Kosttilskud

Granatæbleekstrakt – sikkert og effektivt

Forskere har påvist, at ellagitannin-holdigt granatæbleekstrakt er et sikkert og effektivt middel til at give antioxidant-spejlet hos mennesker et skub i den rig­tige retning.

To forsøg – begge med deltagelse af overvægtige – har bekræftet, at det er sikkert og bivirkningsfrit at indtage ellagitanninholdigt granatæbleekstrakt. Desuden påviste forsøgene en signifikant reduk­tion i blodets indhold af thiobarbiturinsyre-reaktive stoffer (TBARS) – stoffer, som har en sammen­hæng med sygdomme i hjerte-/karsystemet. Disse forsøgsresultater blev offentliggjort i tidsskriftet Journal of Agricultural Food and Chemistry.

Ifølge forfatterne findes der produkter med granatæbleekstrakt i form af kosttilskud, men hidtil er der ingen forsøg, der har påvist, at produkterne er sikre til indtagelse for mennesker. Granatæbler, som har et højt indhold af antioxidanter, er sat i forbindelse med et sundere hjerte, men en voksende mængde forsøgsresultater tyder på, at frugten også kan beskytte mod prostata­kræft og bremse tabet af ledbrusk ved leddegigt.

Disse antioxidanter – specielt ellagitannin-stoffer som punicalaginer og punicalliner – udgør halv­delen af frugtens antioxidante kraft, som angiveligt er årsagen til dens sundhedsfremmende egen­skaber.

Læs også
Granatæbler beskytter og styrker kroppen
Farvel til sommerforkølelsen med Granatæble kapsler
Granatæbleekstrakt – godt for dit hjerte og mange andre ting
Granatæble understøtter hudens underliggende struktur
Granatæbleekstrakt kan måske afhjælpe rejsningsbesvær
Granatæbler forbedrer sædkvaliteten
Dårlig sædkvalitet hos far kan give alvorlige sygdomme hos barnet

Kilde
D. Heber NP, Seeram H, Wyatt SM, Henning Y, Zhang LG, Ogden M, Dreher J: Safety and antioxidant activity of a pomegranate ellagitannin-enriched polyphenol dietary supplement in overweight individuals with increased waist size. Journal of Agricultural and Food Chemistry, 28. november 2007, bind 55, nr. 24, s. 10050-10054.