Knust hørfrø – den bedste kilde til lignaner – har man kendt til i århundreder, men i løbet af de seneste få år er frøet blevet fantastisk populært blandt forbrugerne – og med rette! Hør er en meget sund madvare, der indeholder en lang række gode næringsstoffer. Man kan bl.a. nævne et højt indhold af omega-3 fedtsyrer og et ganske stort indhold af fibre, såvel opløselige som uopløselige, og hør er desuden en af de rigeste kilder til lignaner – stoffer, som i stigende grad er genstand for undersøgelser af deres potentielt gavnlige indvirkning på helbredet.
Hvad er lignaner?
Lignaner er phytoøstrogener – naturligt forekommende planteøstrogener, som kan have en stabiliserende indvirkning på vores hormoner. Desuden kan lignaner optræde som antioxidanter.
Den primære lignantype i hørfrø er secoisolariciresinol diglycosid (SDG). Når man spiser knust hørfrø, omdanner tyktarmsbakterier SDG til pattedyrslignanerne enterolakton og enterodiol. Dette spiller en stor rolle, fordi pattedyrslignanerne er de former for SDG, som har en indvirkning på vores helbred. Mængden af enterolakton og enterodiol i blodet og urinen fra mennesker og dyr har forbindelse til den mængde planteøstrogener, som indtages. Et stort indtag af knust hørfrø (og dermed SDG) vil resultere i udskillelse af store mængder enterodiol og enterolakton.
Lignaner til mænds helbred
Lignaner har mange potentielle fordele for mænd – specielt når det gælder om at holde prostata sund og rask. Der fokuseres en hel del på benign (godartet) prostata-hyperplasi (også kaldet BPH), eftersom der bliver stadigt flere tilfælde af denne lidelse.
American Urological Association vurderer, at BPH rammer 50 % af alle mænd over 50-60 år og op mod 90 % af alle mænd over 80 år. Kort fortalt er BPH ikke en kræftsygdom, men en lidelse, hvor prostata forstørres. Dette kan give gener, fordi urinrøret – som fører urinen fra blæren ud af kroppen – løber gennem prostata. En voksende prostata kan afklemme urinrøret og give ubehagelige symptomer, som fx en hyppig og overvældende vandladningstrang og smerter ved vandladning.
Den præcise årsag til BPH kendes ikke, men man mener, at mandlige kønshormoner spiller en rolle. Homoner spiller også en rolle ved en anden prostatalidelse – nemlig prostatakræft, som er den næsthyppigste dødsårsag blandt mænd. I kroppen omdannes testosteron til en stærkere form, der kaldes dihydrotestosteron eller DHT. Sunde prostataceller har brug for DHT til at vokse. Men man mener, at en for stor mængde af dette hormon kan give unormal vækst – og føre til BPH eller til, at prostatakræftcellerne begynder at dele sig. Derfor kan stoffer, der påvirker omdannelsen af testosteron til DHT, nedsætte mænds risiko for disse sygdomme.
Lignaner kan også reducere den mængde testosteron, som er tilgængelig for kroppen. Gennemsnitligt er det kun en lille smule testosteron, der flyder frit i blodet. Det meste af mandens testosteron er bundet til proteinet SHBG (seksualhormonbindende globulin). Undersøgelser har vist, at hvis man indtager store mængder lignaner, indeholder blodet en øget mængde SHBG. En forøgelse af SHBG-indholdet gør, at der er mindre testosteron til at stimulere prostatacellerne til at vokse.
Det er stadig for tidligt at fastslå, at man ved at spise knust hørfrø og dermed lignaner kan reducere risikoen for prostatakræft og BPH, men beviserne peger i den retning. Reduceres mængden af mandlige kønshormoner, som giver brændstof til BPH og kræftcellevækst, kan lignaner være medvirkende til at reducere prostatas størrelse og lette symptomerne på BPH.
Lignaner til kvinders helbred
Lignaner har også en række egenskaber, som er gode for kvinders helbred. Eftersom lignaner er phytoøstrogener, har de potentialet til at lette de symptomer, kvinder oplever i forbindelse med overgangsalderen. Det er endnu kun få undersøgelser, der har fokuseret på lignaners indvirkning på overgangsalderens symptomer. Men én undersøgelse har påvist en reduktion af de milde symptomer hos kvinder, der spiste 40 gram knust hørfrø pr. dag.
Et klinisk forsøg undersøgte virkningen af hørfrø på østrogenstofskiftet hos kvinder i overgangsalderen. De kvinder, som spiste knust hørfrø, havde et lavere indhold af de kønshormoner, som har forbindelse til brystkræft. Undersøgelsens forfattere mener, at lignaner spiller en rolle, selvom de ikke direkte kunne påvise, at lignaner var de eneste stoffer, som havde den gunstige indvirkning på kvindernes helbred. Men lignaner har vist sig at kunne hæmme den østrogen-stimulerede vækst af brystkræftceller i reagensglas – og det peger i retning af, at lignaner spiller en væsentlig rolle for hørfrøenes kræftbekæmpende virkning. Som det gjaldt for prostata-sygdommene er de hernævnte forsøg ikke noget konkret bevis på, at kvinder, der spiser knust hørfrø, har lavere risiko for at få brystkræft. Men beviserne bliver stadig flere.
Andre sundhedsfremmende egenskaber
Lignaner er også interessante ved mange andre helbredstilstande end de ovennævnte. For blot at nævne nogle få undersøger man, om lignaner har en gavnlig indvirkning på hjertets sundhed og som forebyggelse mod tyktarmskræft – og overraskende nok også, om de kan modvirke hårtab. De hormoner, som kan have skylden for udviklingen af BPH, er de samme, som kan forårsage hårtab hos både mænd og kvinder. Derfor kan lignaner virke gunstigt mod hårtab på samme måde, som de beskytter prostata.
Selvom der er brug for meget mere omfattende og længerevarende undersøgelser for at fastslå, hvor meget af virkningen der skyldes lignaner og andre indholdsstoffer i hørfrø, tyder den forskning, der er foretaget indtil nu, på, at lignaner sammen med de andre næringsstoffer i hør, kan være et sundt tilskud til den daglige kost.
Læs også
Hørfrø for sundhedens skyld
Knust hørfrø og plantelignaner
Lignaner i knust hørfrø kan forbedre de kognitive funktioner
Naturlægens bedste prostata-kur
Mænds helbred: Diabetes og BPH
Lignaner i knust hørfrø kan forbedre de kognitive funktioner
Når overgangsalderen spiller én et puds
Soja og rødkløver – sikre alternativer til hormonbehandling
Kvinder har i blodet, hvad mænd har i musklerne
Kilder
Hirano T et al. Antiproliferative activity of mammalian lignan derivaties against the human breast carcinoma cell line, ZR-75-1. Cancer Investigation 1990; 8(6): 595-602.
Thompson LU, Robb P, Serraino M, Cheung F. Nutr. Cancer, 1991, bd. 16 pp. 43–52.
Evans BAJ, Griffiths K, Morton MS. J Endocrinol, 1995, bd. 147 pp. 295–302.
Adlercreutz H, Hockerstedt K, Bannwart C et al. J Steroid Biochem, 1987, bd. 27 pp. 1135–44.
Morton MS, Matos-Ferreira A, Abranches-Monteiro L et al. Cancer Letters, 1997, bd. 114 pp. 145–51.
Demark-Wahnefried W, Price DT, Polascik TJ, Robertson CN et al. Urology, 2001, bd. 58 pp. 47–52.
Lin S, Switzer BR, Demark-Wahnefried W. Anticancer Research, 2001, bd. 21 pp. 3995–4000.
Lemay A, Dodin S, Kadri N et al. Obstet Gynec, 2002, bd. 100 pp. 495–504.
Serraino M, Thompson LU. Nutr Cancer, 1992, bd. 17 pp. 153–9.
Serraino M, Thompson LU. Cancer Lett, 1991, bd. 60 pp. 135–42.
Tou JCL, Thompson LU. Carcinogenesis, 1999, bd. 20 pp. 1831–5.
Thompson LU, Seidl MM, Rickard SE et al. Nutr Cancer, 1996, bd. 26 pp. 159–65.
Adlercreutz H, Fotsis T, Heikkinen R et al. Lancet, 1982, bd. 2 (8311) pp. 1295–9.
Pietinen P, Stumpf K, Mannisto S et al. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev, 2001, bd. 10 pp. 339–44.
Thompson LU. Experimental studies on lignans and cancer. Baillieres Clin Endocrin Metab. 12:691-705, 1998.
Haggans CH, Hutchins AM, Olson BA et al. Nutr Cancer, 1999. Bd. 33 pp. 188-95.
Mousavi Y, Adlercreutz H. J Steroid Biochem Mol Biol, 1992. Bd. 41 pp. 615-9.
