Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Regelmæssige måltider er en vigtig sundhedsfaktor

Af dr. phil. Henning Karström

På grund af vor tids tiltagende jag har mange af os knap nok tid til at værne om vor sundhed, siger ernæringsfysiologen, dr. phil. Henning Karstrom. Alligevel er sundheden den største kapital, vi ejer. Hvis vi mister vor sundhed, er livet ikke meget værd. Vor sundhed afhænger imidlertid af mange faktorer, f. eks. tilstrækkelig søvn, hvile og rekreation, passende motion i frisk luft, afslapning, osv. Af alle sundhedsfaktorer anses kosten dog for den vigtigste, fordi alle vore væv og organer opbygges af den mad, vi spiser. En sundhedsfaktor, som ofte overses, er måltidernes rytme, dvs. hvornår og hvor ofte vi indtager vore måltider. Til trods herfor er der mange, som skader deres helbred på grund af uvidenhed om denne sundhedsfaktor.

Når vi har spist et måltid mad, opholder maden sig i mavesækken 3-4 timer, i visse tilfælde endda op til 5 timer. Efter 5 timers forløb er mavesækken tom og er som regel parat til at tage imod et nyt måltid.

Hvis vi nu indtager et mellemmåltid - og det behøver kun at være ganske små mængder - vil maden fra det første måltid opholde sig betydeligt længere i mavesækken end ellers, og dette er skadeligt for sundheden.

Et normalt menneske med en sund mavesæk behøver kun tre måltider om dagen. Morgenmåltidet bør være solidt; det samme gælder frokosten, som indtages 5-6 timer efter det første måltid. Disse to måltider bør indeholde det meste af den kaloriemængde, man indtager i løbet af døgnet. Middagsmåltidet (aftensmaden), som bør være let - det kan f. eks. bestå af frugt, tvebakker og en varm drik - bør ikke indtages senere end 4 timer før sengetid. Sene aftensmåltider er meget skadelige for sundheden.

De ovennævnte principper er idealet for vor måltidsrytme. Det enkelte menneske må selv søge at følge disse principper, alt efter som arbejdstiderne og andre forhold tillader det. Når man har fundet den måltidsrytme, som passer en bedst, bør man følge den regelmæssigt. Uregelmæssige måltider er skadelige for vort helbred.

Det vigtige morgenmåltid
For nogle år siden foretog et hold videnskabsmænd ved Iowa State College i USA en grundig undersøgelse af vanerne i forbindelse med morgenmaden og af dette måltids betydning for sundheden og arbejdsevnen. I løbet af 6 år undersøgte de 70 personer i alderen 12-83 år. I det følgende skal vi gøre rede for de vigtigste resultater af denne interessante og oplysende undersøgelse.

1. Det blev konstateret, at hvis forsøgspersonerne udelod morgenmåltidet eller kun fik et forhastet måltid om morgenen, nedsattes såvel den fysiske som den intellektuelle arbejdsevne om formiddagen.
2. Morgenmadens beskaffenhed havde ikke nogen nævneværdig betydning, når blot den indeholdt 25 g æggehvide (protein). Dette kvantum ansås for tilstrækkeligt til at holde blodets sukkerindhold normalt i løbet af formiddagen.
3. Morgenmaden bør indeholde mindst en fjerdedel af kroppens daglige kalorie- og æggehvidebehov.

Den nævnte undersøgelse indbefattede også 12-14-årige skoledrenges spisevaner om morgenen. Skolemyndighederne kunne konstatere, at det havde en meget uheldig indvirkning på drengenes holdning til skolearbejdet og på deres arbejdsevne i det hele taget, hvis de udelod morgenmåltidet. De fik bedre karakterer, var mere opmærksomme og vågne i timerne og gav bedre svar, når de spiste tilstrækkeligt om morgenen, inden de begyndte skolearbejdet.

I teorien holder mange af et solidt morgenmåltid, men i praksis er der kun meget få, som gør noget for at få et ordentligt morgenmåltid regelmæssigt. Det fremgik af et interview med 3.500 unge amerikanere fra forskellige dele af USA, at 80 % af dem mente, at de burde spise et solidt måltid om morgenen, og over halvdelen af dem anså tre daglige måltider for at være nødvendige, hvis man ville opretholde en god helbredstilstand. Til trods herfor havde kun 3 procent af disse mennesker spist nærende og alsidig mad inden for de sidste 24 timer, og over 50 % af dem indrømmede, at de overhovedet ikke havde indtaget fast føde om morgenen.

Et solidt morgenmåltid
Man kan nu stille det spørgsmål: Hvorfor anser videnskabsmændene et ordentligt og solidt morgenmåltid for at være så vigtigt?

Jo, først og fremmest, fordi man om morgenen har haft 12-14 timers hvile og faste, og fordi morgenen og formiddagen er en periode med stor aktivitet. Forskerne fra Iowa State College konstaterede, at et solidt morgenmåltid gør mennesker vågne og kvikke, mere initiativrige og lykkelige samt mere attraktive i fysisk henseende. Et solidt morgenmåltid virker desuden udjævnende på vægtforøgelsen og tilvæksten, først og fremmest fordi det modvirker den skadelige vane at spise mellemmåltider.

Til trods herfor er et ordentligt morgenmåltid på retur hos kulturfolkene. Årsagen hertil er mere af psykologisk end af fysiologisk natur.

Små børn spiser godt om morgenen. Børn under ti år er af naturen indstillet på at spise et solidt morgenmåltid, som først og fremmest består af kornprodukter. I 13-15-års alderen indtræder der imidlertid gradvis en beklagelig forandring. Nu begynder skolearbejdet nemlig at tage så meget af deres tid, at de ikke længere mener, at de kan nå at spise et ordentligt morgenmåltid. Forældrene, som har gjort den samme erfaring i deres barndom, anser denne udvikling for ganske naturlig og gør intet for at modarbejde dette onde. Den dårlige vane fortsætter på de senere skolestadier. Når disse unge senere stifter hjem, fortsætter denne beklagelige vane som en ond cirkel.

Man nævner to hovedårsager til, at morgenmåltidet springes over. 1) Vor tids jag og 2) den almindelige, men helt forkerte antagelse, at man kan tabe i vægt ved at udelade morgenmåltidet.

Undersøgelser ved Harvard School of Public Health har vist, at kostens indhold af æggehvide har betydning for ophævelsen af sultfølelsen. Hvis vi spiser et solidt morgenmåltid med en passende mængde æggehvide (protein), føler vi os mætte i længere tid. Folk, som vil undgå at tage på i vægt, bør vide, at de opnår bedre resultater ved at spise et ordentligt morgenmåltid end ved at springe dette vigtige måltid over eller blot nippe til et eller andet om morgenen. Et ordentligt morgenmåltid er nemlig det bedste middel imod fristelsen til at spise mellemmåltider om formiddagen og til at spise for meget til frokost og middag. For rigelig kalorieindtagelse til dagens sidste to måltider bidrager nemlig mest til at bringe vægten i vejret. Hvis vi altså vil holde os slanke og bevare en normal vægt, bør vi huske på følgende:

1. At spise et solidt morgenmåltid.
2. Ikke at putte noget i munden - ikke engang en karamel, iscreme eller andet - mellem måltiderne.
3. Altid at spise med måde til frokost og middag. At holde op med at spise, når maden smager bedst.
4. Aldrig at spise noget efter kl. 18-19.

Der er mange årsager til, at børn i skolealderen har den dårlige vane at stå op så sent som muligt og at fare af sted til skole enten helt uden morgenmad eller efter i hast at have slugt en kop kaffe og et stykke franskbrød. En undersøgelse fra USA viser, at 40 % af skolebørnene er på vej til skole allerede 45 minutter efter, at de er stået op. Når de er så sent på den, har de ikke tid til at få et ordentligt morgenmåltid.

Der er flere andre årsager til, at morgenmaden springes over. Vi skal nævne nogle af dem:

Forældrenes ligegyldighed
En af de vigtigste af disse faktorer er måske, at forældrene viser et dårligt eksempel ved ikke at spise et ordentligt morgenmåltid. Kun lidt over halvdelen af de udspurgte børn fra Iowa sagde, at deres forældre formanede dem til at spise et solidt morgenmåltid, inden de gik i skole, men børnene måtte oftest selv tage, hvad de kunne finde, mens forældrene endnu lå i sengen.

Ifølge undersøgelserne i Iowa mente 72 % af de interviewede husmødre, at et solidt morgenmåltid var gavnligt for deres mænd og deres børn, mens kun 40 % mente, at det havde betydning for dem selv. Især blandt kvinder mødte man ofte den indstilling, at morgenmåltidet helt kunne springes over eller at man kunne nøjes med at drikke en kop kaffe og ryge en cigaret, når man var stået op.

I de nordiske lande er der mange familier, som giver børnene kaffe og et stykke franskbrød, inden de sender dem i skole. Denne usunde skik burde bandlyses, fordi den i det lange løb har en meget skadelig indflydelse på barnets sundhed.

For nogle år siden hævdede skolelægen i Helsingborg, dr. J. Th. Hegardt, at børn, som fik kaffe og smørrebrød om morgenen, mistede lysten til ordentlig mad og blev uoplagte, trætte, irritable og pylrede.

Ikke mere et »familiemåltid«
En anden undersøgelse viste, at 28 % af børn mellem 8 og 17 år enten ikke laver noget til morgenmad eller overhovedet ikke spiser noget om morgenen. Dette skyldes, at morgenmaden som familiemåltid betragtet er gået mere og mere af brug, i hvert fald i Amerika. Også i vore lande vinder denne uskik mere og mere indpas. Især i byerne, hvor familiens medlemmer går på arbejde til forskellige tidspunkter, bliver det sværere og sværere at samles til et fælles morgenmåltid i ro og fred.

Mangel på søvn
Grundige undersøgelser har vist, at mennesker - især børn - som sover mindre end 8 timer pr. nat, er tilbøjelige til at sløjfe morgenmaden, fordi de ikke er sultne. Et effektivt middel imod denne usunde vane er naturligvis at gå i seng i ordentlig tid om aftenen. Desværre er kulturmennesket skejet mere og mere ud i denne henseende. En stærkt medvirkende årsag hertil er, at man ser TV så sent om aftenen.

Sene måltider
Det har vist sig, at næsten tre fjerdele af ungdommen i teenagealderen har for vane at spise lige før sengetid. De drikker sædvanligvis mælk eller spiser slik eller smørrebrød, Der er en nær forbindelse mellem at sløjfe morgenmåltidet og at spise sent om aftenen. Mennesker, som spiser et solidt morgenmåltid, har derimod ikke for vane at spise noget sent om aftenen.

Fysiologisk set burde man følge det princip ikke at tilføre maven noget senere end ca. 4 timer før sengetid. Går man i seng kl. 22, burde man altså ikke spise noget efter kl. 18. Maven bør være tom, når man går til ro. Maden opholder sig i mavesækken i 3-5 timer, og maven bør kunne hvile sammen med de øvrige dele af kroppen.

De bedste sovemidler er for øvrigt en tom mave, frisk luft og en god samvittighed.

Forkerte morgenvaner
Selv om mange indrømmer, at det ville være sundest at indtage et solidt morgenmåltid, kan de alligevel ikke bekvemme sig dertil, fordi de er slaver af deres morgenvaner. Når man kommer sent i seng om aftenen, orker man simpelt hen ikke at stå op i ordentlig tid om morgenen. Man føler sig træt, man er ikke udhvilet, og man må opbyde al sin energi for blot at komme ud af sengen så tidligt, at man ikke kommer for sent på arbejde. Der findes også andre indgroede vaner, som er til hinder for, at man kan nyde et ordentligt morgenmåltid i ro og mag. Jo før det bliver en fast vane for familien at indtage et solidt måltid om morgenen, jo før vil dens medlemmer høste fordelene ved denne sunde vane.

Mangel på fantasi
Selve morgenmåltidets tilberedning bevirker, at det ikke smager en, og at man er tilbøjelig til at sløjfe dette vigtige måltid. Hvor mange er ikke blevet lede og kede af at få serveret havregrød hver morgen? Hvor sund denne ret end er, bør en husmoder ikke udelukkende servere havregrød. Hun bør bruge sin fantasi og gøre morgenmåltidet så tiltalende som muligt ved at skabe afveksling. Det kan anbefales at begynde morgenmåltidet med ukogt frugt eller råsaft. Derefter fortsætter man med fuldkornsprodukter med mælk eller pisket tykmælk over.

Frokosten og aftensmaden
Frokosten, som indtages 5-6 tirner efter morgenmåltidet, bør være mindst lige så solid som morgenmaden. Frokosten bør helst indledes med råkost: bladgrønsager, rå reven gulerod, grøn salat, surkål, osv.

Man bør ikke spise frugt sammen med grønsager og rodfrugter. Frugterne er sure (pH-tallet er ca. 3), mens grønsagerne og rodfrugterne er neutrale (pH ca. 6-7). Hvis disse produkter indtages til samme måltid, kan de give en følelse af ubehag i mavesækken.

Efter råkosten indtager man et mindst lige så solidt måltid som om morgenen. Mange voksne mennesker har det bedst, når de kun spiser disse to måltider pr. dag. Derved holder de sig slanke og i god fysisk form.

De skadelige mellemmåltider
Efter et solidt måltid mad tømmes mavesækken gradvis i løbet af 4-5 timer. Efter en kort hvile kan den så atter tage imod et måltid. Hvis vi derimod spiser mellemmåltider, f. eks. slik, is eller kaffe med brød, opholder den mad, som vi indtog til hovedmåltidet, sig meget længere i maven, og herved forstyrres fordøjelsen og organismens normale rytme.

Man har undersøgt ved hjælp af røntgenstråler, hvor meget forskellige mellemmåltider forsinker mavesækkens tømning. Man udførte to forsøg: Ved det første indtog forsøgspersonerne et morgenmåltid, som bestod af korn, mælk, brød, smør, kogt frugt og et æg. Man konstaterede, at mavesækken var tom efter ca. 4 timers forløb. En anden dag gentog man dette forsøg, blot med den forskel, at forsøgspersonerne indtog følgende mellemmåltid to timer efter morgenmaden:

Mellemmåltid

Morgenmaden blev i mavesækken

En ispind

6 timer

Smørrebrød med nøddesmør

Over 9 timer

Postej + et glas mælk

Over 9 timer

En banan

8 timer

Ved et andet forsøg indtog forsøgspersonerne et solidt morgenmåltid. 4½ time efter var mavesækken helt tom. En anden dag indtog de et lignende måltid, men med halvanden times mellemrum spiste de en skive brød med smør. Ved denne lejlighed spiste de ikke frokost. Halvdelen af morgenmaden befandt sig endnu i mavesækken efter 9 timers forløb.

Man gjorde også et forsøg, ved hvilket man lod forsøgspersonerne spise en plade mælkechokolade med halvandens times mellemrum. I dette tilfælde fandt man også omtrent halvdelen af morgenmaden i mavesækken 9 timer efter.

Ved et forsøg spiste de morgenmad kl. 8, frokost kl. 12 og middag kl. 17.30. To gange om formiddagen og to gange om eftermiddagen blev der spist chokoladekonfekt som mellemmåltid. En undersøgelse gav som resultat, at halvdelen af morgenmaden endnu befandt sig i mavesækken kl. 21.30.

Ved endnu et forsøg gav man en person en pose med jordnødder. I dagens løb spiste han af nødderne med forskellige mellemrum. Så sent som 11 timer efter morgenmaden var der stadig en betydelig del af denne tilbage i mavesækken.

Forstyrrer den normale rytme
De nævnte forsøg burde overbevise os om, at mellemmåltider på afgørende vis forstyrrer den normale fordøjelsesrytme. Mavesækken får heller ikke den hvile, den behøver mellem måltiderne. I årenes løb kan dette bevirke, at der indtræder sygelige forandringer i mavesækken. Man har konstateret, at hovedpine og andre gener ofte skyldes indtagelse af mellemmåltider i en eller anden form. Mellemmåltider er også en af de vigtigste årsager til overvægt.

Man kan dog roligt drikke vand og andre vandklare væsker mellem måltiderne. Man bør undgå at drikke ret meget til selve måltiderne. Hvis man tygger maden godt, føler man ikke trang til at drikke. Det er gavnligt at drikke urtete eller kogt vand umiddelbart efter, at man er stået op om morgenen. Det solide morgenmåltid kan man så indtage en time senere. Efter et måltid bør man ikke indtage drikke - selv vandklare drikke - før efter to timers forløb.

Litteratur:
Joseph Newton: What America Needs: A Decent Breakfast. Today's Health, published by The American Medical Association, september 1958, p. 31 ff.
George Knapp Abbott: The Witness of Science, Pacific Press Publishing Association, Mountain View, California, 1948. pp. 97-99.

Kilde: Sundhedsblade 1974.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012