Olivenolie hører ligeså uløseligt sammen med en ferie ved Middelhavet som sol og blåt hav. Også her i landet har olien for længst fundet sin plads i køkkenet hos smags- og sundhedsbevidste gourmeter. Allerede i antikken brugte man olivenolie til alskens sundhedsformål, fx fremstilling af salve og kropsolie til at gnide på sår, insektbid, forbrændinger eller kløende hudområder. Det menes ovenikøbet, at olien er blevet brugt udvortes mod hovedpine.
Beskyttelse mod hjerteinfarkt

Beskyttelse mod kræft
Også kræftrisikoen er lavere i det sydlige Europa sammenholdt med de nordlige egne. Her menes olivenolie også at spille en vigtig rolle. Den fungerer nemlig som en naturlig antioxidant, der beskytter cellerne mod frie radikaler. Senest har amerikanske forskere fra universitetet i Chicago påvist, at olivenoliens umættede fedtsyrer kan hæmme brystkræftcellers vækst. Den såkaldte oleinsyre kunne reducere aktiviteten i det farlige brystkræftgen her-2/neu med 46 %. Det er det gen, som får cellerne til at vokse hurtigere, og som findes hos hver fjerde kvinde, der rammes brystkræft – og det hænger tæt sammen med en dårlig sygdomsprognose. Muligvis kan fedtsyrerne i olivenolien understøtte det aktive stof kaldet trastuzumab, som også er i stand til at hæmme kræftcellers vækst.
Hudpleje
Olivenolie er desuden et godt gammeldags og højt skattet kropsplejemiddel. Dets høje fedtindhold og koncentration af E-vitamin beskytter og plejer huden. Og at det så – ud over alle disse sunde egenskaber – også smager godt, bør være grund nok til at tage olivenolie med hjem som souvenir fra sommerferien. Den skal helst være uraffineret og koldpresset.
Læs også
Olivenolie virker forebyggende mod tarmkræft
Olivenolie sænker blodtrykket
Naturlige masker til de hyppigste hudproblemer
Olivenstoffet oleuropein har kræfthæmmende virkning
Græskarkerneolie med tocoferol og umættede fedtsyrer

