Bad Pharma – af Ben Goldacre, forfatter til bestselleren Bad Science
Hvordan lægemiddelindustrien vildleder læger og skader patienter
‘Skrækindjagende og sand. Dit syn på dit medicinskab vil ikke være det samme bagefter’.
Dara O’Briain.
‘Denne chokerende bog viser, hvordan mennesker har lidt og er døde, fordi lægestanden har tilladt lægemiddelindustriens behov at gå forud for patienternes’.
Sir Iain Chalmers, grundlægger af Cochrane Library.
Advarsel: Lægemiddelindustrien har alvorlige bivirkninger
Bivirkningerne omfatter:
- Fejlbehæftede kliniske forsøg efterfulgt af undertrykkelse af uønskede resultater
- dårlig kontrol
- sygdomme, der opfindes udelukkende for, at nogen kan tjene penge
- oppustede marketingsbudgetter
- læger og akademikere, som er i lommen på pille fabrikanterne.
Hvis du har svært ved at sluge det her, så konsultér hurtigst muligt dr. Ben Goldacre, når han dissekerer lægemiddelindustrien og tilbyder et enkelt og effektivt middel mod Big Pharmas syge
virksomhedsmetoder.
Din medicin er i stykker
Patienterne regner med, at deres lægemidler er sikre og kontrollerede, og lægerne forsøger at ordinere de mest effektive kure, men den globale lægemiddelindustri er en USD 600 mia. stor kolos, hvor korruption og grådighed er de fremherskende karaktertræk.
Læger og patienter har brug for gode, videnskabelige beviser for at kunne vælge. Men virksomhederne foretager tendentiøse forsøg med deres egne produkter, hvilket forvrænger resultaterne. Data, der taler negativt om produkterne, begraves. Myndighederne tilbageholder vitale informationer. Tilsyneladende uafhængige læger og patientgrupper sponseres af industrien – i en verden, der er så forskruet, at læger og sygeplejersker nu uddannes af lægemiddelindustrien. Resultatet af alt dette er uundgåeligt: Masser af patienter lider unødigt!
Britiske Ben Goldacre er den bedste til at analysere videnskaben bag medicinen, og Bad Pharma er et klart og vittigt angreb, der viser nøjagtigt, hvordan videnskaben er forvrænget, og hvor let det ville være at rette op på tingene. Ben er læge og forfatter. Hans første bog, Bad Science, lå nr. l på bestsellerlisten for faglitteratur, solgte i over 400.000 eksemplarer alene i Storbritannien og er oversat til 25 sprog. Han fokuserer i sit arbejde på at analysere vildledende udsagn fra journalister, lægemiddelindustrien, alternative behandlere og rapporter fra myndighederne. Han har skrevet for avisen The Guardian siden 2003 og har lavet en del dokumentarprogrammer for BBC Radio 4.
Lægemiddelindustrien – den onde ånd – intro
Der er noget galt med lægeverdenen. Og jeg tror fuldt og fast på, at hvis patienter og befolkningen generelt på et tidspunkt får fuldt overblik over, hvad de har været udsat for – hvad læger, akademikere og myndigheder har tilladt – så ville de være vrede. Men det kan kun du bedømme…
Vi vil gerne tro, at lægekunsten er baseret på beviser og resultater af velstrukturerede tests. Men i realiteten er disse tests ofte grundlæggende fejlbehæftede. Vi vil gerne tro, at lægerne kender den
videnskabelige litteratur. Men i realiteten hemmeligholder lægemiddelindustrien mange videnskabelige facts for lægerne. Vi vil gerne tro, at læger er veluddannede. Men i realiteten er meget af deres uddannelse sponseret af lægemiddelindustrien. Vi vil gerne tro, at myndighederne kun tillader markedsføring af midler, der virker. Men i realiteten godkendes håbløse midler med bivirkninger, som holdes skjult for læger og patienter.
Jeg vil fortælle, hvad det er, der foregår – lige herunder i ét enkelt afsnit, som du vil finde så absurd, så himmelråbende forfærdeligt, at du vil tro, jeg overdriver, når du læser det. Du vil se, hvordan hele fundamentet for lægekunsten smuldrer, fordi de beviser, vi bruger til at tage beslutninger ud fra, bliver håbløst og systematisk forvrænget, og det er ikke bare en bagatel. For læger og patienter bruger abstrakte data til at tage beslutninger, der påvirker den meget konkrete verden af kød og blod. Hvis de beslutninger er taget på et forkert grundlag, kan de resultere i lidelse, smerter og død.
Det er ikke bare en historie om “de gode og de onde”, og der er ikke noget med konspirationsteorier. Lægemiddelindustrien tilbageholder ikke kuren mod kræft, og den er heller ikke i gang med at tage livet af os alle sammen med vacciner. Den slags historier har i bedste fald kun en form for poetisk sandhed i sig: Vi ved alle intuitivt fra de brudstykker, vi hører og læser, at der er noget galt. Men de fleste af os – og det omfatter også lægerne – ved ikke helt, hvad det er.
Disse problemer er beskyttet mod offentlig gennemgang, fordi de er alt for komplekse til at forklare i et nyhedsindslag. Derfor er de heller ikke er blevet løst af politikerne – i hvert fald er det en del af forklaringen. Men det er også derfor, du nu er i gang med at læse en bog på over 400 sider. De mennesker, du burde kunne stole på til at løse disse problemer, har svigtet dig, og fordi du er nødt til at kende problemet til bunds, hvis du selv skal løse det, så indeholder denne bog alt, hvad du har behov for at vide.
Så for at skære det ud i pap: Denne bogs formål er at forsvare i detaljer alle de påstande, jeg kommer med i næste afsnit:
Lægemidler testes af de mennesker, der fremstiller dem, i dårligt strukturerede forsøg, på håbløst få, ikke-repræsentative patienter, og analyseres ved hjælp af teknikker, som er fejlbehæftede på en sådan måde, at de overdriver fordelene ved behandlingsformerne. Ikke overraskende har disse forsøg en tendens til at vise resultater, som stiller producenten i et godt lys. Når forsøg viser resultater, som ikke passer producenten, er denne i sin gode ret til at skjule dem for læger og patienter – med det resultat, at vi aldrig ser andet end et forvrænget billede af et lægemiddels sande virkning. Myndighederne ser de fleste forsøgsdata, men kun fra starten af midlets livscyklus – og selv da giver de ikke disse data til læger og patienter eller endog til andre myndigheder. Disse forvrængede beviser kommunikeres og anvendes derfor i en forvrænget form.
I de ca. 40 år, læger praktiserer efter afsluttet uddannelse, hører de kun om, hvad der virker, gennem mundtlig overlevering fra sælgere, kolleger eller tidsskrifter. Men disse kolleger kan sagtens – uden at det fremgår offentligt – være betalt af lægemiddelindustrien. Det samme gælder tidsskrifter. Og patientgrupper. Og de akademiske artikler, som alle anser for at være objektive, er ofte i det skjulte planlagt og skrevet af personer, der arbejder for en lægemiddelproducent. Og i nogle tilfælde ejes de videnskabelige tidsskrifter direkte af en lægemiddelproducent. Og ud over alt dette ved vi, når det gælder mange af de væsentligste og mest hårdnakkede problemer, intet om, hvad den bedste behandling er, fordi ingen har økonomisk interesse i overhovedet at foretage forsøg. Og selvom nogen har hævdet, at de har løst problemerne, er langt de fleste forsøg mislykket – så de eksisterer fortsat, for nu kan man foregive, at alt alligevel er godt.
Det er meget på én gang, og detaljerne er langt mere forfærdelige, end ovenstående afsnit antyder. Der er individuelle historier, som vil få dig til at sætte spørgsmålstegn ved de involveredes integritet, nogle vil gøre dig vred, og nogle vil gøre dig meget ked af det, er jeg bange for. Men jeg håber, at du vil indse, at det ikke bare er en bog om onde mennesker. Faktisk er det muligt for gode mennesker – i rigtigt dårlige systemer – at komme til at forrette stor skade på andre, nogle gange uden nogensinde at blive klar over det. Den nuværende lovgivning for virksomheder, læger og forskere skaber rigtigt dårlige incitamenter, og vi har større chancer for at reparere disse dårlige systemer, end vi har for at udrydde grådighed.
Nogen vil sige, at bogen er et angreb på lægemiddelindustrien – og selvfølgelig er den det. Men det er ikke kun et angreb, og det er ikke ensidigt. Jeg tror på, at de fleste af dem, der arbejder i industrien, grundlæggende er godhjertede personer, og lægekunsten kan ikke udøves uden medicin. Lægemiddelvirksomheder verden over er kommet med nogle af de mest fantastiske, innovative produkter i løbet af de seneste 50 år, og de har reddet et astronomisk antal menneskeliv.
Men det giver dem ikke ret til at skjule data, vildlede læger og skade patienter.
Hvis en forsker eller en læge i dag fortæller dig, at de arbejder for en lægemiddelvirksomhed, så ser de ofte samtidig lidt flove ud. Jeg vil gerne arbejde for en verden, hvor læger og forskere kan føle sig aktivt optimistiske over at samarbejde med lægemiddelindustrien om at finde bedre behandlinger og gøre patienterne raske. Det kræver store ændringer, og nogle af dem har allerede været meget længe undervejs.
Derfor – og fordi de historier, jeg vil fortælle, er så bekymrende – har jeg prøvet at gå et skridt længere end blot at dokumentere problemerne. De steder, hvor der er en åbenlys løsning, har jeg beskrevet den. Men jeg har også i slutningen af hvert kapitel skrevet forslag til, hvad du kan gøre for at forbedre tingene. De er skræddersyet til, hvem du er: Læge, patient, politiker, forsker, myndighed eller lægemiddelproducent.
Men frem for alt må du ikke glemme, at dette er en populærvidenskabelig bog. De forvrængninger, jeg har dokumenteret på bogens sider, er i sig selv smukke, indviklede og fascinerende. Det virkelige omfang af denne dødbringende katastrofe vil først blive synligt, når detaljerne blotlægges. God videnskab er blevet perverteret af industrien, men det er sket langsomt og har udviklet sig naturligt, over tid. Det er sket med assistance fra almindelige mennesker, men mange af dem ved ikke engang, hvad de har gjort.
Jeg vil have dig til at finde dem og fortælle dem det.
Hvad indeholder bogen?
Bogen følger en meget enkel linje.
Vi starter med at forsvare hovedanklagen: At industrisponserede forsøg har en tendens til at give resultater, der stiller sponsorens lægemiddel i et godt lys – en påstand, som hævet over enhver tvivl er blevet påvist af aktuelle forskningsresultater. I denne del ser vi også på ideen om en ‘systematisk gennemgang’ – en upartisk oversigt over alle de videnskabelige beviser, der foreligger på et bestemt område. Det er den form for beviser, der har den højeste kvalitet, og på de områder, hvor de eksisterer, vil jeg bruge systematiske gennemgange til at underbygge mine påstande – og kun referere til individuelle forsøg for at give dig en idé om, hvordan forskningen er foretaget, og hvordan problemerne er opstået.
Derefter kigger vi på, hvordan det lykkes lægemiddelindustrien at skabe alle disse positive forsøg. Første skridt er at gennemgå beviser, der viser, at ufavorable forsøgsresultater simpelthen holdes tilbage fra læger og patienter. Virksomhederne er i deres gode ret til at gennemføre syv forsøg, men kun offentliggøre to positive – og det er almindeligvis det, der sker. Og hvad mere er: Det sker på alle områder – fra grundlæggende laboratorieforskning, hvor selektive offentliggørelser fylder litteraturen med falsk positive resultater, som spilder alles tid, over tidlige forsøgsresultater, hvor beviser for, at lægemidler kan være farlige, holdes skjult, til storstilede forsøg, som anvendes til at informere de almindeligt praktiserende læger. Og fordi så mange forsøgsdata forholdes læger og patienter, er det umuligt at få en klar idé om den reelle virkning af de behandlingsformer, vi anvender dagligt. Historierne i denne del går fra antidepressive midler over statiner, kræftmidler og slankepiller til Tamiflu. Myndigheder verden over har brugt mia. af dollars på at indkøbe lagre af dette influenzamiddel – i frygt for en pandemi – og alligevel tilbageholdes data på, om det reducerer lungebetændelse og antallet af dødsfald, stadig.
Så går vi et skridt tilbage og ser på, hvor lægemidlerne kommer fra. Vi dækker udviklingsprocessen – fra det øjeblik, hvor en eller anden får idéen til et nyt molekyle, over laboratorietests, dyreforsøg, første test på mennesker og de tidligere befolkningsforsøg, der skal påvise, at midlet virker på patienter. Jeg tror, du bliver overrasket. Risikable ‘første-gang-på-mennesker’-forsøg foretages på hjemløse, og storstilede kliniske forsøg globaliseres – en udvikling, der har taget fart i løbet af de sidste par år. Den giver alvorlige etiske problemer, fordi deltagere fra udviklingslande ofte ikke får glæde af de nye, dyre midler, men den giver også interessante problemer med hensyn til dataenes troværdighed.
Næste del analyserer lovgivning, og de forhindringer, man skal over for at kunne markedsføre et lægemiddel. Du vil opdage, at barrieren ikke er ret høj – et lægemiddel skal kun bevisligt være
bedre end ingenting, selv når der allerede findes meget effektive behandlingsformer. Det betyder, at patienter får uvirksomme placebopiller uden nogen god grund, og at der kommer lægemidler på markedet, som er dårligere end de eksisterende. Du vil se, at virksomhederne bryder deres løfter med hensyn til opfølgningsforsøg, og at myndighederne lader dem gøre det. Du vil også se, hvordan data vedrørende bivirkninger og effektivitet kan tilbageholdes fra myndighederne, og at myndighederne på sin side holder kortene helt urimeligt tæt ind til kroppen og dermed forholder læger og patienter de data, de rent faktisk har. Og endelig vil du se, hvilke skader der er sket ved dette hemmelighedskræmmeri: Det er ofte godt at få mange øjne til at gennemgå nye ting og finde problemer med lægemidler, og nogle af de mest skræmmende skader er blevet overset af myndighederne og kun påvist af akademikere, som har været tvunget til at kæmpe hårdt for at få adgang til data.
Så tager vi en rundtur i de ‘dårlige forsøg’. Det er fristende at tro, at et simpelt klinisk forsøg altid er en retfærdig test af en behandling. Hvis det foretages rigtigt, er det helt korrekt. Men der er i årenes løb fundet på mange tricks, som gør det muligt for forskerne at overdrive fordelene ved den behandlingsform, de tester. Det kan godt være, at du synes, at nogle af dem er harmløse fejl… men jeg er mere interesseret i at påvise, hvor snedige og åbenlyse disse tricks er, og hvordan personer, som burde vide bedre, i alle led af kæden, fra etiske råd til videnskabelige tidsskrifter, har tilladt lægemiddelvirksomheder og forskere at foretage disse skammelige, åbenlyse forvanskninger.
Efter en kort omvej, hvor vi kigger på, hvordan man kan løse nogle af problemer omkring dårlig forskning og manglende beviser, går vi videre til marketing, som er det område, de fleste tidligere
bøger om lægemiddelvirksomheder fokuserer på.
Her vil du se, at lægemiddelindustrien bruger milliarder og atter milliarder hvert år på at forsøge at ændre lægernes valg af behandlingsform – faktisk bruger de dobbelt så meget på markedsføring og reklamer som på forskning og udvikling af nye lægemidler. Vi vil alle sammen gerne, at lægerne ordinerer medicin på basis af beviser, og beviser er universelle, så der er kun én tænkelig grund til sådan en enorm udgift: Man vil forvrænge den bevisbaserede praksis. Alle disse penge kommer direkte fra patienter og myndigheder, så vi betaler selv for løjerne. Lægerne bruger 40 år på at praktisere medicin – med kun meget lidt formel træning efter deres uddannelse. Medicinen ændrer sig fuldstændigt i løbet af fyrre år, og når lægerne forsøger at holde sig ajour, bliver de bombarderet med information: Fra reklamer, som misinformerer om fordele og risici ved nye midler, fra sælgere, der sniger sig til at kigge i patienternes fortrolige journaler, fra kolleger, der i det skjulte er betalt af lægemiddelindustrien, fra ‘undervisning’, der er sponseret af branchen, fra artikler i uafhængige ‘akademiske’ tidsskrifter, som i det skjulte er skrevet af medarbejdere fra lægemiddelvirksomhederne. Og det, der er værre…
Og endelig kigger vi på, hvad der kan gøres. Moralsk sunde læger kan ignorere reklamefremstødene, men de problemer, der opstår, fordi de videnskabelige beviser er forvanskede, påvirker alle. Uden undtagelse. Selv de dyreste læger i verden kan kun træffe beslutninger om din behandling på basis af de beviser, der er offentligt tilgængelige. Hvis disse beviser er forvanskede, er vi alle udsat for lidelse, smerte og død, som kunne være undgået. Hele systemet skal repareres, og indtil da er vi alle sammen i samme båd.
Sådan læser du denne bog
Jeg har med fuldt overlæg ikke skrevet forklaringer på hver eneste medicinske term – for at spare plads og for at undgå, at du bliver distraheret. Det betyder ikke, at du går glip af noget. Hvis et symptom fx ikke er forklaret eller defineret, så betyder det, at du ikke har behov for denne viden for at forstå resten, men jeg har ladet de lange ord stå for at hjælpe læger og akademikere med at finde sig selv og forankre generelle principper i deres faglige specialer. Initialord og forkortelser bliver defineret, efterhånden som jeg bruger dem, og bruges derefter fremadrettet, fordi talesproget bruger dem. Der er en ordliste bag i bogen, som du kan bruge, hvis du læser bogen i en anden rækkefølge end den “slaviske”, men der står ikke noget i ordlisten, som ikke står i selve bogen.
Ligeledes har jeg heller ikke oplyst de fulde navne på de fleste kliniske forsøg, fordi de generelt kendes under deres forkortelser, som også de fleste medicinske lærebøger bruger: ISIS-forsøget eller CAST-forsøget – i de fleste lægers og forskeres opfattelse er det de rigtige navne. Hvis du er meget interesseret, kan du søge dem på nettet eller i slutnoterne til bogen, men de er ikke relevante for din læsning og forståelse af argumenterne i denne bog.
Med lægemidler ser det lidt anderledes ud. De har to navne: Et generisk navn, som er det korrekte videnskabelige navn på molekylet, og det handelsnavn, som anvendes af den virksomhed, der producerer, pakker og markedsfører midlet – et navn, der ofte er lidt mere mundret og iøjnefaldende. Generelt mener læger og akademikere, at man bør bruge det videnskabelige navn, fordi det siger noget om molekylets beskaffenhed og er mindre tvetydigt. Men alle bruger navnene i flæng – og det gør jeg også i denne bog. Igen afspejler bogen blot, hvordan mennesker omtaler medicin i den virkelige verden.
Alle omtalte videnskabelige forsøg er angivet bag i bogen. Hvor der var flere muligheder, har jeg forsøgt at udvælge artikler i tidsskrifter, der er offentligt tilgængelige, så de kan læses gratis af alle. Jeg har også forsøgt at referere til artikler, der giver et godt overblik over et område – eller gode bøger på et område, så du kan læse mere om hele områder, hvis du har lyst.
Og endelig vil jeg sige, at dette område til en vis grænse er et, hvor du skal vide alt, for at forstå, hvordan det påvirker alt andet. Jeg har slået knuder på mig selv for at præsentere mine synspunkter i den bedste rækkefølge, men hvis emnet er helt nyt for dig, kan det være, at du finder nogle ekstra sammenhænge – eller bliver mere vred – når du læser bogen anden gang. Jeg har ikke forudsat, at du ved noget i forvejen. Men jeg har forestillet mig, at du er villig til at bruge nogle intellektuelle hestekræfter her og der. Noget af materialet er svært tilgængeligt. Det er lige præcis derfor, problemerne er blevet ignoreret, og det er derfor, jeg har været nødt til at forklare det for dig i denne bog.
God fornøjelse med bogen!
Ben Goldacre, august 2012
Læs også
Bogomtale: Medicinalindustrien er en mafia
Kliniske forsøg – den ultimative standard eller kejserens nye klæder?
Carsten Vagn-Hansen: Nødvendig medicin?
Lægekunst og naturlægekunst fra Hippokrates til Paracelsus
Sundhedsanprisninger
