Ved at spise en portion havregryn hver dag kan du forebygge sygdomme i hjertet. Havre kan nemlig sænke indholdet af kolesterol i blodet.
En undersøgelse blandt mennesker med for høje kolesterol-tal viser, at omkring 60 g havregryn om dagen er nok til at mindske indholdet af det frygtede fedtstof med 7-10 %. Mængden af kolesterol steg, da deltagerne i undersøgelsen holdt op med at spise havregryn. Ved at sænke indholdet af kolesterol i blodet med 1 % mindskes risikoen for et hjerteanfald med 2 %.
Ifølge lægerne bag forsøget skal havregrynene suppleres med kolesterol-fattig kost for at give den bedste beskyttelse mod hjertesygdomme. Derfor er det en god tommelfingerregel at undgå store mængder kød, æg og fede mælkeprodukter.
Læs også
Sænk dårligt kolesterol gennem kosten!
Kolesterol: 12 måder at sænke det på – naturligt!
Hjerteanfald af forkert kost – hvordan undgås det?
Havreklid er en funktionel ingrediens
Hjerteanfald – de mere ukendte risikofaktorer…
V. J. Brøndegaard: Vor ernærings uundværlige plantestoffer
Pandekager med havregryn og hørfrø
Linsepostej
Kilde
Pharma Info Update 2002