For- og hovedretter

Pirogger med kålfyld

Det skal du bruge (10 stk.)

Mørdej

150 g grahamsmel
100 g hvedemel
Timian er krydderiet til disse pirogger med kålfyld75 g smør
1 æg
1 tsk havsalt
2-3 spsk tykmælk

Fyld

1 løg
200 g melede kartofler
2 spsk olie
ca. 500 g hvidkål
1-2 dl crème fraîche
1-2 stilke frisk timian
havsalt
urtekrydderi
æg til pensling

Tilberedning

Rens og hak løget. Skær kålen i fine strimler. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern. Svits løg og kål i olien et øjeblik. Tilsæt kartoflerne og steg for svag varme i ca. 10 minutter. Sluk for varmen.
Tilsæt crème fraîche tilsættes og smag til med timian, salt og urtekrydderi.

Kom melet i en skål og tilsæt salt. Hak smørret i melet og smuldr til en grynet masse (brug evt. food-processoren eller en pisker med dejkroge). Saml til en dej (må ikke æltes!) med ægget og så meget tykmælk, der er nødvendigt. Del dejen i 2, og rul hver del meget tyndt ud i 24 x 24 cm. Udstik 4 pirogger af hvert dejstykke med en skål eller lignende på 12 cm i diameter. Lav 2 mere af den overskydende dej.

Fordel fyldet på den ene halvdel af dejcirklen og fold den anden over. Tryk kanten med en gaffel. Prik nogle huller i piroggen med gaflen. Pensl med sammenpisket æg. Bag ved 225 grader i 20-25 minutter.

Tip: Servér som et let måltid med en god råkostsalat og en kold sovs. Du kan også tilberede piroggerne af færdigkøbt butterdej, hvis det skal gå hurtigt.

Læs også
Vegetarkost kan lindre PMS
Vegetarisk kost + lidt kød = længere levetid
Gravide vegetarer lever sundere
Kartofler er ikke gode for diabetikere
Hvidkålssalat med jordskokker og grape
Vegetarisk forloren hare