Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Et æble om dagen er næsten nok til at holde lægen fra døren

Hvis man spiser mindst fem æbler om ugen, kan man forbedre sin lungefunktion, viser ny forskning. De mænd, som spiste et æble næsten hver dag, havde en lidt bedre lungefunktion end den gruppe, som helt udelukkede frugt fra kosten.

Man mener, at den afgørende faktor kan være æblernes antioxidant-indhold - som kan være med til at forebygge sygdom ved at bekæmpe den skadelige effekt af iltning af kroppens celler. Tidligere undersøgelser har vist, at en forbedret lungefunktion hænger sammen med indtagelse af frisk frugt og tilskud af antioxidanter, og at lungesygdom (specielt på lungekræft) ses sjældnere blandt personer, der spiser mange hårde frugter som f.eks. æbler.

Forskere ved St. George’s Hospital i London undersøgte lægejournalerne for 2.512 mænd fra Wales i alderen 45-59. Man korrigerede resultaterne, så de udelod evt. indflydelse fra andre faktorer, som kan påvirke helbredet, f.eks. rygning, motionsvaner, den samlede mængde mad, mændene spiste, og de socio-økonomisk samfundsgrupper, de tilhørte.

Undersøgelsen bekræftede tidligere resultater, som viser, at E-vitamin er med til at lette åndedrættet, selvom sammenhængen var svagere end for æbler. Man fandt også ud af, at E- og C-vitamin, beta-caroten, citrusfrugter og frugtsaft synes at kunne forbedre lungefunktionen, men man fandt ingen sammenhæng med fede fisk.

Paul Lachance, som er administrerende direktør for Nutraceuticals Institute ved Rutgers University i USA, er citeret for at sige, at den sundhedsfremmende virkning kan skyldes en kombination af antioxidanter i æbler.

Kilde: Butland B. et al. Thorax, 2000; 55:102-108 - februar.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012