En ekstra fordel ved at spise en kost med store mængder frugt og grønt er, at du får tilført flavonoider.
Flavonoid-gruppen består af de plantepigmenter, som giver de mørkere farver i naturen, specielt i frugter, grønsager og andre planter.
Flavonoider har en række positive indvirkninger på kroppens fysiologi, og deres tilstedeværelse i plantebaserede fødevarer er blot én af de mange gode grunde til, at en grøn kost er godt for helbredet. Flavonoiderne har en række veldokumenterede virkninger på specielt kredsløbet: De kan nedsætte kapillærernes skrøbelighed, forebygge nedbrydning af bindevævet i venerne og forbedre tonus i den glatte kredsløbsmuskulatur.
Nogle af disse virkninger tilskrives visse flavonoider udvundet af vindruekerneekstrakt, som har vist sig at kunne hæmme aktiviteten i de proteolytiske enzymer, som kan nedbryde bindevævet og dermed nedsætte den hastighed, hvormed de venøse strukturer ødelægges. Desuden kan disse karfremmende virkninger føre til nedsat gennemtrængelighed og skrøbelighed i karrene med mindre lækage og hævelse i kapillærerne til følge. Flavonoider fra blåbær er i stand til at øge og stabilisere kollagen-syntesen – en nøglefaktor for opretholdelsen af et sundt karsystem.
Flavonoiderne har en beskyttende virkning på karsystemet og giver dermed øget styrke og stabilitet til kredsløbsstrukturerne. En række forsøg har undersøgt virkningen af flavonoider på hjertesygdomme og vist forbedringer i de konventionelle tests til overvågning af hjertefunktionen. Efter tilskud af flavonoider iagttog man forbedringer i form af reduktion af områder med ødelagt væv efter infarkt, tendensen til ventrikulær fibrillation med tachykardi, mængden af frie radikaler i hjertemuskelvæskerne og mængden af skumceller (et tidligt tegn på åreforkalkning). Desuden gav flavonoider en forbedret funktion i ventriklerne efter myocardie-infarkt.
Flavonoider har også en gavnlig indflydelse på karstrukturen via deres indvirkning på blodets lipider. Tilskud af flavonoider har vist sig i stand til at nedsætte mængden af iltet LDL-kolesterol som en del af den tidligere omtalte forsøg. Som et led i behandlingen af kolesterolfremkaldt arteriebetændelse var flavonoider udvundet af blåbær i stand til at nedsætte spredningen af patologisk slimhindevæv i blodkarrene, fedtaflejringer og kalkaflejringer i læsionen.
Læs også
Flavonoider kan bremse mental svækkelse
Bioflavonoider
Flavonoider giver dig fuldt udbytte af C-vitamin
Hvorfor skal jeg spise løg?
Hørfrøs sundhedsfremmende indvirkning på kredsløbet
Dårligt kredsløb i benene – hvad kan du gøre ved det?
Grå stær: Sådan kan du beskytte dig
Kilder
Bottecchia D et al. Prelimininary reports on the inhibitory effect of Vaccinium myrtillus anthocyanosides on platelet aggregation and clot retraction. Fitoterapia 43:8, 1987.
Harvsteen B. Flavonoids, a class of natural products of high pharmacological potency. Biochem Pharmacol, 32:1141-1148, 1983.
Bagchi D et al. Molecular mechanisms of cardioprotection by a novel grape seed proanthocyanidin extract. Mutat Res. 523-524:87-97, 2003.