Med alderen har vi en tendens til at blive mere stillesiddende, og der sker aldersrelaterede ændringer i vores biologi. Resultatet er typisk tab af sund muskelmasse, også kaldet sarkopeni. Dette muskeltab kan være alvorligt – særligt sammen med dårlig tankevirksomhed og balance – fordi det øger risikoen for at falde. Og svage knogler øger naturligvis risikoen for alvorlige skader ved fald.
Adskillige forsøg understøtter nu brugen af kreatintilskud til at øge muskelmassen, den fysiske ydeevne og modstanden mod træthed hos yngre. Disse gode egenskaber er ligeså interessante for ældre. Forskning viser, at tilskud af ca. 5-20 g kreatin om dagen kan give store fordele for ældre i form af signifikant forbedringer i evnen til at udføre korte, energiintense handlinger som at sætte sig i en stol og rejse sig igen, hvor man skal sænke og hæve hele sin kropsvægt i en kort periode. Andre forsøg viser en forbedring i gribestyrken. Motion hjælper naturligvis til, men mange forsøg viser, at kreatin er gavnligt også uden motion.
Forbedrer knoglemineraltætheden

Virker energifremmende
Atleter har længe brugt kreatin som et energifremmende middel, men nu viser stoffet sig mere og mere lovende til behandling af sygdomme, der omfatter ødelæggelse af energibalancen i kroppen, bl.a. neurodegenerative sygdomme som Parkinsons og Huntington, samt hjertesygdom og diabetes. Og dyreforsøg viser, at man kan øge levetiden betydeligt for ældre dyr, der får tilskud af kreatin.
Vores krop kræver energi for at fungere. Vi henter denne energi fra kosten, og derefter transporteres og lagres den i vores væv til hurtig frigivelse. Men med alderen begynder vores system til lagring og transport at svigte, og der ophobes affaldsprodukter. Kreatin støtter kroppens energitransport og giver energi til væv, der har et meget højt forbrug, fx hjerne, hjerte og muskler.
Livsforlængende?
Forskning i kreatin som livsforlængende middel til mennesker er stadig i sin vorden, men eksisterende beviser på virkningen, kombineret med den meget høje sikkerhedsprofil, gør kreatin til et interessant tilskud til voksne, som ønsker at bremse aldringen og afværge dens konsekvenser.
Du kan købe kreatin i pulverform fra Natur-Drogeriet A/S hos Matas, i helsekostbutikker og online.
Læs også
Kreatin øger effekten af styrketræning hos ældre
Kreatin og kognitiv svækkelse
E-vitamintilskud kan reducere antallet af knoglebrud hos ældre
Valleprotein er godt for ældre
Carnitin – hold dig ung, når du bliver ældre
Kilder
Forbes SC, Little JP, Candow DG. Exercise and nutritional interventions for improving aging muscle health. Endocrine. 2012;42(1):29-38.
Rawson ES, Venezia AC. Use of creatine in the elderly and evidence for effects on cognitive function in young and old. Amino Acids. 2011;40(5): 1349-62.
Gotshalk LA et al. Creatine supplementation improves muscular performance in older women. Eur J Appl Physiol. 2008;102(2):223-31.
Jager R et al. Analysis of the efficacy, safety, and regulatory status of novel forms of creatine. Amino Acids. 2011;40(5):1369-83.

