Inderbarken fra det sydamerikanske træ ipe roxo er et af de vigtigste våben i forebyggelse af sygdom. Læs mere om naturmidlet her!
Hvad er Ipe Roxo?
Ipe Roxo-træet tilhører Tabebuia-familien og kan blive helt op til 30 m højt og 70 cm i diameter. Det findes på Mexicos vestkyst og over det meste af Sydamerika. De indfødte i Central- og Sydamerika anvender Ipe Roxo® til behandling af diarré, feber, slangebid, forkø1else, hovedpine, kræftsygdomme, mavesår, hudproblemer, åbne sår, parasitter, halsonder, kronisk anæmi, malaria, hjertesygdom, tuberkulose og diabetes.
Farmakologiske egenskaber
Lapachol (det aktive stof, som findes i Ipe Roxo®) har følgende egenskaber:
- Svampedræbende aktivitet observeret ved reagensglasforsøg.
- 3,6 aktive stoffer mod Candida albicans og Tricophyton mentagrophytes ved reagensglasforsøg.
- Mild anti-bakteriel virkning iagttaget ved reagensglasforsøg.
- Øget makrofag-aktivitet.
- Forebygger udviklingen af sekundere kræftsygdomme hos forsøgsdyr.
- Øger den forventede levetid med 80 % for mus med indsprøjtede leukæmiceller.
- Udviser signifikant virkning mod Walkers 256 carcinosarcoma blandt forsøgsdyr.
- Anti-viral aktivitet.
Kontraindikationer
Der kendes ikke til nogen toksikologisk virkning.
Læs også
Hvor stærkt er dit immunforsvar?
Gode råd til at undgå forkølelse
Lapachol – et af de effektive indholdsstoffer i Ipe Roxo-bark
Immunforsvar, lymfocytter og betacaroten
Prøv en naturkur: Tag det i opløbet og bliv hurtigt rask
Sådan beskytter du dit helbred mod et aldrende immunforsvar
Carsten Vagn-Hansen: Ipe Roxo
Forbrugererfaring: Ipe Roxo og Brottrunk
Kilder
Austin FG. Schistosoma mansoni Chemoprophylaxis with Dietary Lapachol. The Amer. J. Trop. Med. & Hyg. Bind 23, nr. 3, 1974, 412-419.
Duke JA. CRC Handbook of Medicinal Herbs. CRC Press, Inc. 1985, 470-471.
Guirand P et al. Letters: Comparison of Anti-bacterial and Anti-fungal Activities of Lapachol and B-lapachone. Planta Med. 60 (1994), 373-374.
Jones K. Pau D’Arco. Herbs for Health. Nov/dec 1996, 60-64.
Werbach MR et al. Botanical influences on illness. Third Line Press, 1994, 101-102.
Willard T. The Wild Rose Scientific Herbal. Wild Rose College of Healing Ltd., 1991, 198-203.
Abbott, Harwel et al. Screening Data from the Cancer Chemotherapy National Service Center Screening Laboratories. XL. Plant Extracts, 1957. I: Cancer Research, bind 27, 1967, s. 190-201.
Anesini C, Perez C. Screening of plants used in Argentine folk medicine for antimicrobial activity. I: Journal of Ethnopharmacology, 39, 1993, s. 119-128.
Binutu OA, Lajubutu BA. Antimicrobial potentials of some plant species of the bignoniaceae family. I: African Journal of Medical Science, 23(3), 1994, s. 269-273.
Centro des Ciencias da Saude, Universidade Federal do Rio de Janeiro, Brasilien: Trypnocidal activity of synthetic heterocyclic derivatives of active quinones from Tabebuia sp. I: Arzneimittelforschung, 47(1), 1997, s. 74-79.
Collins SJ et al. Continuous Growth and Differentiation of Human Myeloid Leukeamic Cells in Suspension Culture. I: Nature, 270, 1977, s. 347-349.
Fakultet for farmaceutisk videnskab, Kyoto Universitet: Production of anti-tumor-promoting furanonaphthoquinones in Tabebuia avellanedae cell cultures. I: Phytochemistry, 36, 1994, s. 323-325.
Foreman PD, Robert E. Candida albicans: A Lingering Problem. I: Let’s Live, 1984, s. 49-50.
Houghton PJ et al. The constituents of commercial lapacho. I Journal of Pharmacy and Pharmacology, 44, 1992, s. 1081.