Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Astmabørn får E- og C-vitamin mod luftforurening

Antioxidanter som vitamin C og E kan tilsyneladende beskytte lungerne hos astmatiske børn mod at blive skadet af ozon-forurening i storbyluften. Det viser en kontrolleret afprøvning, hvor 158 astmatiske børn i den stærkt forurenede by Mexico City har fået antioxidant-tilskud gennem halvandet år, beretter fagtidsskriftet American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine.

I antioxidant-gruppen blev børnenes lungefunktion ikke dårligere i perioder med høj ozon-forurening. Det gjorde lungefunktionen derimod hos børnene i kontrolgruppen, der i stedet fik kontroltabletter uden indhold.

Antioxidanterne synes især at være nyttige for børn med moderat eller svær astma. Det tyder ifølge forskergruppen på, at børn med fremskreden astma er mere sårbare for ozon, fordi de har et svagt antioxidantforsvar i lungerne. Børnene fik tilskud med 50 mg vitamin E og 250 mg vitamin C om dagen.

Nogle astmatikere får sværere symptomer, når de indånder luftbårne irritanter som ozon, der findes i storbyer og især stammer fra biler, kraftværker og industri. Også undersøgelser på raske cykelryttere har vist, at antioxidanter kan mindske ozonforureningens skadevirkninger på lungefunktionen.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at astmatiske børn i områder med luftforurening bør have mere vitamin C og E for at beskytte lungerne, der blandt andet fås gennem citrusfrugter og grøntsager.

Kilde: American Journal of Respiratory and Critical Care Medidne, 2002.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012