Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Autister kan måske hjælpes af kostændringer

Undersøgelser har vist, at mere end 50% af autistiske børn fik forbedret deres symptomer, hvis man fjernede mejeriprodukter og gluten fra deres kost. Dette kom frem på den 12. internationale konference om autisme på Durham Universitet i England.

Ifølge dr. Ted Kniker fra San Antonio University i Texas er forskernes teori den, at ufuldstændigt nedbrudte proteiner lækker fra fordøjelsesorganerne ud i blodbanen og peptider med opioid-aktivitet påvirker hjernen i negativ retning. Casein, der findes i mælk, og gluten nedbrydes til aminosyrer ved hjælp af enzymet endopeptidase. Det menes, at mange autister ikke har tilstrækkeligt af dette protein, og ved en endnu ikke afdækket virkemekanisme lækker en del af de ufuldstændigt nedbrudte peptider caseomorfin og gluteomorfin fra fordøjelseskanalen til blodbanen, hvorefter hjernen kan blive påvirket.

Dr. Kniker refererede en undersøgelse af 28 institutionsindlagte autister. Forskerne kontrollerede, at kosten, som ikke indeholdt mejeriprodukter, gluten, coffein og forskellige kunstige sødestoffer, blev overholdt, og urinen kontrolleredes for peptider. Efter tre måneder på denne diæt opnåede 10 af undersøgelsespersonerne i forskellige tests signifikant bedre resultater, og flere af dem opviste en bedre social omgang.

Autisme ytrer sig især ved kontaktforstyrrelser og er steget mærkbart igennem de seneste årtier. Sygdommen menes at kunne skyldes både miljømæssige og genetiske faktorer. Dr. Kniker konkluderer, at selv om der naturligvis må forskes meget inden for dette område, håber han, at disse undersøgelser kan bidrage til at opklare, hvordan autisme opstår og kan behandles.

Kilde: Reuters Health

Health News 2001

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012