Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Salt eller ikke salt - det er spørgsmålet

Længe har en saltfattig kost haft ord for at være sund. Specielt mennesker med forhøjet blodtryk er blevet anbefalet at holde sig fra salt. Men det kan være en dårlig idé: Et amerikansk forsøg har nemlig vist, at blodtrykspatienter, der spiser en saltfattig kost, har en klart højere risiko for et hjerteinfarkt end dem, der ikke sparer på saltet.

Nye undersøgelser fra USA tyder på, at et sejlivet dogme inden for medicinens verden begynder at vakle. Hvor man indtil for kort tid siden slog til lyd for, at sund kost er lig med saltfattig kost, så kommer der nu flere og flere videnskabelige beviser på, at det kan være forkert. Specielt mennesker med forhøjet blodtryk blev tidligere rådet til at spare på saltet, fordi salt kan få blodtrykket til at stige. At spare på saltet har altid været en af de væsentligste forholdsregler, når det gjaldt om at sænke blodtrykket.

Hjerteinfarkt af saltfattig kost
Men med dette råd har man dog i nogle tilfælde gjort blodtrykspatienterne en bjørnetjeneste. For ifø1ge nye forskningsresultater giver saltfattig kost en øget risiko for hjerteinfarkt hos netop blodtrykspatienter.

I forsøget deltog 1.900 mænd og over 1.000 kvinder i USA i et program til behandling af forhøjet blodtryk på arbejdspladsen. Man målte, hvor meget natrium de udskilte i urinen. På basis af disse målinger kan man regne ud, hvor meget natrium og dermed kogesalt den enkelte har indtaget. Deltagerne blev inddelt i fire grupper efter, hvor meget salt de i gennemsnit spiste om dagen. De fik ingen specielle kostanvisninger, men skulle spise, som de plejede, og kun undgå meget saltede fødevarer.

I en periode på knap fire år iagttog man, hvilken gruppe der hyppigst oplevede hjerteinfarkt og hjerneblødning. Man registrerede i alt 117 tilfælde - heraf kun 21 hos kvinder.

Overraskende resultat
Der var en entydig forbindelse mellem hyppigheden af hjerteinfarkt og indtagelsen af kogesalt - men lige præcis den omvendte af, hvad forskerne under ledelse af dr. Michael Alderman fra New York, havde ventet: Hjerteinfarkterne optrådte i den gruppe, der spiste mindst salt - helt op til fire gange så hyppigt som for saltspiserne. Dette gjaldt både for den samlede gruppe og for mænd alene, men kunne ikke påvises entydigt for kvinderne. Her var der så få hjerteinfarkter, at man ikke kunne påvise en klar forbindelse. Mens risikoen for hjerteinfarkt åbenbart steg ved saltfattig kost, var der ikke noget entydigt resultat for hjerneblødninger.

Maldon og sel marin havsalt kan købes hos din helsekostforhandler!

Forskerne konkluderer ud fra deres undersøgelser, at sammenhængen mellem salt og blodtryk på ingen måde er så klar, som man har fået indtryk af. De gør opmærksom på, at det derfor stort set er umuligt at give generelle anbefalinger om saltindtag til blodtrykspatienter. Ganske vist kan man ikke på basis af de nuværende beviser råde blodtrykspatienter til at spise mere salt, men ifølge Alderman er det heller ikke en god idé at råde patienterne til at lade være med at komme salt i suppen. Hvor meget salt der rent faktisk er sundt, skal flere videnskabelige undersøgelser afklare.

På verdensplan stammer ca. 70% af saltproduktionen fra stensaltlagre. Resten kommer fra havvand og saltholdige indsøer.

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012