For- og hovedretter

Pastinakpostej med krydderurter

Det skal du bruge (2-4 personer)

En positiv side ved vintermånederne er de dejlige smagfulde rodfrugter, og denne pastinakpostej er et glimrende eksempel på, hvordan man kan udnytte dem. De kan anvendes på utallige måder, er billige og indeholder ovenikøbet mange fibre, vitaminer og mineraler.

1 ½ dl ris + 3 dl vand (eller efter pakkens anvisning)
1 løg
2 små pastinakker
1 bdt persille
1 fed hvidløg
3 æg
1 dl fløde
125 g reven ost
salt og peber
urtekrydderi

Tilberedning

Kog risene efter pakkens anvisninger. Skræl pastinakkerne og skær dem i tern. Hak løget. Hæld pastinak og løg i risen og kog yderligere 10 minutter. Skyl og hak krydderurterne og kom dem i den kogte ris. Pisk æg, fløde, ost, presset hvidløg, salt og peber og bland i risene. Hæld blandingen i et ovnfast fad og bag ved 180 grader i ca. 30 minutter. Servér postejen varm med en god råkostsalat og grovbrød til.

Tip: Kold og skåret i skiver er denne postej dejlig til frokost i store sandwichboller med grøn salat, tomatskiver, spirer og dressing.

Læs også
Rødder og knolde – jordens medicin
Syre/base-balancen – overblik over fødevarers værdier
Fibre: Spis mindre og føl dig mæt
Hvidløg til vampyrer – og alle os andre!
Hugo Hertwig: Brug flere krydderurter!