Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Hvorfor får flere type 2 diabetes?

Hvorfor får flere diabetes

Af Charlotte Glümer, klinisk assistent, Steno Diabetes Center

Mere end en kvart million danskere har type 2 diabetes, hvoraf over halvdelen er udiagnosticerede. Årsagen til, at flere får type 2 diabetes, er primært for meget mad og for lidt motion.

Fakta om type 2 diabetes:

  • 250.000-300.00 forventes at have type 2 diabetes
  • Mere end 50 % er udiagnosticerede
  • Type 2 diabetes ses helt ned til 30 års alderen – altså ikke en gammel mands sygdom
  • 400.000 danskere har nedsat glucose tolerance

Hvad skyldes denne eksplosive vækst i overvægt? Overvægt og fedme hænger sammen med en ubalance i energiindtag og energiforbrug. Udbudet af færdigretter, fast food restauranter, snacks og sodavand er udvidet enormt.

Sådanne fødevarer har typisk et højt indhold af fedt, hurtige kulhydrater og mange kalorier. Flere har postuleret, at dette er skyld i den øgede forekomst af overvægt. Ifølge den seneste kostundersøgelse fra Fødevaredirektoratet, har danskerne taget budskabet til sig med mere frugt og mindre fedt. Den fortsatte stigning i forekomsten af overvægt forklares med befolkningens tendens til at spise for mange kalorier i forhold til energiforbruget. Vi spiser for store portioner (mega portioner) og er for lidt fysisk aktive. Et eksempel på megaportionernes indtrængen i vores hverdag er for eksempel, at standard familie sodavandsflasken er steget fra 1 liter til 1½ liter – det er endda muligt at købe 2 liters flasker. Samme udvikling ses i størrelsen på slikposerne osv. Fast food kæderne tilbyder megamenuer, hvilket betyder, at man får ekstra pommes frites og mere sodavand, svarende til 1000 kJ oveni de i forvejen energitætte og fedt- og sukkerrige menuer.

Vi rører os mindre. Mange har stillesiddende arbejde. I fritiden ser mere fjernsyn (skifter kanal med fjernbetjening), sidder foran computeren, og vi transporterer os mere i bil. Flere epidemiologiske undersøgelser viser en klar sammenhæng imellem fysisk inaktivitet og diabtes prævalensen. Udover ovenstående tendenser til ændringer i vores livsstil, vil antallet af personer med diabetes også stige på grund af ændrede demografiske forhold. Antallet af ældre vil stige, hvilket betyder, at antallet af personer med type 2 diabetes stiger, da alder ligeledes er en vigtig risikofaktor.

Flere og flere fede mennesker

  • 9,5 % af den danske befolkning er svært overvægtige
  • Andelen af personer med svær overvægt er steget med 42% fra 1987-2000
  • Stigningen i forekomsten af overvægt forklarer stigningen i diabetes udviklingen
  • Personer, der er fysisk inaktive, har større risiko for at få type 2 diabetes.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012