Godt at vide

Mælkeprodukter som medicin

Verdens største producent af mælkebaserede ingredienser, DMV i Holland, har efter intensiv forskning fået godkendt flere produkter som medicin.

  • Det ene er mælkeproteinet peptid, som benyttes til at behandle overfladen på kød, således at der ikke kan trænge mikroorganismer ind i kødet, og dermed reduceres risikoen for, at kødet bliver angrebet af bakterier og bliver sundhedsfarligt.
  • Det andet nye produkt er et såkaldt C12 Peptid, som er et naturligt protein, der findes i mælken, og som er med til at reducere blodtrykket hos mennesker, oplyser direktøren for DWs ernæringsdivision, Dr. Steven Braun.

“Vi har fået de japanske sundhedsmyndighedernes blå stempel til i vores markedsføring af et specielt drikkeyoughurt, at skrive på pakningen, at det hjælper til at nedsætte blodtrykket. Det er en stor landvinding, at det er lykkedes. Vi ved, at flere og flere mennesker lider af for højt blodtryk, og gennem mange års forskning har vi ved at separere dette protein fra mælken fundet frem til dette enestående peptid. I vores forsøg har medvirket en del mennesker med for højt blodtryk, og peptidet har nedsat blodtrykket,« siger Steven Braun videre. “Vi håber, at vi kan få godkendt produktet i andre lande end Japan. Fx er der i USA flere end 20 mio. mennesker, der lider af for højt blodtryk,” siger han.

Fødevarer med tilsætningsstoffer, som har en helbredende virkning, vinder frem i de store fødevareproducenters forskning og udvikling, og flere virksomheder har allerede fået myndighedernes tilladelse til at benytte stofferne og nævne det dels i markedsføringen, dels i varedeklarationen.

DMV International i Holland er et datterselskab af et af verdens største mejeriselskaber, Campina. “Vi har i mere end 40 år forsket i proteiner og i at dele dem og finde anvendelse for dem i mange forskellige hjælpestoffer, som bruges i fødevarer med ernæringsrigtigt indhold, som kosttilskud og som hjælpestoffer i farmaceutiske produkter,” siger Dr. Braun. Han oplyser, at DMV i dag er et af verdens førende selskaber, når det gælder forskning og udvikling af ernæringsrigtige og sundhedsforbyggende proteiner, aminosyrer og peptider fra mælk. Samtidig er man førende i verden, når det gælder markedsføring af specialiserede tilsætningsstoffer til almindelige fødevarer samt produktion af tilsætningsstoffer til ernæringsindustrien og medicinalindustrien.

“Årligt bruger vi ca. 6,5 mio. kr. til denne forskning. Mange læger leder i dag efter effektive og sikre fødevarer, der ikke er medicin i ordets bogstavelige betydning, men har samme virksom som medicinske produkter,” siger Dr. Steven Bram.

På fabrikken i Vegel (ca. 20 km nord for Eindhoven), som man nærmest kan kalde et mælkeraffinaderi – det største i sin art i verden – forskes i alle mælkens forskellige bestanddele. Selskabet får mælken som skummetmælk fra andre af moderselskabets fabrikker, og derefter går man i gang med at skille de forskellige bestanddele af mælken ud i proteiner, aminosyrer, mælkesukker, enzymer (peptider), fedt osv.

En af hovedgrupperne er produkter til den farmaceutiske industri. Der er tale om mælkesukker og aminosyrer, hvor man separerer de forskellige aminosyrer, som har en helbredende effekt og en antibiotisk virkning over for en række sygdomme, bl.a. for højt blodtryk. Det er også lykkedes selskabet at udskille et protein i mælkesukkeret, som kan bidrage til at stimulere menneskets immunsystem, og har dermed en antibiotisk effekt, oplyser dr. Steven Braun.

Læs også
Mælkeprodukter – hvad gør de ved din krop?
Modermælk beskytter mod astma
Kan du tåle mælken?
Mælk er sundt – ja, men ikke for alle…
Beroligende mandelmælk med honning
Naturmedicin med en kemikers øjne
Flere vitaminer i økologisk mælk