Hvad er yin og yang?
At der eksisterer to slags kræfter i universet, der virker modsat hinanden, har været kendt af det gamle kinesiske kulturfolk i umindelige tider. Deres betegnelse for disse to slags kræfter er yin (udtales jin) og yang (udtales jang). Yin repræsenterer det udvidende princip og yang det sammentrækkende. Kendskabet hertil er først sent nået til Vesten gennem den japanske ernæringsforsker George Ohsawa, der udgav flere bøger om emnet. I én af dem står nedenstående oversigt over de mest anvendte fødevarers forhold til disse to principper.
Fødevarers forhold til yin og yang
Ifølge Ohsawa er sygdom en uligevægt i organismen, der stammer fra fejlernæring, idet man enten har spist for meget yin-føde eller for meget yang-føde, og vil man blive rask, må ligevægten genoprettes ved rigtig ernæring.
De forskellige fødevarer anføres i rækkefølgen fra yin mod yang. Kartofler og grønsager yangiseres gennem kogning med havsalt og ligeledes gennem bagning.
- u (udvidende) = yin, s (sammentrækkende) = yang
- uu = meget udvidende
- uuu = stærkt udvidende
- ss = meget sammentrækkende
- sss = stærkt sammentrækkende
Korn | Grønsager | Frugt | Drikke | Ost mm. | Forskelligt |
u byg | uuu tomat | uuu ananas | uuu kaffe | uu flødeost | uuu hvidt sukker |
s hvede | uu kartoffel | uuu grapefrugt | uuu chokolade | uu fløde | uuu blomsterhonning |
s majs | uu agurk | uuu appelsin | uuu frugtsaft | ss camembert | uuu smør |
s hirse | u asparges | uuu banan | uuu øl | ss schweizerost | uuu margarine |
s naturris | u grønne ærter | uuu citron | uuu kamillete | uu råsukker | |
s rug | u grønne bønner | uuu figen | u kinesisk te | uu jordnødolie | |
ss havre | u græskar | uuu pære | u mælk | uu olivenolie | |
sss boghvede | u rødbede | uuu vindrue | s timiante | u lynghonning | |
u champignon | uuu fersken | ss salviete | u solsikkeolie | ||
u selleri | uuu melon | sss malurtte | s sesamolie | ||
u rødkål | u jordbær | sss bukkebladte | ss æg | ||
u blomkål | u æble | sss Stærk Sammentrækkende the | |||
u bladsalat | u valnød | ||||
s spinat | s ægte kastanje | ||||
s grønkål | s hasselnød | ||||
s hvidkål | ss paranød | ||||
s løvetand | |||||
s julesalat | |||||
s gulerod | |||||
ss porre | |||||
ss ræddike | |||||
ss løg | |||||
ss karotter | |||||
ss persille | |||||
ss kørvel | |||||
ss skorzonnerrod | |||||
ss løvetandrod | |||||
ss linser | |||||
ss brune/hvide bønner | |||||
sss hvidløg | |||||
Julia Vøldans plus/minus-teori
Julia Vøldan havde mange års erfaring i type- og blodbestemmelse og foretog disse målinger for abonnenterne af hendes blad Ny Tid og Vi. Hendes bog »Plus-minus-balancen« giver god vejledning og oplysning om emnet.
“For at et menneske skal kunne frembringe energi, er det skabt med to poler af naturelektricitet, den ene i hjernen og dens forgreninger, nervesystemet, og den anden i hjertet og dets forgreninger, blodsystemet. Hjernen er fra første stund enten en + pol eller en – pol, og dette forbliver uforandret hele livet igennem. Blodets polaritet kan derimod forandre sig efter ernæringen. Der skal altså være balance i kroppen mellem plus og minus, og hvis vi ikke selv sørger for denne balance gennem ernæringen, så sørger kroppen for den gennem sygdom”.
Når således et menneske af plustypen har haft + blod i længere tid, har dets organisme set sig nødsaget til at skabe en ny – pol et eller andet sted i legemet. Dette bliver sædvanligvis kaldt for et sygdomssted eller et sygdomssymptom, men Julia Vøldan kaldte det for et afbalanceringssted. Kroppen har lavet et minusdepot til afbalancering af det udvidende ( + ) blod for at opretholde den livsnødvendige plus-minus balance.
Overfører man plus-minus begrebet til den østerlandske terminologi, svarer »plus« til den udvidende kraft »yin«, og »minus« til den sammentrækkende kraft »yang«. Den sammentrækkende yang-kost passer således godt for den udvidende yin-type, medens den sammentrækkende yang-type må passe godt på for ikke at få for meget sammentrækkende kost. Der er udvidende rå grønsager og frugter mere på sin plads.
Det kan ofte være svært at bedømme menneskers medfødte type, især da de psykiske egenskaber tit kan forstyrre billedet. Dog findes der en hel del mennesker, som er udvidende både fysisk og psykisk, og disse er forholdsvis lette at kende. Der er gerne meget udadvendte, talende, gavmilde, tillidsfulde og åbne for alt nyt.
På den anden side har vi de mennesker, som er sammentrækkende både fysisk og psykisk. De er indadvendte, flittige, udholdende og målbevidste, men samtidig gerne tilbageholdende både med ord og penge, og tit skeptiske over for alt nyt.
Læs også
Syre/base-balancen – overblik over fødevarers værdier
Julia Vøldans syn på sundhed og sygdom
Julia Vøldan: Syre/base-balancen
Rens energien og få mere flow i tilværelsen
Ni sandheder, der giver dig en sund alderdom
Hvidkålssalat med jordskokker og grape