Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lycopen og zink giver en sundere prostata

Et nyt forsøg viser, at lycopen, zink og D-vitamin har ’en svagt beskyttende indvirkning’ på godartet prostatahyperplasi (BPH), en lidelse, som menes at ramme mere end halvdelen af alle mænd over 50 år.

Knap 5.000 mænd blev fulgt i forbindelse med undersøgelsen, der er offentliggjort online i Ameri­can Journal of Epidemiology. Undersøgelsen viser både, at der er store fordele ved at spise en kost, der er rig på grønsager, og at et stort forbrug af rødt kød kan øge risikoen for BPH. 

”Der var ingen sammenhæng mellem tilskud af antioxidanter og risiko, og der var svage beviser for en sammenhæng mellem lycopen, zink og tilskud af D-vitamin og en reduceret risiko”, skriver for­fatterne under ledelse af Alan Kristal fra Fred Hutchinson Cancer Research Center i Seattle. ”En kost, der kun indeholder lidt fedt og rødt kød og en masse proteiner og grønsager, sammen med et moderat alkoholindtag kan reducere risikoen for symptomatisk BPH”. 

Når Lycopen skal være virksom og prisgustig

Godartet prostatahyperplasi (BPH) er en ikke-kræftrelateret forstørrelse af prostatakirtlen hos ældre mænd. Sygdommen rammer ca. 25% af alle kaukasiske mænd over 50 år, og de direkte omkostnin­ger blev i 2000 skønnet til at ligge på omkring 6,5 mia. kr. Ifølge European Association of Urology er 30% af alle ældre mænd over 65 ramt af BPH. 

Denne ’svagt beskyttende virkning’ ved lycopen er helt i tråd med tidligere forsøgsresultater. Fak­tisk tyder epidemiologiske beviser på, at tomat-baserede fødevarer kan beskytte mænd mod prosta­takræft. Ét forsøg har således vist, at mænd, der spiser 4-5 tomatbaserede retter om ugen, har en 25% lavere risiko for at udvikle prostatakræft i forhold til mænd, der kun sjældent spiser tomater. 

Desuden fremlagde forskere fra University of Hohenheim fornylig resultaterne af et pilotforsøg, der viste, at indholdet af prostata-specifikt antigen (PSA), en markør for, hvor sund prostata er, blev re­duceret efter indgivelse af lycopen-tilskud, og vævets tilstand forbedredes. Man kunne derimod ikke påvise nogen ændring hos deltagerne i placebogruppen. 

Når zink skal være virksom og prisgustig

Det nye forsøg var epidemiologisk og fulgte 4.770 mænd, der deltog i placebo-delen af det såkaldte Prostate Cancer Prevention Trial. Ingen af de deltagende mænd havde BPH ved forsøgets start. 

I løbet af en syvårs opfølgningsperiode fulgte Kristal og hans kolleger 876 BPH-tilfælde. Kostind­taget blev vurderet ud fra et spørgeskema og viste, at en fedtholdig kost gav en 31% forøget risiko for BPH, mens øget indtagelse af protein gav en 15% lavere risiko.  

Desuden fandt man en sammen­hæng mellem indtagelse af fire portioner grønsager dagligt og en 32% reduktion i risikoen for BPH sammenlignet med indtagelse af blot én portion. Modsat var der en sammenhæng mellem indtagelse af én daglig portion rødt kød og en 38% forøget risiko sammen­lignet med indtagelse af mindre end én portion pr. uge. 

Når D-vitamin skal være virksom
og prisgustig

Der var en svag forbindelse mellem D-vitamin, zink og lycopen og en reduktion i risikoen for BPH, tilføjer forskerne. 

Ifølge European School of Oncology diagnosticeres hvert år over en halv million nye tilfælde af prostatakræft verden over, og sygdommen er den direkte årsag til over 200.000 dødsfald hvert år. Og endnu mere bekymrende er det, at antallet af tilfælde er steget med 1,7% de sidste 15 år. 

Kilder:
Journal of Nutrition, januar 2008, bind 138, s. 49-53Dietary Patterns, Supplement Use, and the Risk of Symptomatic Benign Prostatic Hyperplasia: Results from the Prostate cancer Prevention Trial. American Journal of Epidemiology.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012