Mænd, der er i behandling for for højt blodtryk og samtidig har et regelmæssigt sukkerforbrug, har næsten fire gange større risiko for at få en blodprop i hjertet end mænd i samme alder, der ikke døjer med for højt blodtryk. Det viser en undersøgelse af 2.899 danske mænd i alderen 53-74 år.
Seniorforsker Poul Suadicani fra Bispebjerg Hospital i København var med til at lave undersøgelsen. Hans resultater tyder på, at personer, der
- behandles med vanddrivende midler og
- har et højt sukkerforbrug
har en betydeligt øget risiko for at få en blodprop i hjertet.
“En sandsynlig forklaring på sammenhængen kan være, at vanddrivende medicin i sig selv kan være med til at skabe en sukkersygetilstand i kroppen. Medicinen svækker nemlig kroppens sukkertolerance”. Poul Suadicani har kun set nærmere på patienternes brug af sukker i kaffe og te. En undersøgelse foretaget af Fødevarestyrelsen viser, at folk, der søder varme drikke, generelt har et større sukkerforbrug end de, der ikke søder kaffen eller teen.

Sukker øger risikoen for at dø af hjertesygdom
Sukker øger blodtrykket
Forhøjet blodtryk? Så brug C-vitamin og selen!
Stevia – et naturligt, uskadeligt og kaloriefrit sødemiddel
SteviaSød – sødemidlet uden sukker
Lars Okholm: Sukker
Forhøjet blodtryk: Koffein gør ikke ondt værre

