Æbler og bananer er ganske almindelige frugter, som de fleste nyder med stort velbehag. Men vidste du, at de også har overordentligt gode sundhedsfremmende egenskaber?
Æbler
Et æble om dagen holder lægen borte, siger et gammelt engelsk ord. Det synes i alt fald at gælde tandlægen. Et forsøg anstillet af den amerikanske tandlægeforening viste, at ikke færre end 96,7 % af tændernes bakteriebelægning var forsvundet efter tygningen af kun et stort æble, mens tre minutters tandbørstning og mundskylning kun fjernede 64,3 %.

Blodets høje kolesterolniveau regnes for at være en væsentlig faktor, som begunstiger åreforkalkning. En amerikansk hjertespecialist opdagede for adskillige år siden, at kolesterolprocenten kan sænkes med æbler, der indeholder pektin. Han mente, to æbler om dagen var nok til at normalisere blodet, og det bekræftes nu af engelske videnskabsmænd.
To patientgrupper med begyndende arteriosklerose kom på fedtfattig duet og fik som kosttilskud enten æblepektin (den ene gruppe), pektin plus et udtræk af kærner af lavt voksende havebønner eller (tredje gruppe) klidholdige næringsmidler, bl.a. hvedefibre. Efter tolv uger konstaterede man blodets kolesterolholdighed. Hos pektin-gruppen var den faldet med ca. 29 mg pr. 100 ml blod, hos den anden gruppe med over 36 mg/ml, hos gruppen, der fik hvedeklid, derimod kun med 7 mg. Men så snart kosttilskuddene ophørte, steg blodets fedtindhold til det gamle niveau. Kuren hjælper altså kun, når den fortsættes livet igennem. Pektin er et slimstof, der også findes i andre frugter såsom kvæde og hindbær samt i gulerødder.
Bananer til din hjerne

Læs også
Nøglen til sundhed ligger i tarmen
Kostfibre fra frugt beskytter hjertet
Serotonin er vigtigt for vores moralske dømmekraft
Et æble om dagen…
Pektin er en superfiber
Banan-smoothie med masser af kalium
Æbleklidkager med stevia
V. J. Brøndegaard: Vor ernærings uundværlige plantestoffer
Kilde
V. J. Brøndegaard

