Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Tarmen - et mesterværk

I løbet af livet bearbejder vores fordøjelsessystem 30 tons næring og 50.000 liter væske. Det største bidrag til dette arbejde påhviler tarmen. Hos en voksen er tarmsystemet ca. 8 meter langt og har på grund af de små fimrehår en overflade på 4-500 kvm. Tarmen deler ikke kun maveindholdet i dets værdifulde næringselementer og giver dermed kroppen energi - kroppens kraftværk skal også kunne trodse giftstoffer, mikrober, syrer og salte. Men det kan også blive for meget - og derfor skal man lytte til faresignalerne og tage dem alvorligt. Her får du råd om, hvordan du får en sund tarm - og hvad du skal passe på.

Nøglen til sundhed ligger i tarmen!

Alt det, tarmen kan - og alt det, den skal kunne klare
Tarmen har til alle tider været anset for at være vores kilde til sundhed og velbefindende. Den er fordøjelsens centrale organ og stedet, hvor næringen kommer ind i kroppen - og ikke nok med det: En stor del af menneskets immunforsvar ligger også i tarmen. Og blot en let irritation kan bringe tarmfunktionen ud af balance.

Vores fordøjelseskanal skal udføre meget store opgaver. Ved hjælp af fordøjelsessafter - primært syrer og enzymer - bliver næringen opdelt i kemiske bestanddele. Næringsstoffer og vand optages, og de ufordøjelige og ikke brugbare bestanddele bliver udskilt af kroppen.

Menneskets ca. 8 meter lange tarm laver langt det meste af dette arbejde. Den består af flere dele: Det primære for fordøjelsen og optagelsen af næringsstoffer er tyndtarmen. For at kunne optage de værdifulde næringsdele er den stærkt "rynket", hvilket giver den en stor optagelsesflade. Næste del er tyktarmen, som er ca. 1,5 m lang. Her sker der ikke mere fordøjelse, men der bliver trukket vand og salte ud af afføringen, så den bliver grødagtig. Den skubbes ud til endetarm en ved hjælp af muskelbevægelser.

Tarmfloraen skal plejes
Udover at skulle fordøje maden har tarmen en anden vigtig funktion, nemlig som en del af immunforsvaret. Her spiller den såkaldte tarmflora en nøglerolle - et komplekst og meget følsomt økosystem af op mod 500 forskellige bakteriearter og mikroorganismer. Med næringen kommer der nemlig hver dag milliarder af virus og bakterier, allergener og giftstoffer ind i tarmen. Tarmfloraen danner stoffer, som er nødvendige for, at kroppen kan forsvare sig mod disse sygdomsfremkaldere. Gennem konstant kontakt mellem tarmfloraen og de immunceller, der findes i tarmen, bliver det tarmspecifikke immunforsvar trænet, og dermed kan kroppens forsvar aktiveres.

Men forkert kost, skrappe lægemidler og psykisk påvirkning kan forstyrre det harmoniske samspil mellem tarmens slimhinde og miljøet. Første tegn på, at tarmfloraen er kommet ud af balance, er opstød, oppustethed, mavesmerter eller ildelugtende afføring. Også forstoppelse eller diarré og hyppige infektioner, allergier, hudproblemer, træthed eller depression vidner om et tarmmiljø, der er gået op i limningen.

Vi kan også høre det på sproget: Når man "lige skal fordøje noget" eller "lytte til sin mavefornemmelse", viser det, hvor stor indflydelse det psykiske velbefindende har på maven. Grunden er de mange millioner nerveceller, der danner et autonomt nervesystem i tarmen, den såkaldte tarmhinde. Den står via specielle nervebaner i kontakt med vores hjerne.

Dette samspil mellem psyke og tarm gør, at vi ved stress og dårligt humør udsætter os for alvorlig: sundhedsmæssige risici. Australske forskere fra Swinburne University i Melbourne har for nylig påvist, at stress ødelægger tarmfloraens "sunde" bakterier. Og ofte hænger stress sammen med en ensidig og uregelmæssig kost, hvilket yderligere belaster tarmfloraen.

Dette viser tydeligt, hvor vigtig den mentale balance er for fordøjelseskanalen. Den har brug for regelmæssige tider til hhv. fordøjelse og afslapning. Desuden vil organismen have en sund ost med masser af vitaminer og mineraler, som skal tygges godt - og der skal være tid nok til at spise. En burger, der sluges mellem to aftaler, er således noget af det værste, man kan byde sin fordøjelse.

Forstoppelse
Afføringens hyppighed kan være meget forskellig, og 2-3 dage uden "større toiletbesøg" ligger inden for rammerne af det normale. Man taler først om forstoppelse, når man i en periode på flere uger kun er på toilettet hver 3.-5. dag. Årsagerne til forstoppelse ligger ofte i en fiberfattig kost, mangel på motion, stress og psykiske problemer - og for lidt væske.

Følgelig kan man ofte afhjælpe forstoppelse ved at lægge sin livsstil om: Drik væske, bevæg dig meget, spis frisk frugt og fibre som hørfrø eller hvedeklid - det er en god måde at hjælpe tarmen på vej. Også frugtsaft, valle og æbleeddike virker også fordøjelsesfremmende. Hvis forstoppelsen alligevel viser sig at være hårdnakket, er indiske loppefrø - Skallin eller Resultat Plus - et meget effektivt, naturligt afføringsmiddel. Frøene skal indtages med masser af væske, fordi de svulmer op i tarmen og stimulerer peristaltikken. Skallin og Resultat Plus kan indtages i længere perioder. Til behandling i kortere tid kan anbefales Thea Go' te og tabletter eller Mavens Ven Nr. 2 kapsler, som giver tarmindholdet en bedre konsistens.

Diarré
Diarré er en funktionsforstyrrelse i tarmen - og meget hyppigt symptom på en bakteriel mave/tarminfektion. De sygdomsfremkaldende bakterier findes oftest i vand eller mad - en af grundene til, at diarré ikke sjældent optræder på ferier i fjerne lande. Men også smagsforstærkere, farvestoffer og kunstige sødestoffer kan føre til diarré. Andre mulige udløsende faktorer er psykiske og hormonelle forstyrrelser eller funktionsforstyrrelser i mave, tarm, lever og bugspytkirtel.

Til akut behandling af diarré er det vigtigste 'middel' at drikke mest muligt, så tabet af vand og salte bliver opvejet. Teer med blåbær-, brombær- og hindbærblade kan anbefales. Hos Matas og i helsekostforretninger kan man købe Nøddeskals kultabletter, der trækker skadelige stoffer ud af kroppen. Gode husråd ved diarré er fintrevet æble, banan, ris- eller havresuppe, samt saltstænger og tvebakker.

Hvis diarreen fortsætter, skal man ubetinget søge læge.

Tarmkræft
Årligt får ca. 73.000 mennesker konstateret tarmkræft i Tyskland, og ca. 27.000 dør af sygdommen. Dermed hører tarmkræft til de hyppigste kræftsygdomme. Det lumske ved tarmkræft er, at sygdommen ofte kan være symptomfri i årevis, og da chancerne for helbredelse i høj grad afhænger af, at man opdager en ondartet svulst så tidligt som muligt, er screening for tarmkræft ekstra vigtig. Der findes tre forskellige metoder til tidlig diagnosticering: Manuel tarmundersøgelse, hvor lægen føler på patientens tarm, undersøgelse af, om der er blod i afføringen, samt tarmspejling. Spørg din praktiserende læge!

Læs også:
Tarmkræft og tarmkatar
Motion virker mod kræft
Tarmkræft - helbredelse er mulig med Brottrunk
Olivenolie modgår tarmkræft
Grønsager: fem om dagen
Bønner forebygger tarmkræft med 65 procent
Hvilke effekter foretrækker danskerne?
Multivitaminer beskytter mod tarmkræft
Vegetarer lever længere
Skallin kan sænke kolesteroltallet og tarmkræft
Ny viden om fedt og tarmkræft
Folsyre beskytter mod brystkræft
Moderne viden om kosten i kampen mod kræft
Blommer og øko-svesker
B6-vitamin kan mindske risikoen for tyk- og endetarmskræft
Vigtig viden om 22 sunde fødevarer og kosttilskud
Motion virker mod kræft
Irritabel tyktarm: astma i tarmen
Brystkræft: lykkelig uvidenhed

Health News 2009

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012