“De fleste mener, at visuelle illusioner kun er noget, man kan have det morsomt med. Det er en fejlopfattelse”, siger Vilayanur S. Ramachandran, professor i neurovidenskab ved University of California i San Diego. “Det er vigtigt at forske i illusioner, fordi de viser os, hvordan vores visuelle system fungerer. De fortæller så at sige, hvilke grundlæggende spilleregler der gælder for vores synsapparat.”
Normalt oplever vi ikke illusioner i vores tredimensionelle hverdag – en hverdag, som indeholder masser af stikord til, hvordan hjernen skal fortolke de billeder, der opfanges på nethinden. Når disse stikord så tages ud af den tredimensionelle verden og sættes ind i en todimensionel, kan man snyde hjernen. Som eksempel nævner Ramachandran illusion nr. 4, hvor vi tvinges til kun at reagere på skygge. Hjernen, som er vant til lys ovenfra i form af sollys, går ud fra, at objekter oplyses ovenfra. Drej tegningen 45 grader – hjernen holder fast i, at objekter oplyses ovenfra og skaber derfor en helt ny opfattelse af billedet.
Illusion 2 viser, hvordan hjernen er kodet til at konstruere et omrids ud fra ufuldstændige data. En nyttig evne, siger Ramachandran, hvis man fx kommer ud for at skulle kunne få øje på en tiger, der sniger sig rundt i noget højt græs.
Udskriv evt. artiklen, så du kan se tegningerne på nærmere hold.
1. Udfyld den blinde plet
Luk højre øje, fokuser på +-tegnet, og træk langsomt tegningen ind mod dig selv. Den røde prik vil forsvinde, når dens fokuserede billede i venstre nethinde dækker det sted, hvor synsnerven træder ud af øjeæblet – kaldet den blinde plet, fordi det ikke har nogen fotoreceptorer. Men ved at bruge data fra nærliggende receptorer kan hjernen improvisere og udfylde den blinde plet med skrå linjer magen til dem, der ligger lige omkring prikken.
2. Illusoriske trekanter
Den hvide trekant (til venstre) ser ud til at ligge oven på den trekant, der er afgrænset af blå streger. Men hvis man kigger længe nok, forsvinder siderne i den hvide trekant. Det skyldes, at dens lysstyrke falder sammen med den omgivende hvide farve. Illusionen virker for de fleste ikke, hvis blå og rød vises med lige stærk lysstyrke – muligvis fordi de hjerneceller, der kan skelne omrids, er farveblinde.
3. Efterbilleder
Kig på +-tegnet i den farvelagte cirkel i et minuts tid, og flyt derefter blikket over på den farveløse firkant. Du vil nu se områder med farver, som komplementerer de oprindelige nuancer. I urets retning fra øverst til højre vil rød, blå, gul og grøn erstatte de oprindelige farver. Mulig forklaring: Når neuroner, som er påvirkelige af én farve, bliver udmattede, vil modsatrettede neuroner producere komplementærfarven.
4. Skygge bestemmer omrids
Eftersom vi bor i en solbelyst verden, antager vi, at alt lys kommer ovenfra, og vi bruger derfor skyggen til at bestemme omrids og form. Dette mønster bliver til et X af konkave cirkler, når du drejer det 90 grader til venstre. Hvis du derimod drejer det til højre, bliver det et X af konvekse cirkler.
5. Er den ene linje længere?
Mål selv efter, hvis du har brug for at blive overbevist… De to fremhævede linjer i denne korridor er faktiske lige lange. Perspektivet snyder hjernen til at opfatte den linje, der er “tættest på”, som værende kortere. Selv om man ved, at det er det, der sker, bliver vores synsapparat alligevel forvirret.
6. En eller to grå nuancer?
Farven i de to små trekanter er den samme. De ser forskellige ud for de fleste mennesker, fordi den gule og den blå farve i de to store trekanter påvirker synsopfattelsen. Når hjernen skal opfange farver, tager den det store perspektiv med i betragtning.
7. Ansigter eller vase?
Man ser enten to ansigter eller en vase. Men man kan ikke se ansigterne og vasen på én gang, fordi vores hjerne opfatter en ting ved at afgrænse den mod dens baggrund. Her er begge perspektiver lige sandsynlige, så synsopfattelsen skifter frem og tilbage mellem de to billeder.
8. Parallelle eller ej?
De korte linjer, der krydser de lange, forvirrer de hjerneceller, som står for orienteringsopfattelsen – og de gennemgående linjer opfattes derfor som divergerende. Men det er ikke tilfældet – prøv en gang at vende tegningen, så du kigger fra nederste venstre hjørne… De lange linjer ER rent faktisk parallelle.
9. Hvor kommer de grå pletter fra?
Der, hvor de hvide streger krydser hinanden, kan man se blinkende grå pletter. De skyldes den måde, hvorpå nethindecellerne reagerer på lyset i dette geometriske billede. Kontrasten mellem sort og hvid enten fremskynder eller hæmmer disse cellers reaktion – og derved opstår illusionen.
Læs også
Synet – og hvordan du passer på det
Øjnene kan være årsag til mange problemer – på måder, man ikke lige forestiller sig…
Vitaminer bremser makula-degeneration (AMD)
Antioxidanter kan reducere risikoen for AMD
B-vitaminer holder hjerne og øjne sunde
Grøn te beskytter øjnene
D-vitamin kan beskytte mod øjensygdom
