Urter og krydderier

Løvefod – en skattet lægeplante mod sår og betændelse

Løvefod (Alchemilla vulgaris) er en meget gammel lægeplante, der har været kendt og benyttet i Nord- og Mellemeuropa og i Rusland igennem århundreder mod sår og betændelse.

Historien om løvefod

De gamle germanere viede planten til Frigga (Freja), naturens og frugtbarhedens gudinde. Senere da kristendommen fortrængte den gamle mytologi, erstattedes Frigga af Jomfru Maria, og løvefod fik betegnelsen »Marienmantel« (Mariekåbe) eller det nu gængse navn »Frauenmantel« (Kvindekåbe) i de tysksprogede lande.

I de gamle urtebøger, fx hos Paracelsus, Lonicerus og Matthiolus, kan vi læse, at løvefod drukket som te var et skattet middel mod såvel ydre som indre sår. Og i folkemedicinen har løvefod fra gammel tid da også haft ry for at være et fortræffeligt blodrensningsmiddel og har været anvendt mod tarmkatar, stærke menstruationsblødninger, hvidflåd, akutte og langvarige betændelsestilstande, indre sår, fx efter endt svangerskab og ved brok, samt naturligvis som et generelt sårhelende middel. I den danske folkemedicinske tradition anbefales løvefod mod sår (ydre som indre) og bylder.

Nutidens brug af urten

Løvefod er godt mod sår og betændelse

I dag regnes løvefod for et middel mod sår og betændelsestilstande, men planten har også vist sig at have en gunstig indflydelse på forskellige mave- og tarmlidelser som diarré, dysenteri og mavekrampe. Udtræk af løvefod er stærkt urindrivende og er endvidere godt mod vattersot og vabler samt ved feber som følge af indre sår, ved betændelse i luftvejene, i øjne og tænder og ved bylder i underlivsområdet. Endelig bruges det ved forskellige underlivslidelser hos kvinden som hvidflåd, for stærke eller uregelmæssige blødninger, underlivsbetændelse og slaphed i underlivsmuskulaturen. Børn, der trods god og sund ernæring har svage muskler, styrkes ved regelmæssig brug af denne velsmagende te.

Læs også
Styrk kroppen mod betændelse!
Essentielle fedtsyrer virker betændelseshæmmende
Skænderier hæmmer sårheling
Activin vindruekerneekstrakt fremmer sårhelingen
Gotu Kola og sårheling
Hvidløg – skattet krydderurt og lægeplante
Mindre sår på hænderne behøver ikke at blive syet

Kilder
Scholz E, Rimpler H. Phytochemie der Gerbstoffe deutschsprachigen Arzneibücher. Osterreich. Apoth.-Ztg.1994, 48, 138-141.
Geiger C, Scholz E, Rimpier H: Ellagitannins from Alchemilla xanthochlora and Potentilla erecta. Planta Medica 1994, 60, 384-385.
Scholz E: Pflanzliche Gerbstoffe. Pharmakologie und Toxikologie, Dtsch.Apoth. Ztg. 1994, 34, 3167-3179.
Schimmer O, Felser C.: Alchemilla xanthochlora Rothm. – der Frauenmantel. Z Phytotherapie 1992, 13,207-214.
Lamaison JL, Carnat A, Petitjean-Freytet C: Teneur en tanins et activité inhibitrice de l’élastase chez les Rosaceae. Ann. Pharm. Fr. 1990, 48, 335-340.
Lamaison JL, Carnat A, Petitjean-Freyet C, Carnat AP: La quercétine-3-glucuronide, principal flavonoïde de l’Alchémille, Alchemilla xanthochlora Rothm. (Rosaceae). Ann. Pharm. Fr. 1991, 49, 186-189.
D’Agostino M, Dini I, Ramundo E, Senatore F: Flavonoid Glycosides of Alchemilla vulgaris L. Phytotherapy Res. 1998, 12, S162-S163.
Fraisse D, Heitz A, Carnat A, Carnat A-P, Lamaison J-L: Quercetin 3-arabinopyranoside, a major flavonoid compound from Alchemilla xanthochlora. Fitoterapia 2000, 71, 463-464.
Tunon H, Olavsdotter C, Bohlin L: Evaluation of anti-inflammatory activity of some Swedish medicinal plants. Inhibition of prostaglandin biosynthesis and PAF-induced exocytosis. Ethnopharmacol. 1995, 48, 61-76.
Paper DH, Müller K, Franz G: Frauenmantel, Schachtelhalm und Stechpalme. Die entzündungshemmende Wirkung der Urtinkturen. I: Chrubasik S & Wink M, red. Rheumatherapie mit Phytopharmaka. Stuttgart, 1997:145-148.
Filipek J: The effect of Alchemilla xanthochlora water extract on lipid peroxidation and superoxide anion scavenging activity. Pharmazie 1992, 47, 717-718.
Izzo AA, Capasso R, Senatore F, Seccia S, Morrica P: Spasmolytic Activity of Medicinal Plants Used for the Treatment of Disorders Involving Smooth Muscles. Phytotherapy Res. 1996, 10, S107-S108.
Alchemilla. I: British Herbal Pharmacopoeia 1983. Bournemouth, 1983.
Alchémille vulgaire. I: Médicaments à base de plantes. Saint-Denis Cedex, 1998.
Alchemillae herba (Frauenmantelkraut). German Commission E Monograph. I: Bundesanzeiger No. 173, 18.09.86.
Ody P: Alchemilla xanthochlora – Lady’s Mantle. I: Medicinal Herbal, 2.udg., London, 2000:32.
Weiss RF, Fintelmann V: Alchemilla vulgaris (Alchemilla xanthochlora), Lady’s mantle. I: Herbal Medicine, 2. udg., Stuttgart-New York, 2000:338-339.
Schimmer O, Krüger A, Paulini H, Haefele F: An evaluation of 55 commercial plant extracts in the Ames mutagenicity test. Pharmazie 1994, 49, 448-451.
Schimmer O, Lindenbaum M: Tannins with Anti-mutagenicPro perties in the Herb of Alchemilla Species and Potentilla anserina. Planta Medica 1995, 61, 141-145.