En kost, der indeholder meget vegetabilsk omega-3 alfa-linolensyre (ALA), fx hørfrøolie, reducerer blodtrykket med op til 6 %, viser ny græsk forskning.
Alene i Storbritannien lider skønsmæssigt 10 mio. mennesker af forhøjet blodtryk – defineret som et blodtryk, der ligger højere end 140/90 mmHg. Tilstanden er en af de væsentligste risikofaktorer for de kredsløbssygdomme, som er årsag til ca. halvdelen af alle dødsfald i Europa og menes at koste EU ca. 169 mia. euro hvert år. “Omfanget af den blodtryksnedsættende virkning (5 mmHg eller 3-6 %) er absolut klinisk relevant, og vi forventer, at den reducerer den overordnede risiko for kredsløbssygdomme væsentligt hos disse patienter”, skriver forsøgsrapportens hovedforfatter George Paschos i European Journal of Clinical Nutrition.
Beskrivelse af forsøget
Forskerne fra Harokopio University og Laiko Hospital i Athen rekrutterede 59 midaldrende mænd (gennemsnitsalder: 53 år) med unormalt indhold af blodfedt (dyslipidæmi). De blev tilfældigt udvalgt til enten at få et tilskud af omega-3-ALA-holdige hørfrø (8 g dagligt) eller omega-6 linolensyreholdig solsikkeolie i et prospektivt, togruppe-parallelforsøg. Den ALA-holdige kost gav hhv. omega-6 og -3 i forholdet 1,3:1, mens tallene for linolensyre-kosten lød på 13,2:1.
Efter 12 uger med tilskud kunne man konstatere, at de mænd, der fik ALA-holdig hørfrøolietilskud, havde reduceret både det systoliske og det diastoliske blodtryk fra hhv. 120 til 100 mmHg og 80 til 72 mmHg. Dette fald svarer til et systolisk fald på 3,1 % og et diastolisk fald på 6,3 %. Solsikkeolie-tilskuddet med omega-6 linolensyre havde ikke nogen nævneværdig indflydelse på blodtrykket, lyder det fra forskerne. “Vores resultater tyder på, at øget indtagelse af ALA kan medføre en signifikant reduktion i både det systoliske og diastoliske blodtryk på ca. 5 mmHg eller 3-6%”, skriver forskerne.
Konklusion
Mekanismen bag virkningen er ifølge forskerne endnu ikke kendt. Den skyldes formentlig virkningen af prostaglandiner – en omega-3 metabolit – på en række blodtryksregulatorer, bl.a. kontrol med salt-/vandbalancen, kontrol af blodstrømmen i nyrerne og indvirkning på hjertets ydelse. Der er ifølge forskerne behov for mere forskning for at klarlægge den/de tilgrundliggende virkemekanisme(r), og forsøget havde flere begrænsninger, siger Paschos, hvoraf den vigtigste er, at den dosis hørfrø, forsøgsdeltagerne indtog, ikke umiddelbart er tilgængelig i en almindelig kost.
“Men adskillige produkter kan med lethed fremstilles i en ALA-beriget version, fx madlavningsolie, margarine, salatdressing og mayonnaise. Gøres sådanne produkter til en del af den daglige kost, kan det i betydelig grad øge kostindtaget af ALA til et niveau, der ligger højere end i det heromtalte forsøg”, skriver han. “Vi tror derfor på, at vore resultater er mulige at føre ud i livet”.
Forsøget blev finansieret af det græske udviklingsministeriums generalsekretariat for forskning og teknologi.
Læs også
Hørfrøs sundhedsfremmende indvirkning på kredsløbet
Hørfrø i kosten og som kosttilskud
Knust hørfrø giver høje lignan-værdier
Hørfrøolie kapsler beskytter dine celler mod aldring
Derfor skal du spise chia-frø
Sænk blodtrykket via kost og kosttilskud
Alkohol uden mad kan forhøje blodtrykket
Hørfrøbrød
Kilde
Paschos GK, Magkos F, Panagiotakos DB, Votteas V, Zampelas A. Dietary supplementation with flaxseed oil lowers blood pressure in dyslipidaemic patients. European Journal of Clinical Nutrition. Advance online publication; doi: 10.1038/sj.ejcn.1602631.