begyndelses- og udviklingsfaser, som antioxidanter har vist sig at kunne hæmme, kan allerede have været forbipasseret ved begyndelsen af disse forsøg.      
  3. De ryger der fik betacaroten havde i gennemsnittet røget et år længere end kontrol gruppen. I patienter med en høj risiko for at udvikle lungekræft er dette nok til at forskrue undersøgelsens resultater.      
  4. I alle tre forsøg - ATBC, PHS og CARET - hvor rygehyppigheden var størst, stod den samlede kræftdødelighed og hyppighed i et modsat forhold til betacarotenniveauet målt i kroppen. Jo højere niveau af betacaroten, indtaget i forsøgenes begyndelsesperiode, desto lavere hyppighed af kræft. (1), (14) og (15).      
  5. I 1986 offentliggjorde man et forsøg i The New England Journal of Medicine, som viste, at finske personer med høje niveauer af E-vitamin og/eller betacaroten i blodet, havde langt mindre risiko for at udvikle lungecancer. I det omdiskuterede forsøg fra ATBC var personer med tilstrækkelige niveauer i blodet af E-vitamin og betacaroten blevet udelukket, hvorfor forsøgspersonerne kun var mænd med stor risiko for at udvikle lungecancer (bl.a. pga. dårlig ernæringstilstand og storrygning), hvilket desværre yderligere har forvrænget betydningen af god ernæring mht. forebyggelse af kræft.      
  6. De videnskabelige tidskrifter, The British Medical Journal og The American Journal of Clinical Nutrition har skrevet, at Finland er et af de værste lande i verden, man kan benytte til forsøg om cancer og ernæring, fordi det finske folk har et af verdens højeste forbrug af alkohol hos rygere, og alkohol forstyrrer netop kroppens optagelse og udnyttelse af betacaroten og E-vitamin.      
  7. Den finske befolkning er netop kendt for at være atypisk og derfor ikke repræsentativ i forbindelse med epidemiologiske undersøgelser af sygdom. Verdenssundheds-organisationen WHO kalder dette fænomen for "den finske faktor", som måske er genetisk betinget. Man kan derfor ikke drage brugbare generelle konklusioner ud fra en sådan befolkning.      
  8. Forskere har fundet en højere forekomst af øvrige former for cancer i Finland. De peger på det store radioaktive nedfald efter Tjernobyl-ulykken som en mulig forklaring på dette.      
  9. I mange år har forskere prøvet at forklare, hvorfor Finland har en højere forekomst af lungecancer end nabolandene, f.eks. Norge. Man mener ikke rygning alene kan forklare den store forskel, der findes.      
  10. Forsøg med betacaroten givet som enkeltmiddel (monoterapi)  som i ATBC- og CARET-forsøgene  er uegnede til at vise dette vitaminstofs forebyggende egenskaber. Vitaminer og mineraler må, for at være virkningsfulde, arbejde sammen i en lang række kædereaktioner. For at forstå et næringsstofs indvirkning på kroppen, må man vide, hvilke andre stoffer det i sine vekselvirkninger er afhængigt af. Man kan derfor ikke drage videnskabelige konklusioner ud fra undersøgelser, der kun er baseret på et enkelt stof. Et lignende forsøg i Kina, publiceret i The Journal of National Cancer Institut (1993;85: 1483-92) har f.eks. vist, at betacaroten gav god beskyttelse mod lungecancer blandt rygere, når der blev givet 50 mkg selen dagligt sammen med E-vitamin.      
  11. Forsøgspersonerne, refereret til i ATBC-undersøgelsen, med en 18% stigning i lungecancer, var i forvejen i stor risiko for at udvikle lungesygdomme, fordi de røg over en pakke cigaretter (20) om dagen, og altså var storrygere. Hos de der røg mindre end en pakke cigaretter om dagen, så man ikke den samme stigning i lungecancer.      
  12. I ingen af de tre nævnte undersøgelser har man benyttet naturligt betacaroten - kun syntetisk - hvilket menes at have en signifikant ringere virkning (5).      
  13. Blandede carotener har vist sig lovende i cancerforebyggelse (6). Der findes over 600 carotener i naturen, hvoraf ca. 50 er fundet i kosten. Andre kendte carotener er bl.a. alphacaroten, lutein, lykopen og zeaxantin. I de omtalte forsøg blev kun betacaroten brugt.      
  14. I ATBC-forsøget har man ikke dannet sig et overblik over forsøgspersonernes kostvaner, selvom det er almen viden, at uhensigtsmæssige kostvaner udgør en væsentlig faktor i udvikling af cancer.      
  15. I ATBC- forsøget anvendte man kun 20 mg (33.000 IU) betacaroten, hvilket er 1/10 af den dosis man normalt anbefaler til forebyggelse af lungecancer til rygere (Cancer Research 1992; 52: 5705-5712).      
  16. ATBC-forsøget benyttede kun 50 IU E-vitamin dagligt, hvilket er 1/8-1/40 af den dosis, som mere end 20 andre tidligere forsøg har vist kunne reducere risiko for lungekræft. 

I en helhedsbetragtning bør også medtages, at Finlands landbrugsjord har et ekstremt lavt niveau af det essentielle mineral selen, hvorfor det finske folk har den laveste selenindtagelse i verden. Selen virker, sammen med E-vitamin, kræftbeskyttende, og der findes beviser for, at en tilstrækkelig selenindtagelse forstærker E-vitamins anti-cancervirkning. 

Forfatteren til ATBC-forsøget har selv anerkendt selenets vigtige rolle, og sagt: "Ved et større forsøg i Kina sås en betydelig nedgang i kræftdødelighed hos mennesker, der som et dagligt tilskud havde indtaget en kombination af betacaroten (15 mg), E-vitamin (30 mg) og selen (50 mkg) i 5 år". Forfatteren til ATBC-forsøget har ydermere udtalt: "Manglen på fordele ved at tage betacaroten er en overraskelse, når man betragter andre betydelige epidemiologiske forsøg, der har påvist en lavere forekomst af lungecancer ved en højere indtagelse af betacaroten". 

Forskere fra The National Cancer Institut har kendt til selens kræftforebyggende virkning siden 1980. De kendte derfor til det ekstremt lave niveau af selen i den finske mad. Hvorfor blev selen da ikke inkluderet i den omdiskuterede undersøgelse? 

Nogle forskere har forsøgt at forklare den øgede forekomst af lungekræft i ATBC- og CARET-undersøgelserne, ved at teoritisere over betacarotenets antioxidant-virkning overfor cigaretrøgens nitrogenoxider, hvor det i processen selv skulle kunne blive omdannet til en pro-oxidant og herved et muligt kræftfremkaldende stof. Flere vægtige forsøg har imidlertid bevist, at E-vitamin (tocopheroler - både alpha og gamma) beskytter carotenoider mod selv at blive omdannet til frie radikaler/prooxidanter (12 og 13). (Også C-vitamin har vist sig, at kunne beskytte betacarotenet ved at bevare det, således at det ikke bliver iltet (oxideret)). 

Flere undersøgelser er nødvendige, for at få den fulde forståelse af betacarotenets virkning. 

Andre forsøg er på vej eller i gang, som vil kunne hjælpe med at afklare den forvirring, der er blevet skabt omkring betacaroten efter ATBC- og CARET-forsøgene:

  1. Et nyt forsøg med over 40.000 sunde kvinder, som tager betacaroten og E-vitamin eller aspirin og placebo.      
  2. Et forsøg med 18.000 mænd for at teste betacarotens virkning på rygere og ikke-rygere.      
  3. Et forsøg med 22.000 mandlige læger, der allerede har vist, at betacaroten reducerer hjerte-kar-sygdomsrisiko, hvilket vil blive anvendt som basis for at undersøge om det samme skulle gælde for kræft. 

The Alliance for Aging Research, AAR - et privat forskningsinstitut i Washington, USA - står fortsat fast på dets anbefaling af, at man dagligt bør indtage 10-30 mg betacaroten. Efter at forskningsinstituttet har gennemset over 200 kliniske og epidemiologiske forsøg, siger den administrerende direktør for forskningsinstituttet, Dan Perry, at ingen forstår det negative resultat fra ATBC- og CARET-forsøgene eller hvorfor konklusionen på disse forsøg blev som den blev. Han mener desuden, at sagen om betacarotens farlighed for rygere, er blæst ud af proportion.

Også professor Robert Russell fra Tuffts University School of Medicine i USA siger, i en rapport om A-vitamin, skrevet for National Academy of Sciences, at der absolut ikke er nogen fare for forgiftning pga. indtagelse af betacaroten. Mennesker kan tage op til 50.000 IU A-vitamin i form af betacaroten uden at blive forgiftede. Selv når folk tager så meget betacaroten, at de bliver så gule i huden, at det forveksles med gulsot, er stoffet fuldkommen harmløst.

Når der tales om farlighed er det væsentligt at huske, at det er tobaksrygningen der er skadelig fremfor betacaroten. Vil man undgå lungekræft, er det klogeste naturligvis at holde op med at ryge. Der er ikke belæg for en skrækkampagne, der fortæller at et så uskyldigt stof som betacaroten er farligt. Man kan derfor roligt fortsætte med at tage tilskud af betacaroten - sammen med andre antioxidanter.

Referencer:
1. Crit Rev. Toxicol., 1999; 29:515-542.

2. NEJM 330, Apr. 14, 1994, p 1029.

3. NEJM, May 2, 1996 - Vol 334, 18.

4. Am J Epidemiol., 1999; 149:270-279.

5. Am J Clin Nutr., 1995; 61: 1248-52.

6. Nutrition and cancer, 1995; 24. pp 257-66

7. BMJ, 1985; 290-419.

8. Cancer Research, 1992; 52: 5705-5712.

9. Am J Clin Nutr., 1990; 52: 500-501.

10. Am J Clin Nutr., 1993; 57: 787S.

11. J Nat Can Institute, 1993; 85: 1483-92.

12. J. Biol Chem., 1999; 267: 4658-4663

13. Arch Biochem Biophys., 1992; 297: 184- 187. 

14. Am J Clin Nutr., 1995; 62: 1393S-1402S.

15. Mutagenesis, 1999; 14: 153-172. 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012