Folsyre er en yderst vigtig del af B-vitaminkomplekset – og specielt for gravide. Folsyre er direkte forbundet med cellevæksten – man kan sige, at folsyre er af vital betydning i situationen, hvor der sker en stor celleomsætning, og hvor kroppen opbygger og reparerer celler.
Folsyre er uhyre vigtigt for gravide og ammende
Gravide og ammende kvinder har derfor et særligt stort behov for folsyre, og mangel på vitaminet kan fremkalde alvorlige skader på fosteret. Forskere har været fremme med udsagn om, at mangel varigt kan svække barnets immunsystem og gøre det mentalt retarderet. Da fosteret desuden dræner moderens folsyredepot, sættes mangeltilstand også i forbindelse med mange komplikationer omkring graviditeten (toksiner i blodet, for tidlig moderkageløsning, for tidlig fødsel og blødninger efter fødslen).
Hvem har i øvrigt brug for folsyre?
Men det er ikke kun gravide og ammende kvinder, der har behov for ekstra tilskud af folsyre. Her er en oversigt over de grupper, som i særlig grad skal være opmærksomme på at få dækket deres folsyrebehov:
- Personer med mentale lidelser som mild skizofreni og andre psykotiske symptomer. Undersøgelser har vist, at disse sygdomme i visse tilfælde helbredes med folsyre.
- Personer, der er særligt udsatte for infektioner; folsyre styrker kroppens immunforsvar.
- Kvinder, der tager p-piller, har en ekstra risiko for at udvikle storcellet anæmi. e røde blodlegemer bliver abnormt store og misdannede og får en meget kort livscyklus. Patienten bliver langsomt svagere og mere udmattet, irritabel og kommer til at lide af søvnløshed og hukommelsestab.
- Ældre lider ofte af folsyremangel og har ligeledes en højere risiko for at blive ramt af anæmi.
- Personer, der får for lidt C-vitamin, idet C-vitamin er nødvendigt for organismens udnyttelse af folsyren.
- Personer, der drikker meget alkohol – alkohol hæmmer organismens optagelse af folsyre.
- Personer (især ældre) med kredsløbsforstyrrelser. Folsyre kan udvide de små blodkar, der er hærdet af åreforkalkning.
- Personer med vanskeligt helende bensår.
- Personer, der er alvorligt kvæstede eller har gennemgået operationer. Sådanne traumatiske situationer dræner tilsyneladende patientens folsyredepot – og resultatet er sædvanligvis anæmi.
- Personer, der dagligt udsættes for stress, har et øget behov for B-vitaminer, herunder folsyre.
Hvordan får jeg tilført folsyre?
Folsyre forekommer først og fremmest i rå lever. Også spinat, grønkål, rødbedeblade, turnips, asparges og hvedeklid er gode kilder. Vitaminet er meget varmefølsomt og går for størstedelens vedkommende tabt under stegning og kogning. Det er derfor velbegrundet at tilråde personer, som befinder sig i en af de ovennævnte risikogrupper, at sørge for at sikre sig gennem et særligt tilskud af folsyre ved at tage Natur-Drogeriets Folsyre-tabletter (400 mikrogram).
Læs også
Folsyre til vordende mødre
Folsyre reducerer risikoen for autisme hos børn
Folsyre under graviditeten mindsker risikoen for leukæmi hos børn
Mikronæringsstoffer til kvinder i fertilitetsbehandling
Folsyre fremmer de kognitive funktioner
Folsyre kan måske beskytte hjernen mod Alzheimers
Folsyre og åreforkalkning
Folsyremangel – en ofte uopdaget årsag til alvorlig sygdom
Svangerskabsforgiftning kan måske hindres med C- og E-vitamin
B-vitaminerne har stor betydning for dit helbred
Kilder
New England Journal of Medicine, 1975
Lancet, 1975
Lancet, 1974
American Journal of Clinical Nutrition, 1975
Journal af the American Medical Association, 1973
British Medical Journal, 1966
Journal of the American Geriatric Society, 1966
Journal of the American Geriatric Society, 1968
British Medical Journal, 1975