Knust hørfrø, som er den mest righoldige kilde til plantelignaner (en underklassificering af phytoøstrogener), har vist sig at have en kræfthæmmende virkning hos kvinder. En del af de knuste hørfrøs virkning kan skyldes deres indflydelse på den endogene hormonproduktion og stofskiftet.

Beskrivelse af forsøget
Forskere har undersøgt virkningen ved hørfrøindtagelse på udskillelsen af østrogenmetabolitter i urinen hos kvinder. Alle deltagere havde passeret overgangsalderen.
forskerne fandt frem til, at de kvinder, som spiste 5-10 g knust hørfrø pr. dag, havde en forøget udskillelse af 2-hydroxyestron i urinen. Udskillelsen skete i en lineær dosis-respons korrelation. Det tyder på, at hørfrø beskytter mod kræftsygdomme (p<0,0005). Et andet lovende aspekt ved knust hørfrø er, at de er med til at forbedre risikoprofilen for hjertesygdomme blandt kvinder efter overgangsalderen.
En af bivirkningerne ved syntetiske hormoner er, at de menes at øge hjerterisikoen for disse kvinder. Man kan derfor håbe, at der findes fødevarer, som beskytter mod brystkræft og samtidig medvirker til at forebygge behovet for syntetiske hormoner.
Forskerne studerede sammenhængen mellem
- phytoøstrogen-indtag i kosten og
- stofskiftemæssige hjerterisikofaktorer
hos kvinder efter overgangsalderen. Til det formål deltog 939 postmenopausale kvinder i det tværgående forsøg. De kvinder, der indtog en betydelig mængde lignanholdige fødevarer, havde mindre vægtkoncentration om livet i forhold til den gruppe, der kun spiste lidt eller ingen knust hørfrø. Dette tyder på, at der sker en forbedring i de stofskiftemæssige hjerterisikofaktorer.
Læs også
Knust hørfrø giver høje lignan-værdier
Knust hørfrø er godt for kolesteroltallet
Lignaner i knust hørfrø kan forbedre de kognitive funktioner
Hørfrø virker sundhedsfremmende på kredsløbet
Hørfrø til en velfungerende fordøjelse
Hjertevenligt hørfrøbrød
Fiberholdig smoothie med hørfrø
Essentielle fedtsyrer virker betændelseshæmmende
Animalsk fedt øger kræftrisikoen
Kilder
Haggans CH et al. Nutr Cancer 1999;33(2):188-95.
De Kleijn et al. J Nutr 2002 132(2):276-82.

