Lignaner er antioxidanter og phytoøstrogener, som man er ved at undersøge for kræfthæmmende egenskaber. De kaldes phytoøstrogener, fordi det drejer sig om plantestoffer, som kan have østrogenlignende virkning på menneske- og dyreceller. Denne artikel gennemgår hørfrølignaners stofskifte og generelle virkemåde.
Kønshormoner: Østrogen og testosteron
Østrogener er kvindelige kønshormoner. De vigtigste østrogener er østradiol og østron. Testosteron er mandens kønshormon. Østrogen og testosteron er steroidhormoner, der dannes på basis af kolesterol i kønsorganerne og i mindre målestok af binyrerne. Begge kønshormoner findes hos både mænd og kvinder, men de relative mængder er forskellige – mænd producerer betydeligt mere testosteron i forhold til østrogen, mens det modsatte er tilfælde for kvinder. Østrogen og testosteron sørger for udviklingen af de voksne kønskarakteristika og kan påvirke udviklingen af kræftsygdomme. Et af resultaterne af det såkaldte Physicians’ Health Study var fx, at risikoen for prostatakræft blev øget, efterhånden som blodets indhold af testosteron steg. Og på samme vis er brystkræft sat i forbindelse med østrogen.
Phytoøstrogener er plantestoffer
Mange planter indeholder stoffer som isoflavoner, coumestaner, flavonoider, phytosteroler og lignaner, som har østrogenlignende indvirkning på dyr og mennesker. Lignaner findes vidt og bredt i planteriget og synes at spille en rolle i planternes vækst og forsvar mod rovdyr, snylteplanter og lignende.
Eftersom forskningen i østrogenlignende stoffer i planter er ret ny, er der en tendens til, at ordet “phytoøstrogener” anvendes bredt. Men i de seneste år har eksperterne udviklet en mere snæver definition, efter hvilken plantestofferne skal opfylde visse kriterier, før man kan kalde dem phytoøstrogener. Disse kriterier omfatter handlinger, som fx om et plantestof binder sig til østrogenreceptorerne på cellemembranerne, og om det påvirker menneskers og dyrs væv. Efter disse kriterier kan lignaner fra hørfrø defineres som phytoøstrogener.
Lignaner i planter
Knust hørfrø er en af de rigeste kilder til plantelignaner. Knuste hørfrø har et højere dokumenteret indhold af lignanerne secoisolariciresinol diglycosid (SDG) og derudover små mængder af lignanerne matairesinol, pinoresinol og isolariciresinol. Lignaner findes i de mest fiberrige planter, fx kornsorter som hvede, byg og havre, grønsager som bønner, linser, sojabønner, hvidløg, asparges, broccoli og gulerødder.
Læs også
Knust hørfrø og plantelignaner
Hørfrø med lignaner til både kvinder og mænd
Plantestoffer er vigtige for dit helbred
Sekundære plantestoffer – hvad findes hvor?
Sekundære plantestoffer gør økologi til et bedre valg
Tarmflora, kræft og antibiotika
Phytosteroler – her findes de
V. J. Brøndegaard: Vor ernærings uundværlige plantestoffer