Sund kost og livsstil

Frugt og bær til måltidet beskytter mod iltningsbelastning

Indtagelse af et måltid øger den iltningsbelastning, der sker på kroppen. Man kan dog modvirke dette ved at inkludere antioxi­dantholdige fødevarer i måltidets sammensætning. Sådan lyder det fra forskere ved et af det ameri­kanske landbrugsministeriums forskningslaboratorier. Forskernes teori gik ud på, at antioxidant-rige fødevarer som fx frugter og bær kan øge antioxi­dant-kapaciteten efter et måltid og dermed udskyde det fald, der sker i antioxidant-kapaciteten i plasma efter indtagelse af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner.

For at afprøve hypotesen rekrutterede man frivillige forsøgspersoner til at deltage i fem kliniske for­søg. 6-10 deltagere indtog et måltid, der omfattede frugter som blåbær, vindruer, kiwi, kirsebær og jordbær og/eller et måltid med kulhydrat, fedt og protein. Man målte blodets antioxidant-kapacitet før og efter måltidet. Indtagelse af blåbær, vindruer eller kiwi sammen med måltidet bevarede den antioxidante kapacitet i plasma, mens et måltid uden nogen af disse frugter førte til et fald i antioxi­dant-kapaciteten.

“Indtagelse af antioxidantholdige fødevarer sammen med et måltid anbefales, således at man und­går perioder med iltningsbelastning efter måltiderne”, konkluderer forskerne.

Læs også
Antioxidanter – det bedste forsvar mod frie radikaler
Kostfibre fra frugt beskytter hjertet
Kan jeg spise frugternes kerner?
Blommer – skønne frugter med gode egenskaber
Blåbærrets mange egenskaber
Spis frugt og vitaminpiller!
Tranebær: Kan et lille rødt bær virkelig gøre underværker?
Tranebærhøst

Kilde
Prior RL, Gu L, Wu X et al. Plasma antioxidant capacity changes following a meal as a measure of the ability of a food to alter in vivo antioxidant status. J Am Coll Nutr, April 2007;26(2):170-81.