Sund kost og livsstil Vegetar-Info

Vegetarer har lavere risiko for visse kræftsygdomme

Vegetarer er betydeligt mindre udsatte for at blive ramt af de fleste store kræftsygdomme end kødspisere. Det viser en undersøgelse af knap 53.000 britiske mænd og kvinder. Kun tyk- og endetarmskræft er folk på grøntsagskost meget overraskende mere eksponeret for.

Det skriver BBC News på baggrund af en artikel, et britisk forskerhold har offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition. Lederen af studiet er den anerkendte professor i epidemiologi ved University of Oxford Tim Key. “Vores resultater tyder på, at kræft er mindre udbredt blandt vegetarer og fiskespisere, og det vil vi dykke nærmere ned i”.

Vegetarer har således mindre risiko for at blive ramt af de værste kræftformer som lunge-, bryst-, prostata- og æggestokskræft. Men det faktum kommer ikke bag på afdelingsleder og overlæge Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse. “Andre studier har vist, at vegetarer generelt har en mere sund livsstil. De ryger mindre røg, de drikker mindre alkohol, og de er sjældnere overvægtige. Vi ved fra anden forskning, at det er summen af forskellige livsstilsfaktorer – mere end blot kosten – der påvirker vores risiko for kræft.” Sådan lyder det fra  den danske kræftekspert.

Læs også
Vegetarisk kost reducerer iltningsbelastning og kolesterolspejl
Vegetarisk kost + lidt kød = længere levetid
Grønsager: Fem om dagen
Animalsk fedt øger kræftrisikoen
Antioxidanter kan måske reducere risikoen for bugspytkirtelkræft
Carotener og kræft i æggestokkene
Grønsager virker beskyttende mod lungekræft
Noget om vegetarisk kost, fedt og essentielle fedtsyrer
Multivitaminer medvirker til at mindske risikoen for kræft
Diabetes øger risikoen for at dø af en kræftsygdom
Vegetarisk festmiddag til fire