Inderbarken fra det sydamerikanske træ ipe roxo er et af de vigtigste våben i forebyggelse af sygdom. Læs mere om naturmidlet her!
Hvad er Ipe Roxo?
Ipe Roxo-træet tilhører Tabebuia-familien og kan blive helt op til 30 m højt og 70 cm i diameter. Det findes på Mexicos vestkyst og over det meste af Sydamerika. De indfødte i Central- og Sydamerika anvender Ipe Roxo til behandling af diarré, feber, slangebid, forkø1else, hovedpine, kræftsygdomme, mavesår, hudproblemer, åbne sår, parasitter, halsonder, kronisk anæmi, malaria, hjertesygdom, tuberkulose og diabetes.
Farmakologiske egenskaber
Lapachol (det aktive stof, som findes i Ipe Roxo) har følgende egenskaber:
- Svampedræbende aktivitet observeret ved reagensglasforsøg.
- 3,6 aktive stoffer mod Candida albicans og Tricophyton mentagrophytes ved reagensglasforsøg.
- Mild anti-bakteriel virkning iagttaget ved reagensglasforsøg.
- Øget makrofag-aktivitet.
- Forebygger udviklingen af sekundere kræftsygdomme hos forsøgsdyr.
- Øger den forventede levetid med 80 % for mus med indsprøjtede leukæmiceller.
- Udviser signifikant virkning mod Walkers 256 carcinosarcoma blandt forsøgsdyr.
- Anti-viral aktivitet.
Kontraindikationer
Der kendes ikke til nogen toksikologisk virkning.
Læs også
Hvor stærkt er dit immunforsvar?
Gode råd til at undgå forkølelse
Lapachol – et af de effektive indholdsstoffer i Ipe Roxo-bark
Immunforsvar, lymfocytter og betacaroten
Prøv en naturkur: Tag det i opløbet og bliv hurtigt rask
Sådan beskytter du dit helbred mod et aldrende immunforsvar
Carsten Vagn-Hansen: Ipe Roxo
Forbrugererfaring: Ipe Roxo og Brottrunk
Kilder
Austin FG. Schistosoma mansoni Chemoprophylaxis with Dietary Lapachol. The Amer. J. Trop. Med. & Hyg. Bind 23, nr. 3, 1974, 412-419.
Duke JA. CRC Handbook of Medicinal Herbs. CRC Press, Inc. 1985, 470-471.
Guirand P et al. Letters: Comparison of Anti-bacterial and Anti-fungal Activities of Lapachol and B-lapachone. Planta Med. 60 (1994), 373-374.
Jones K. Pau D’Arco. Herbs for Health. Nov/dec 1996, 60-64.
Werbach MR et al. Botanical influences on illness. Third Line Press, 1994, 101-102.
Willard T. The Wild Rose Scientific Herbal. Wild Rose College of Healing Ltd., 1991, 198-203.
Abbott, Harwel et al. Screening Data from the Cancer Chemotherapy National Service Center Screening Laboratories. XL. Plant Extracts, 1957. I: Cancer Research, bind 27, 1967, s. 190-201.
Anesini C, Perez C. Screening of plants used in Argentine folk medicine for antimicrobial activity. I: Journal of Ethnopharmacology, 39, 1993, s. 119-128.
Binutu OA, Lajubutu BA. Antimicrobial potentials of some plant species of the bignoniaceae family. I: African Journal of Medical Science, 23(3), 1994, s. 269-273.
Centro des Ciencias da Saude, Universidade Federal do Rio de Janeiro, Brasilien: Trypnocidal activity of synthetic heterocyclic derivatives of active quinones from Tabebuia sp. I: Arzneimittelforschung, 47(1), 1997, s. 74-79.
Collins SJ et al. Continuous Growth and Differentiation of Human Myeloid Leukeamic Cells in Suspension Culture. I: Nature, 270, 1977, s. 347-349.
Fakultet for farmaceutisk videnskab, Kyoto Universitet: Production of anti-tumor-promoting furanonaphthoquinones in Tabebuia avellanedae cell cultures. I: Phytochemistry, 36, 1994, s. 323-325.
Foreman PD, Robert E. Candida albicans: A Lingering Problem. I: Let’s Live, 1984, s. 49-50.
Houghton PJ et al. The constituents of commercial lapacho. I Journal of Pharmacy and Pharmacology, 44, 1992, s. 1081.



Kontraindikationer