Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sukkeret vi ved, vi spiser

Langt mere industrisukker i fødevarer end de fleste forestiller sig

Vi spiser mere og mere sukker - vi ved det bare ikke, oplyser Forbrugerbladet Tænk.

Industrisukker er billigt og indtager større og større plads i mange af de fødevarer, der hører til vor dagligdag.

Det ville være til at leve ned, hvis forbrugerne vidste, hvor meget sukker, de udtog. For eksempel som knald i kaffen, drys på rabarbergrøden eller syltetøj på brødet. Men det, kritikken går på er, at mindst halvdelen af sukkeret er skjult i fødevarer, som ikke synes at være særligt søde: Leverpostej, pålæg, asier, rødbeder, brød og sild. Dette skjulte sukker har været genstand for adskillige. undersøgelser i forbrugerblade, og disse har afsløret overraskende høje tal. 29 procent sukker i tomatketchup, 30 procent i salatdressing og 95 procent kunstig kaffefløde var de mest grelle eksempler fra en undersøgelse af 24 produkter foretaget af det amerikanske "Consumers Reports" i 1978.

Bladet oplyste, at en tredjedel af befolkningen var overvægtige. Det vil sige, vejede mere end 10 procent over normalvægten - og de fik ¾ af deres sukker fra fødevarer.

"Forbruget af sukker er en unødig stor risikofaktor for befolkningssundheden", mener laboratorieforstander Lars Okholm, FDB.

Det er op til industri og myndigheder at rette op på situationen, siger han. Han har foreslået en skat på 6 kr. pr. kilo på industrisukker, som gik fri, da den store sukkerskat blev indført. Der bør være grænser for, hvor meget sukker en vare må indeholde. F. eks. 2 procent i kakaomælk, 5 procent i fløde. og limonadeis og sodavand samt 25 procent i marmelade. Lars Okholm mener, at skatten vil skæppe i statskassen, anspore industrien til at udvikle varer med mindre sukkerindhold - samt styrke disse varer i priskonkurrencen. Han foreslår, at man gør som Brugsen, der i år deklarerer indholdet af sukker i et nøgletal, som altid vil være sat lidt for højt for at komme forbrugerne til gode.

Forslagene vinder tilslutning hos Foreningen af yngre Tandlæger (FYT), hvis aktion i oktober 80 mod sukker i fødevarer vakte opsigt. FYT mener, at hver dansker forbruger 50 kg sukker om året, mens De danske Sukkerfabrikker har sat tallet for 1980 til 36,8 kg.

Børn og unge tegner sig for en stor del af sukkerforbruget, så debattens centrale punkt er det skjulte sukker. Hvad nytter det at undervise og oplyse om tandhygiejne, at tandlæger formaner om ikke at spise slik, at læger advarer mod overvægt, og at tilbuddene om slankekure florerer, hvis børn og andre forbrugere ikke ved, hvor meget sukker, de spiser? Skjult sukker kan ikke være danskernes lyst i en tid, hvor mange har fået øjnene op for, at det er værd at forsøge at holde sig både slank og i form - ikke mindst af sundhedsmæssige og forebyggende grunde, mener Forbrugerbladet Tænk.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012