Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Yamsrod (Dioscorea villosa)

Yams vokser i de tropiske og varmt-tempererede dele af USA, Latin Amerika (især Mexico) og Asien. Der findes flere forskellige arter, som alle ligner hinanden med hensyn til indholdsstoffer og egenskaber. Det er roden, der anvendes medicinsk.

Yamsrod er blevet brugt som et slimløsende middel ved hoste, samt ved mavetarmforstyrrelser, nervesmerter og morgenkvalme (under graviditet). I 1930'erne opdagede man, at saponiner fra yamsrod kunne omdannes industrielt til kortison, østrogener og progesteronlignende bestanddele. Yamsrod og andre planter med tilsvarende indholdsstoffer er fortsat den vigtigste kilde til disse medikamenter, der inkluderer p-piller og corticosteroider. Desuden findes der garvestoffer og stivelse i yamsrod.

De steroide saponiner (som botogenin og diosgenin) forklarer en del af yamsrods aktivitet. En anden bestanddel, dioscoretin, et alkaloid, har vist sig at sænke blodsukkerværdierne hos kaniner med diabetes. Et ekstrakt af yamsrod konstateredes at have antioxidant egenskaber. Drogen har også vist sig at sænke blodtriglycerider og hæve HDL-kolesterolet (det "gode" kolesterol). Yamsrod anses for at være stærkt krampeløsende og er muligvis også betændelseshæmmende.

I modsætning til hvad der ofte hævdes, indeholder yamsrod ikke og omdannes ikke til progesteron eller dehydroepiandrosteron (DHEA) i kroppen. Men saponiner eller andre bestanddele i yamsrod kan have egenskaber, som svarer til disse stoffers. Farmaceutisk progesteron laves af yamsrod i en kemisk konverteringsproces, idet diosgenin ved kemisk forarbejdning i et laboratorium omdannes til progesteron, men denne proces kan ikke foretages af kroppen selv, da vi ikke har de enzymer, som er nødvendige for omdannelsen. 

Yamsrod anvendes ved disse lidelser: Artritis, astma med kramper, bronkitis, bylder, fnat, galdeblærekolik, graviditetskvalme, gulsot, hikke med kramper, kighoste, kramper i underlivet, klimakteriegener (hedeture, tør skede og nattesved), kolera, for høje kolesterol og triglycerid-værdier, leverproblemer, mavekatar, menstruationskramper, muskelsmerter og muskelkramper, nervøsitet, neuralgi, reumatisme, tarmluft.

Referencer:
Iwu MM, Okunji CO, Ohiaeri GO, et al. Hypoglycaemic activity of dioscoretine from tubers of Dioscorea dumetorum in normal and alloxan diabetic rabbits. Planta Med 1990;56:2647.
Araghiniknam M, Chung S, NelsonWhite T, et al. Antioxidant activity of dioscorea and dehydroepiandrosterone (DHEA) in older humans. Life Sci 1996;11:14757.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012