I Københavns Zoologiske Have har dyrepasserne gjort en sjov opdagelse: Chimpanserne og tapirerne vælger økobananer frem for ikke-økologiske. “Af en eller anden grund vælger de altid den økologiske banan, når man lægger både en økobanan og en konventionel banan frem foran dem”. Det fortæller dyrepasser Niels Melchiorsen fra Københavns Zoologiske Have.
Han er en af de tre dyrepassere, der har ansvaret for foderet til den zoologiske haves dyr. Han kan ikke give nogen entydig forklaring på, hvorfor chimpanserne og tapirerne bedst kan lide økobananer.
“Det kan vi jo kun gisne om. Men det kan jo være fordi, de kan fornemme, at den økologiske frugt er bedre for dem end den, der ikke er økologisk”, siger han. Han oplyser, at chimpanserne er så glade for de økologiske bananer, at de også spiser skrællen. Det gør de ikke, når de får almindelige, sprøjtede bananer.

Økologisk vs. konventionel dyrkning af grønsager
Forskel på indholdsstoffer i økologisk og konventionel mad
Økologiske fødevarer har højere næringsværdi
Sekundære plantestoffer gør økologi til et bedre valg
Næringsstofmangel i befolkningen
Pesticider giver grobund for infektion

