Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lys gør dig glad om vinteren

- væk med dårligt humør, træthed og depression!

Når dagene bliver kortere og mørkere, får mange mennesker også et ”gråt skær”. De bliver nedtrykte, er konstant trætte, tager ikke rigtigt del i noget og har ikke lyst til noget. Efterårs- og vinterdepressioner kalder lægerne denne tilstand. Men lysterapi kan hjælpe!

Gode nyheder for mennesker, der lider af depression og dårligt humør i den mørke årstid: Kunstigt lys driver de mørke skyer på flugt og lyser op i sindet. Lyset virker gennem øjnene og synsnerven på epifysen. Dette hasselnødstore organ findes nederst i bunden af hjernen og kaldes også for ”det tredje øje”. Og det er nøglen til vores velbefindende.

I lang tid betragtede man årstidsbestemte humørsvingninger som en modesygdom. Men de symp­tomer, mange mennesker oplever i den mørke årstid, og som nu kendes under betegnelsen SAD (Seasonal Affective Disorders) eller vinterdepression, er ikke indbildning og kræver heller ikke dybtgående undersøgelser. Forskning i USA og Schweiz har vist, at de kan lindres med et meget enkelt og naturligt middel, nemlig kunstigt sollys.

I flere forsøg har man afprøvet den såkaldte lysterapi. I den største undersøgelse fik patienterne lys­bade med 2.500 lux. 2 x 2 timer om dagen - inden daggry og efter mørkets frembrud. Behandlingen stod på i adskillige uger, og samtlige patienter oplevede en forbedring af deres depressive tilstand.

Lys har, uafhængigt af tidspunktet på dagen, en stærkt angstdæmpende virkning. Desuden forbedrer det humøret og hjælper en til at komme ud af sengen om morgenen. Lysterapi kan desuden sænke kulhydratbehovet til det niveau, det ligger på om sommeren. Også hos personer, der ikke lider af vinterdepression, kan et lysbad hæve humøret. Desuden virker det stimulerende og fjerner vegeta­tive problemer hurtigere og mere effektivt end medicin.

Forklaringen på denne forbløffende virkning ved det kunstige sollys (som ikke må forveksles med højfjeldssol) er følgende: Man har kunnet påvise en forbedring i fedt- og proteinstofskiftet samt aktivering af hormonkirtlerne i hypothalamus, hypofysen og binyrebarken ved hjælp af lyspåvirk­ning på synsnerven.

Læs også:
Lysterapi med Dermalight SAD lamper
Lysfattige dage giver 250.000 danskere depression
Psykologer sætter lykken på formel
Undgå dårligt humør – ved hjælp af SAD-sol

Health News 2007

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012