Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Broccoli – virksom mod kræft ved vedvarende brug

Broccoli er en fantastisk sund grønsag. Indtil for få år siden var den næsten ukendt uden for Middelhavslandene, men dens smag, der minder om blomkål og asparges, har på kort tid gjort den meget populær også hos os - selv om ikke alle er lige begejstrede.

Nu har det vist sig, at broccoli kan være et vigtigt våben i kampen mod flere af vore livsstils- eller civilisationssygdomme, især kræft.

Indeholder et væld af vigtige stoffer
Lad os først se på, hvilke stoffer der findes i den grønne kålplante. 

Spektret af vitaminer, mineraler og sekundære plantestoffer er meget stort. (Sekundære plantestoffer er stoffer, der beskytter planten mod andre planter, insekter og dyr, og det er som oftest disse stoffer i planterne, som har medicinske egenskaber):

Vitaminer: A, betacaroten, B1, B2, niacin, B6, pantotensyre, folsyre, E, C, K.
Mineraler: Natrium, kalium, calcium, magnesium, fosfor, jern, kobber, zink, jod, mangan, krom, selen, nikkel.
Sekundære plantestoffer: Quercetin, glutathion, indoler, lutein, glucarat, sulforafan.

Sulforafan - hvordan virker det?
Det er netop det sekundære plantestof sulforafan, som interessen retter sig imod. Sulforafan blev isoleret af amerikanske videnskabsfolk på Johns Hopkins University School of Medicine i Baltimore. Sulforafan tilhører en gruppe kemikalier, som kaldes isothiocyanater. Både sulforafan og flere andre isothiocyanater er antioxidanter og potente stimulatorer af naturligt afgiftende enzymer i kroppen. Man mener, at det er disse bestanddele, der er forklaringen på, at broccoli kan nedsætte risikoen for cancer. Mindre mængder af stofferne forekommer også i andre kålarter som blomkål, hvidkål og grønkål.

Lovende undersøgelser
Forskerne udsatte laboratorierotter for et ekstremt cancerfremkaldende stof og fodrede dem derefter med et sulforafan-rigt broccoli ekstrakt. Broccoli ekstraktet reducerede dramatisk hyppighed, størrelse og antallet af tumorer hos rotterne. 

Undersøgelser med mennesker, der blev ordineret sulforafan og andre bestanddele fra grønsager af korsblomstfamilien, har vist, at disse bestanddele stimulerer kroppens produktion af detoxificerende enzymer og har antioxidantvirkninger.

 


Kål giver mange mennesker oppustethed
gennem gæringsprocesser
og luftdannelse i maven.

Broccoli beskytter også mod mavebakterien Helicobakter pylori, der forårsager betændelse i mavens slimhinde og mavesår. Ryger man, er det ekstra klogt at spise broccoli. Den danske forsker professor dr. med Henrik Enghusen-Poulsen, som forsker i ændringer i arvemassen, mener, at man som ryger kan reducere beskadigelsen af sin arvemasse med 30 pct., hvis man gør det til en vane at spise mindst 400 gram broccoli om dagen.

Anbefalet mængde
Foreløbige studier peger på, at en gennemsnitsperson for at halvere cancerrisikoen skal spise ca. et kilo broccoli eller lignede grønsager om ugen.

Referencer:
Barcelo S, Gardiner JM, Gescher A, Chipman JK. CYP2E1-mediated mechanism of anti-genotoxicity of the broccoli constituent sulforaphane. Carcinogenesis 1996;17:277-82.
Clapper ML, Szarka CE, Pfeiffer GR, et al. Preclinical and clinical evaluation of broccoli supplements as inducers of glutathione S-transferase activity. Clin Cancer Res 1997;3:25-30.
Fahey JW, Talalay P. Antioxidant functions of sulforaphane: a potent inducer of Phase It detoxication enzymes. Food Chem Toxicol 1999;37:973-9.
Fahey JW, Zhang Y, Talalay P. Broccoli sprouts: an exceptionally rich source of inducers of enzymes that protect against chemical carcinogens. Proc Natl Aced Sci 1997;94:10367-72.
Hecht SS. Chemoprevention of cancer by isothiocyanates, modifiers of carcinogen metabolism. J Nutr 1999;129:768S-74S.
Kall MA, Vang O, Clausen J. Effects of dietary broccoli on human drug metabolising activity. Cancer Lett 1997;114:169-70.
Maheo K, Morel F, Langouet S, et al. Inhibition of cytochromes P-450 and induction of glutathione S- transferases by sulforaphane in primary human and rat hepatocytes. Cancer Res 1997;57:3649-52.
Nestle M. Broccoli sprouts as inducers of carcinogen-detoxifying enzyme systems: clinical, dietary, and policy implications. Proc Natl Aced Sci 1997;94:11149-51.
Nestle M. Broccoli sprouts as inducers of carcinogen-detoxifying enzyme systems: clinical, dietary, and policy implications. Proc Natl Aced Sci 1997;94:11149-51.
Nestle M. Broccoli sprouts in cancer prevention. Nutr Rev 1998;56:127-30.
Nijhoff WA, Mulder TP; Verhagen H, et al. Effects of consumption of Brussels sprouts on plasma and urinary glutathione S-transferase class-alpha and -pi in humans. Carcinogenesis 1995;16:955-7.
Plumb GW, Lambert N, Chambers SJ, et al. Are whole extracts and purified glucosinolates from cruciferous vegetables antioxidants? Free Radic Res 1996;25:75--86.
Talalay P, Zhang Y. Chemoprotection against cancer by isothiocyanates and glucosinolates. Biochem.Soc Trans 1996;24:806-10.
Verhoeven DT, Goldbohm RA, van Poppel G, et al. A review of mechanisms underlying,anticarcinogenicity by brassica vegetables. Chem Biol Interact 1997;103:79-129.
Verhoeven DT, Goldbohm RA, van Poppel G, et al. Epidemiological studies on brassica vegetables and cancer risk. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 1996:5;733-48.
Zhang Y, Talalay P, Cho CG, Posner GH. A major inducer of anticarcinogenic protective enzymes from broccoli: isolation and elucidation of structure. Proc Natl Acad Sci 1992;89:2399-403.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012