Behandling med en lav dosis standardiseret ekstrakt af Rhodiola rosea kan mindske symptomerne på udbrændthed hos 56 unge, raske mandlige og kvindelige læger på nattevagt. Det viser et placebokontrolleret, dobbeltblindet overkrydsningsforsøg.
Rhodiola rosea kaldes på dansk rosenrod.
Resultaterne blev målt ved hjælp af et såkaldt udbrændthedsindeks. Det tager højde for forskellige aspekter af den totale psykiske præstation, herunder
- evnen til at associere
- korttidshukommelsen
- evnen til at regne og
- den hastighed, hvormed forsøgspersonerne opfattede lyd og billeder.
Det er foreløbig kun én 2-ugers forsøgsfase, der har vist en betydelig virkning. Virkningen bestod i en ændring i forsøgspersonernes præstationsniveau på 20 %. Alligevel har forskerne draget en konklusion. Ekstraktet “besidder klart evnen til at mindske udbrændthed uden nogen former for bivirkninger eller negative reaktioner i den anvendte dosering på en tilstand af moderat udbrændthed og stress.”
Ifølge forfatterne er dette en af de første undersøgelser, der går i dybden med virkningen af gentagne lave doser over længere tid i, hvad der kaldes en næsten virkelighedstro situation. Den anvendte dosis lå på én 170 mg kapsel pr. dag i hver 2-ugers forsøgsfase.

Rosenrod styrker energien og reducerer stress
Rosenrod forbedrer kondition og velbefindende
Rosenrod giver mange et bedre liv
Rosenrod – et alternativ til medicinske potenslægemidler
Stress: Adaptogene droger, der kan hjælpe
Adaptogener – stoffer, der gør, hvad du har brug for
Kvinder lever længst, fordi de tackler modgang bedre end mænd
Kilde
Darbinyan V et al. Rhodiola rosea in stress induced fatigue – a double blind cross-over study of a standardized extract SHR-5 with a repeated low-dose regimen on the mental performance of healthy physicians during night duty. Phytomedicine 2000;7(5): 365-371.

