Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kakaoflavanoler kan booste øjets og hjernens funktion

Et nyt forsøg fra forskere ved University of Reading hævder, at indtagelse af kakaoflavanoler kan forbedre visse dele af øjets og hjernens funktion.

Kakao har en særligt høj koncentration af flavanoler, og i de senere år har der været stigende interesse for de sundhedsfremmende egenskaber ved flavanolholdige fødevarer.

I tidsskriftet Physiology & Behavior skriver forskerne, at deres resultater viser, at raske unge voksnes syn og visse aspekter af deres kognitive evner kan forbedres ved indtagelse af kakaoflavanoler (KF). Man kunne iagttage forbedringer i synet ca. 2,5 time efter indtagelse af KF, tilføjer forskerteamet fra School of Psychology and Clinical Language Sciences ved Reading University. "Ud over at påvise flere kognitive funktioner, der påvirkes af KF, er dette det første forsøg, der viser en akut indvirkning på synet", lyder det fra forfatterne. De siger desuden, at indtag af KF tidligere har vist sig at kunne påvirke blodets bevægelse og dermed fremme både det centrale og det perifere omløb.

Forskernes teori er, at den akutte virkning kan forklares ved øget blodtilførsel til hjernen på grund af KF, selvom "der ved kontrastfølsomhed kan være en yderligere virkning ved, at KF ændrer blodtilstrømningen til nethinden ".

Kilde:
Consumption of cocoa flavanols results in an acute improvement in visual and cognitive functions. Field DT, Williams CM, Butler LT, Psychology & Behavior, offentliggjort online før trykning: doi:10.1016/j.physbeh.2011.02.013.

Health News 2011

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012