Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Alfalfa – anvendelse, indholdsstoffer og dosering

Almindeligt navn: Lucerne
Botanisk navn: Medicago sativa

Anvendte dele og vækststeder
Alfalfa, også kendt under navnet lucerne, tilhører ærtefamilien og er hjemmehørende i det vestlige Asien og de østlige Middelhavsegne. Alfalfaspirer er blevet en populær fødevare. I alfalfaholdige kosttilskud anvendes primært plantens tørrede blade. Desuden anvendes de varmebehandlede frø.

Alfalfa er blevet anvendt til behandling i forbindelse med følgende helbredsproblemer:

  • Overgangsalder (sammen med salvie)
  • Forhøjet kolesterolspejl
  • Appetitløshed.

Historisk eller traditionel brug
(i nogle tilfælde understøttet af videnskabelige beviser)

Langt tilbage i tiden anvendte kinesiske læger unge alfalfaskud til at behandle sygdomme i fordøjel­seskanalen. Også ayurvediske læger ordinerede bladene og de blomstrende toppe mod dårlig fordø­jelse. Alfalfa blev desuden anset for at have en indvirkning på væskeophobning og ledegigt. India­nerne brugte alfalfa til behandling af gulsot og til at fremme blodets sammenklumpningsevne.

Selvom alfalfa er påfaldende fraværende i mange klassiske lærebøger om urtemedicin, er urten dog omtalt i de såkaldte eklektiske lægers tekster (amerikanske læger i det 19. århundrede, som især an­vendte urtemedicin) som et tonikum mod forstoppelse, dyspepsi, anæmi, appetitløshed og dårlig op­tagelse af næringsstoffer. Disse læger anbefalede også alfalfaplanten til at stimulere mælkeproduk­tionen hos ammende mødre, og frøene anvendtes i grødomslag til behandling af bylder og insektbid.

Aktive stoffer
Man ved kun lidt om de medicinske egenskaber ved alfalfa, men de stoffer, der udgør planten, er grundigt udforsket. Bladene indeholder ca. 2-3% saponiner. Dyreforsøg tyder på, at disse indholds­stoffer blokerer for optagelsen af kolesterol og forebygger dannelsen af plak ved åreforkalkning.

Et enkelt, begrænset klinisk forsøg har vist, at 120 g varmebehandlede alfalfafrø dagligt i otte uger før­te til en behersket reduktion af kolesterolindholdet i blodet.

Men spiser man den mængde alfalfafrø (80-120 g pr. dag), der skal til for at få nok saponiner, kan man potentielt skade kroppens røde blodlegemer. Urtemedicinere hævder desuden, at alfalfa kan være gavnligt for diabetikere. Men selvom store mængder af et vandigt ekstrakt af bladene førte til øget insulinudskillelse hos dyr, er der ikke beviser for, at alfalfa også er gavnligt til behandling af diabetes hos mennesker.

Alfalfablade indeholder også flavoner, isoflavoner, steroler og coumarin-afledte stoffer. Isoflavo­nerne menes at være ansvarlige for de østrogen-lignende virkninger, man har iagttaget ved dyrefor­søg. Selvom dette ikke er bekræftet ved kliniske forsøg på mennesker, anvendes alfalfa af og til til at behandle symptomer i forbindelse med overgangsalderen.

Alfalfa indeholder protein samt A-, B1, B6-, C-, E- og K-vitamin. Næringsstofanalyser viser, at der også findes spor af kalk, kalium, jern og zink.

Hvor meget skal man tage?
Tørrede alfalfa-blade findes som skåret urt og i tablet- eller kapselform, samt i flydende ekstrakter. Der er ikke fastsat en behandlingsmæssig dosis alfalfa for mennesker. Nogle urteterapeuter anbefa­ler 500-1.000 mg tørrede blade pr. dag eller 1-2 ml tinktur tre gange dagligt.

Referencer:
Briggs C. Alfalfa. Canadian Pharm J 1994;Mar:84–5, 115.
Castleman M. The Healing Herbs. 
Emmaus, PA: Rodale Press, 1991, 37–9.
Leung AY, Foster S. Encyclopedia of Common Natural Ingredients Used in Food, Drugs, and Cosmetics, 2d ed.
New York: John Wiley & Sons, 1996, 13–5.
Story JA. Alfalfa saponins and cholesterol interactions. Am J Clin Nutr 1984;39:917–29.Molgaard J, von Schenck H, Olsson AG. Alfalfa seeds lower low density lipoprotein cholesterol and apolipoprotein B concentrations in patients with type II hyperlipoproteinemia. Atherosclerosis 1987;65:173–9.
Malinow MR, Bardana EJ, Goodnight SH. Pancytopenia during ingestion of alfalfa seeds. Lancet 1981;1(
8220 Pt1):615.
Foster S, Tyler VE. 
Tyler’s Honest Herbal. New York: HaworthPress, 1999, 23–5.
Shemesh M, Lindrer HR, Ayalon N. Affinity of rabbit uterine oestradiol receptor for phyto-oestragens and its use in competitive protein-binding radioassay for plasma coumestrol. J Reprod Fertil 1972;29:1–9.
Foster S. Herbs for Your Health. 
Loveland, CO: Interweave Press, 1996, 2–3.
Malinow MR, Bardana EJ, Profsky B, et al. Systemic lupus erythematosus-like syndrome in monkeys fed alfalfa sprouts: Role of a nonprotein amino acid. Science 1982;216:415–7.
Roberts JL, Hayashi JA. Exacerbation of SLE associated with alfalfa ingestion. New Engl J 1983;308:1361.

Health News 2007

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012