En forbruger fortæller…
I 1971 havde jeg galdestensanfald så sønderrivende, at jeg adskillige gange måtte have morfin bare for at holde det ud. Sidste gang, lægen gav mig et “skud”, skrev han samtidig indlæggelsessedlen til hospitalet til operation, for som han sagde: “Han holder ikke weekenden over”. Min urin var mørkebrun, det hvide i øjnene gult, så diagnosen var tydelig nok. Hvad skulle vi gøre, for opereres ville jeg ikke. Som en sidste udvej prøvede vi en kur, som min kone fandt i Aksel O. Hansens Helbredelse. Det var en olie-citronkur.
Fastende var jeg jo på grund af smerter i forvejen, så vi gik i gang efter forskrifterne med indtagelse af olie og citron. Min kone vaskede afføring ud, og de følgende dage kom der temmelig mange, mørkegrønne, geleagtige klumper, som ikke kunne skylles igennem en sigte. Efter dette har jeg haft det strålende, mavekataren, som var galdestenens følgesvend, forsvandt, så jeg ikke fik mavesmerter, så snart jeg ikke fik mine måltider på klokkeslæt. Det var skønt at blive den ulidelige trykken i mellemgulvet kvit. Lægen, som jeg naturligvis fortalte om min helbredelse, nægtede ganske simpelt at tro på min historie.
Nu for nylig begyndte jeg at få den samme trykken i mellemgulvet igen- vel nok, fordi min levevis er forkert, og min organisme har tendens til at danne galdesten. Jeg fastede på gulerodssaft og usødede urteteer – det var let nok – olien og citronsaften kom også ned – og så begyndte et par kedelige døgn med diarre, mavekneb og kvalme, men dog ikke værre end et slemt maveonde. Nu – 4 dage efter – er jeg i fuld vigør, som om intet var hændt. Tænk, hvad en operation ville have kostet mig af smerter, sygemelding og rekonvalescens!
Til slut skal jeg fortælle, at min kone gemte stenene for at sende dem ind til analyse – for at få beviset for, at det virkelig var galdesten. Stor var vor forbavselse, da vi konstaterede, at de efter et par dages tørring var blevet til nogle grønne pletter på papiret. Da kom jeg i tanker om, at kort efter min første kur i 1971 havde jeg anbefalet en dame at prøve kuren, hvilket hun gjorde med positivt resultat. Stenene gemte hun i et glas, men da hun efter nogle dages forløb ville se til dem, var de forsvundet.
Det fik mig til at tænke på stenenes fysik, og det gik da op for mig, at fænomenet havde en naturlig forklaring. Så vidt jeg ved, er galdesten for en stor del kalkaflejringer i galdeblæren.
Når olien og citronen indtages, opløser citronsyren kalken, og olien letter passagen – derfor er de opløste, før de når ud. Den eneste bevismulighed ligger altså i røntgenfotografering før og efter kuren.
Med venlig hilsen
B. B.
Læs også
Hvem har størst risiko for galdesten?
Frugt og grønt og galdesten
Alma Nissens galdestens-, astma- og bronkitiskure
Stone Breaker – stenknuseren
Brasilianske urter – guarana, ipe roxo, stevia og pilantus
