Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

D3-vitamin

I Århus Stiftstidende d. 24. december 2003 og d. 24. maj 2004 gør læge Carsten Vagn-Hansen opmærksom på D3-vitaminets vigtige rolle i nutidens kost og for autoimmune sygdomme.
Han skriver:

"Ældre mennesker har et øget behov for D-vitamin, da de ikke danner det så effektivt som yngre. De får heller ikke så meget sol på kroppen, hvilket normalt stimulerer dannelsen af D-vitamin. Det er kun i månederne juni og juli, at vi her i Danmark danner nok D-vitamin ved solens hjælp. Derfor mangler langt de fleste danske ældre D-vitamin.

D-vitamin har betydning i forebyggelsen af knogleskørhed, og mangel kan føre tilforstyrrelser i muskelfunktioner. Studier tyder på, at D-vitamin modvirker autoimmune sygdomme, f.eks. diabetes, leddegigt, sclerose, tarmbetændelse samt dannelse af polypper i tyktarmen og visse typer cancer. Vitaminet har også betydning for hjernefunktionen. Tilskud af D-vitamin har i nogle studier vist sig at kunne nedsætte blodtrykket ved for højt blodtryk og forbedre blodsukkeret hos diabetikere. Det er også vist, at D-vitamin kan nedsætte risikoen for hjertesygdom hos ældre kvinder med så meget som en tredjedel, først og fremmest ved at modvirke åreforkalkning.

Der skal langt mere til end de for nuværende anbefalede 10 mikrogram dagligt. Det samlede behov hos ældre er snarere 50 mikrogram dagligt. Det skal være i naturlig form som D3-vitamin, der er tilsat mange kalktabletter og findes i fiskelevertran samt i vitaminpiller.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Vores behov for det naturlige D3-vitamin er 50 mikrogram (2000 enheder) D3-vitamin dagligt, altså langt højere end det anbefalede daglige tilskud. Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 125 mikrogram (5000 enheder). B12-vitamin, der understøttes af B6-vitamin og folinsyre, spiller givetvis også en rolle ved autoimmune sygdomme, for eksempel ved sclerose og vitiligo (hvide pletter)".

NB: Natur-Drogeriets D-vitamin præparater er af Ugeskrift for Læger (22. juni 2009) blevet anbefalet som Danmarks billigste.


Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012