Blodtrykket er vigtigt, og med kost og kosttilskud kan du sænke det, hvis det er for højt. Hos voksne skal det, man regner for normalt diastolisk blodtryk (det laveste af de to tal i en blodtryksmåling), ligge mellem 60 og 90 mm Hg, mens det ønskede systoliske blodtryk (det højeste tal) skal ligge mellem 110 og 140 mm Hg. Forhøjet blodtryk menes at have en direkte sammenhæng med en højere risiko for kredsløbssygdomme.
Ifølge den tyske ernæringsekspert dr. Linda van Mierlo findes der efterhånden en lang række kost- og livsstilsændringer, der kan medvirke til at sænke blodtrykket og dermed reducere antallet af tilfælde af forhøjet blodtryk. Disse ændringer omfatter
- fysisk aktivitet
- vægttab
- mindre alkohol
- mere kalium og mindre natrium (salt).
Desuden nævner hun den amerikanske DASH-kost (Dietary Approaches to Stop Hypertension – Sænk blodtrykket via kosten). DASH-kost har et højt indhold af frugt, grønt og fedtfattige mælkeprodukter og indeholder kun en reduceret mængde mættet fedt, samlet fedt og kolesterol. Det er således et integreret kostprogram med påviselig blodtrykssænkende virkning. I sin tese Nutritional Interventions and Blood Pressure (Division of Human Nutrition, Wageningen University, 2010) beskriver van Mierlo den rolle, specifikke mikronæringsstoffer og andre fødevareelementer, bl.a. kalktilskud, vitamin- og mineralberiget mælk, laktotripeptider (IPP og VP), polyfenoler fra vindruer og folsyre spiller.
Natrium og kalium
De mikronæringsstoffer, der oftest sættes i forbindelse med forhøjet blodtyk, er natrium og kalium. Van Mierlo bekræfter, at den formodede årsagssammenhæng mellem et stort saltforbrug, blodtryk og kredsløbssygdomme underbygges af en lang række forsøg. “En reduktion i saltindtaget på 4-6 g om dagen kan skønsmæssigt reducere det systoliske blodtryk med 2-4 mm Hg i befolkningen generelt. Natriumindtaget ligger generelt højt i de fleste lande, mens behovet for at reducere indtaget for at sænke risikoen for kredsløbssygdomme p.t. påpeges og omsættes til sundhedsmæssige tiltag for befolkningen generelt”, siger hun og bemærker, at kalium derimod har fået langt mindre opmærksomhed. “Ikke desto mindre tyder en stor mængde data fra såvel epidemiologiske som kliniske forsøg på, at en forøgelse af kaliumindtaget på 2-3 g pr. dag reducerer det systoliske blodtryk med 3-4 mm Hg og også sættes i forbindelse med en lavere risiko for kredsløbssygdomme”.
Anbefalet dagsdosis af kalium
Den anbefalede dagsdosis af kalium er i USA og Canada sat til 4,7 g pr. dag for unge og voksne. Den følger således resultaterne af en analyse foretaget af Institute of Medicine. Man mener, at indtagelse af kalium kan være med til at mindske den aldersrelaterede stigning i blodtrykket ved at reducere den negative virkning af for meget salt. Mange epidemiologiske forsøg tyder på, at det er forholdet mellem natrium og kalium, der har betydning for blodtrykket og de kredsløbsrelaterede risici, og ikke natriumindtaget alene. Van Mierlo: “Adskillige interventionsforsøg har vist, at man ved at erstatte almindelig salt med kaliumberiget salt kan reducere blodtrykket og antallet af kredsløbsproblemer. Desuden ser det ud til, at i samfund med et lavt indtag af natrium og et højt indtag af kalium stiger blodtrykket ikke med alderen, og antallet af kredsløbssygdomme er generelt lavt”. Eksempler er Yanomamo- og Xingu-stammerne i Brasilien og landbrugsbefolkninger i Kenya og Papua Ny Guinea.
Anbefalet dagsdosis af natrium
Kroppen HAR brug for natrium – men i små mængder – til at understøtte såvel blodtryk som muskelfunktion og nervesystem. Ifølge retningslinjer fra de britiske myndigheder bør saltindtaget ikke overstige 2,4 g pr. dag. Det svarer til 6 g bord-/havsalt pr. dag. Men forbrugerne i de vestlige lande spiser generelt langt højere mængder – helt op til 8-10 g – fordi det findes i mange former for brød og mange forarbejdede fødevarer, fx saucer, pizzaer, chips, pulversupper, færdigblandinger til kager og brød osv. Eftersom gennemsnitskosten i Vesten ofte indeholder for lidt kalium, som medvirker til en god væskebalance og nerveimpuls-, muskel- og hjertefunktion, kan mere kalium straks virke sundhedsfremmende på de fleste befolkningsgrupper. Det er vigtigt at huske på, at visse grupper skal være forsigtige med at øge kaliumindtaget, særligt patienter med nyreproblemer.
Kalium fås i både tabletter og kapsler fra Natur-Drogeriet A/S og kan købes hos Matas og i helsekostbutikker.
Kalk
At kalk virker sundhedsfremmende, skyldes dets evne til at sænke blodtrykket. Det findes i rigelige mængder i forskellige grønsager som spinat og kål, broccoli, okra og “alternative” grønsager som mælkebøtter, visse tangformer, nødder, bønner, sojabønner og figner. Men van Mierlo bemærker, at metaanalyser af en lang række forsøg tyder på, at virkningen af kalk på blodtrykket i befolkningen som helhed formentlig ikke er særligt stor. Virkningen er mere udtalt i befolkningsgrupper, som generelt har et lavt indtag af kalk (under 800 mg pr. dag).
Peptider
Peptider er korte aminosyre-kæder dannet af enzymatisk aktivitet i en proces kaldet proteolyse (proteinnedbrydning), fx under gæring og fordøjelse. For visse typer af kasein-afledte peptider, fx beta-casomorfiner, fosfopeptider og casokininer, er der videnskabeligt belæg for, at de frigives fra kasein under passagen gennem tarmkanalen, hvilket tyder på, at de måske fungerer som modulatorer for de regulerende processer i kroppen.
Kasein-peptider
Kasein-fosfopeptider kan binde kationer, fx kalk og zink. Dermed er de i stand til at fungere som mineralbærere, øge opløseligheden af kalk via dannelsen af et kompleks med dette stof og dermed øge optagelsen af kalk i tyndtarmen. En almindelig bakterie, Lactobacillus helveticus, som generelt anvendes til ostefremstilling, bruges til at producere tripeptider fra kasein. De tripeptider, der findes i L. helveticus-gærede mælkedrikke, er isoleucin-prolin-prolin (IPP) og valin-prolin-prolin (VPP).
Deres formodede blodtrykssænkende funktionalitet skulle have en sammenhæng med deres evne til at hæmme det angiotensin-omdannende enzym (ACE). Dette enzym omdanner inaktivt angiotensin I til angiotensin II, et aktivt stof, der forårsager sammentrækning af den glatte karmuskulatur, hvorved den øger en persons blodtryk. Samtidig katalyserer ACE nedbrydningen af et blodtrykssænkende stof bradykinin og forhindrer derved en karudvidelse – og øger dermed også blodtrykket. Ifølge finske og japanske forsøg fungerer de to tripeptider IPP og VPP som ACE-hæmmere, hvilket forklarer deres blodtrykssænkende virkning. Under van Mierlos forsøg fandt man dog ikke nogen blodtrykssænkende virkning, som kunne forklares med isolerede IPP og VPP lakto-tripeptider.
Kalk fås i “ren” form som tabletter og pulver og i en variant, hvor kalken er kombineret med D-vitamin. Begge former forhandles af Natur-Drogeriet A/S.
Folsyre
Folsyre er en naturlig komponent i grønne bladgrønsager (navnet stammer fra latin, hvor “folium” betyder blad). Men det findes også i andre grønsager, æggeblommer, bagegær og forskellige frugter. I mange lande tilsætter man folsyre som et funktionelt indholdsstof til morgenmadsprodukter og brødprodukter. Gravide skal have folsyre for at undgå at føde børn med neuralrørsdefekter. Det er desuden væsentligt for dannelse af både DNA og RNA-molekyler og for reparation af DNA-molekyler.
Folsyre har en række sundhedsfremmende virkninger, bl.a. dets potentielle evne til at sænke blodtrykket. Stoffet kan i høje doser (5.000 mikrogram pr. dag og derover) forbedre endothelets funktion, men dette faktum menes at være ringe betydning for folkesundheden, idet indtag i denne størrelsesorden er langt over, hvad man kan opnå gennem kosten, understreger van Mierlo.
Anbefalinger
Med hensyn til mineraler i kosten konkluderer van Mierlo, at ved at øge indtaget af kalium, som i de vestlige lande generelt ligger under det anbefalede niveau, vil man potentielt kunne forbedre blodtrykket hos befolkningen generelt. Fremtidige befolkningsbaserede interventionsforsøg vil kunne afgøre, om dette potentiale er til stede, helst i kombination med en reduktion af natriumindtaget. Van Mierlo siger, at “for at forbedre blodtrykket i befolkningen som helhed skal folk holde sig til en række kostråd. Det gælder primært om at opnå et mere optimalt indtag af kalium og kalk fra frugt, grønt og fedtfattige mælkeprodukter”. Desuden er hun en varm fortaler for, at “myndighederne og fødevareindustrien går sammen om at øge mineralindtaget i befolkningen for derved at reducere forekomsten af forhøjet blodtryk og den byrde på sundhedsvæsnet, som kredsløbssygdommene udgør”.
Læs også
For højt blodtryk: Hvilke kosttilskud kan hjælpe mig?
Vitaminer og mineraler kan sænke blodtrykket hos diabetikere
Mors blodtryk påvirker børnedødelighed
EPA/DHA kan medvirke til at reducere blodtrykket
Nedsat hjertefunktion efter fed mad
Grønsager sænker blodtrykket
Salt øger risikoen for hjerte-/karsygdomme
Kalium er vigtigt for dit blodtryk
Calcium og blodtryk
Ikke-medicinske behandlingsformer mod forhøjet blodtryk
Kilder
van Mierlo L. Nutritional Interventions and Blood Pressure – Role of specific micronutrients and other food components; PhD Thesis Wageningen University, Wageningen, Holland (2010).
J. J. Carvalho et al. Blood Pressure in Four Remote Populations in the INTERSALT Study. Hypertension 1989, 14: 238-246.
