Nitrat fra grønne bladgrønsager kan måske fortynde blodet og medvirke til at cirkulere ilt mere effektivt rundt i kroppen. Det viser et af tre forsøg foretaget ved University of Cambridge and Southampton.
Beskrivelse af forsøget
Det første forsøg undersøgte, hvordan nitratholdige grønsager som spinat kunne reducere produktionen af hormonet erythropoietin (EPO). Dette forsøg blev offentliggjort i Journal of the Federation of American Societies for Experimental Biology. Dette stof bestemmer antallet af røde blodlegemer og påvirker dermed blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen og dets tykkelse.
lfølge British Heart Foundation, som finansierede en del af forsøget, understreger resultaterne, at en simpel ændring i kosten kan medvirke til at lette symptomerne for personer, som lider af visse hjertefejl og forhøjet blodtryk, og reducere risikoen for slagtilfælde og hjerteanfald.
Forsøgsrapporten kommer som en del af en trio af forsøg foretaget af de samme forskere, offentliggjort i The Journal of Physiology og Diabetes. Alle tre forsøg undersøgte de blodfortyndende og sundhedsfremmende virkninger af nitrat i kosten.
Forskernes udlægning
“Disse resultater tyder på, at enkle kostændringer kan være en mulig behandling for personer, der lider af sygdomme i hjertet og blodkarrene, som gør, at der produceres for mange røde blodlegemer. Det er også spændende, fordi det kan have bredere konsekvenser for idrætsvidenskaben. Desuden kan det hjælpe patienter i intensivbehandling, fordi det giver os større forståelse af, hvordan ilt mere effektivt kan blive leveret til vores celler”. Sådan lyder det fra medforfatter til forsøgsrapporten, professor Martin Feelisch.
Forskerne samarbejdede med eXtreme Everest om at filme blodstrømmen gennem kapillærer ved havoverfladen og i 6.400 m højde. Deres teori går på, at nitrat kan hjælpe mennesker med kredsløbsproblemer, som skyldes, at de lever i højderne. I liv i højderne kan nemlig få blodet til at blive tykkere, så det har sværere ved at passere gennem de små blodkar.
En anden af forsøgsrapportens forfattere, dr. Tom Ashmore, siger: “Det bedste ved nitrat er, at det ikke er dyrt. Behandlingen er ikke invasiv, og der skal ikke ret meget til, før man kan se en betydelig virkning. Den eneste ulempe er, at nogle mennesker ikke kan lide grønsager”.
Læs også
Grønne bladgrønsager – og de tilsvarende naturmidler
Grønsager: Fem om dagen
Grønsager sænker blodtrykket
Kvinder bør spise grønsager for at holde hjertet sundt
Sekundære stoffer i frugt og grønt har stor betydning for dit helbred
Økologisk dyrket frugt og grønt indeholder meget C-vitamin
Magnesium kan måske beskytte mod diabetes
Bogomtale: Mineralindhold i grønsager i 1940 og 1991 – et skræmmende fald
Lækker grøn postej
Kilde
Ashmore T. et al. Suppression of erythropoiesis by dietary nitrate. FASEB.

