Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Det grønne medicinskab

Stoffer i tusindvis
Splitter man en frugt eller en grøntsag i kemiske be­standdele, står man tilbage med et ganske overvældende antal stoffer. Præcis hvor mange kemiske forbindelser for eksempel en gulerod in­deholder, ved forskerne end­nu ikke, men der er tale om flere tusinde stoffer.

En del af disse kemiske forbindelser tilhører gruppen af såkaldt sekundære stoffer. De har ingen næ­ringsværdi for mennesker, men giver blandt andet gu­leroden naturlig beskyttelse mod plantesygdomme og er med til at give grøntsagen farve.

Det er disse stoffer - både i gulerødder og andre grøntsager og frugter - som forsker­ne i disse år har kig på. Håbet er, at man efterhånden kan få så stor viden om stof­ferne, at man direkte kan sige:

Spis stof A, B, C og D hver dag i denne mængde, så gi­ver du dig se1v en effektiv forebyggelse mod kræfl. Og hvis du samtidig tager E, F, G og H, så er du fint beskyttet mod hjerte-kar-lidelser.

I det øjeblik, man når så langt, vil man teoretisk kun­ne isolere stofferne og give dem som kosttilskud i de rig­tige doser. Eller 'bygge' dem ind i såkaldt funktionelle fødevarer. Men det er frem­tidsmusik, understreger læge Lars Ovesen:

- Selv om der forskes in­tensivt i plantekemi, så er vi i dag ikke engang i stand til at bestemme alle de stoffer, der eksempelvis findes i en gulerod. Det er et enormt kortlægningsarbejde, som af praktiske årsager foretages ved hjælp af forskellige in­ternationale samarbejdsprojekter.

- I det projekt, som vi er med i her i Veterinær- og Fø­devaredirektoratet, kigger vi sammen med en række hjemlige og udenlandske kol­leger på en stofgruppe - bioflavinoiderne. Det er antioxidanter - altså stoffer, som modvirker harskning af cel­lerne - men der er jo mange, mange andre stofgrupper".

Et andet ubesvaret spørgs­mål omkring kemien i frugt - og grønt er samspillet. Altså, hvordan de mange tusinde kemiske forbindelser i en gu­lerod, et æble eller et kålho­ved egentlig 'samarbejder'. Og er det komplekst at kort­lægge gulerodens enkeltstoffer, så forekommer det nær­mest uoverskueligt at danne sig et billede af det totale ke­miske samarbejde", siger Lars Ovesen:

- Den viden ligger mange år ude i fremtiden, hvis det nogen sinde lykkes at ind­samle den. Og kortlægnin­gen af det kemiske samarbej­de må jo af logiske årsager vente, til vi ved, hvad de en­kelte frugter og grøntsager indeholder.

- Alligevel er det væsent­ligt at have dette samarbejde i baghovedet allerede nu. For finder man et stof, der for eksempel ser ud til at have effekt mod kræft; så kan for­klaringen jo være, at det vir­ker, fordi det spiller sammen med en række andre kemi­ske forbindelser i den pågæl­dende frugt eller grøntsag.

Fem om dagen
Set med forbrugerøjne er det centrale spørgsmål i hele de­batten om frugt og grøntsa­gers sygdomsbeskyttende ef­fekt:

Hvor meget skal man egentlig spise for at være på den sikre side, og hvilke frugter og grøntsager bør man foretrække?

Hvad mængden angår, har myndighederne i USA for­muleret det såkaldte 'fem om dagen'-slogan, hvor 'en' eksempelvis svarer til et æble eller en gennemsnits­portion spinat. Og hvor forbrugerne rådes til at sam­mensætte 'fem om dagen' nogenlunde ligeligt af frugt og grønt.

- Skal man omsætte det amerikanske budskab til gram, havner vi nok på om­kring 500 gram frugt og grønt om dagen - eksklusive kartofler og juice, siger Lars Ovesen:

- Om det så er det rette kvantum, kan man selvfølge­lig altid diskutere, men helt ved siden af er det nok ikke. Vi har gennem lang tid ar­bejdet med netop det spørgs­mål med henblik på at kom­me med nogle officielle anbe­falinger til danskerne. De vil meget snart blive offentlig­gjort, men vi mangler endnu at få afklaret et par spørgs­mål.

- Under alle omstændig­heder ligger det dog fast, at hovedparten af danskerne i dag spiser alt for lidt frugt og grønt.

- Da vi her i Veterinær- og Fødevaredirektoratet regne­de danskernes forbrug af frugt og grønt ud for et par år siden, viste tallene, at kun en fjerdedel af befolkningen spiser over 300 gram frugt og grønt om dagen. Så der er lang vej endnu, siger Lars Ovesen.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012