Grønsager, som er dyrket økologisk, behøver ikke at være markant dyrere at producere og købe. Og de behøver heller ikke at smage kedeligt eller have en grim farve eller overflade.
Det viser en undersøgelse gennemført af Institut for Biokemi og Molekylærbiologi ved Syddansk Universitet. Her har forskere påvist, at man kan producere økologiske grønsager stort set lige så billigt som konventionelt producerede grønsager. Forskerne har især haft held med en metode, hvor grønsagerne drives frem side om side med planter, som i særlig høj grad tiltrækker insekter. Insekterne er naturlige fjender af de skadedyr, som normalt æder af grønsagerne. Herved holdes skadedyrene væk fra de usprøjtede grønsager.
Beskrivelse af forskningsprojektet
Undersøgelsen var led i et fireårigt forskningsprojekt med deltagelse af Syddansk, Københavns og Aarhus Universitet. Man samarbejdede om at finde ud af, hvorfor økologiske grønsager ind imellem forekommer at smage mere bittert end konventionelt dyrkede grønsager. Forskerne fra Syddansk Universitet kan med deres delundersøgelse konstatere, at der under dyrkningen af usprøjtede grønsager faktisk sker nogle forandringer, som påvirker grønsagernes sukkerindhold:

Et panel af smagsdommere har også bekræftet forskelle i smagsoplevelsen af henholdsvis økologisk og konventionelt dyrkede grønsager. Dog er der ikke noget, der tyder på, at økologiske grønsager entydigt har et lavere sukkerindhold. Eksempelvis smager usprøjtet kål mere bittert end konventionelt dyrket, mens det omvendte gør sig gældende for icebergsalat.
Læs også
Økologisk landbrug vs. konventionelt landbrug
Sundt at spise økologisk og farverigt
Forskel på indholdsstoffer i økologisk og konventionel mad
Økologi-afgrøder indeholder flere sunde polyfenoler
Sekundære plantestoffer gør økologi til et bedre valg
Kilde
Ny Viden, februar 2009.

